Sønderborg fornyer biblioteksstrukturen

Skrevet af

14. juni, 2021

Biblioteket Augustenborg indvies i 2022 som foreløbig sidste led i en omfattende strukturel, bygningsmæssig og formidlingsmæssig indsats, der skal give kommunens borgere attraktive og tidssvarende bibliotekstilbud.

Med udgangen af 2017 kunne kommunen rykke hovedbiblioteket fra godt brugte lokaler på Kongevej til Multikulturhuset på havnen, som del af Frank Gehrys Masterplan for området, og siden fulgte andre initiativer og senest indvielse af Biblioteket Gråsten i 2020.

To forskellige kulturudvalg realiserede i perioden 2015 – 2020 en omfattende tilpasning af biblioteksstrukturen i Sønderborg Kommune. Siden kommunalreformen i 2007 har der ud fra en biblioteksfaglig vinkel været behov for justeringer. Der er i den sammenhæng blevet nedlagt to bynære lokalbiblioteker i Ulkebøl og Dybbøl efter etablering af det nye hovedbibliotek i Multikulturhuset på Sønderborgs havnefront. Herudover er der foretaget større bygningsmæssige moderniseringer ved Biblioteket Gråsten i kulturcentret Ahlmannsparken. Den sidste fase i tilpasningen af den overordnede reviderede biblioteksstruktur bliver etablering af et nyt lokalbibliotek i hertugbyen Augustenborg i 2022.

Med baggrund i budgetforliget 2020 og en udvidet låneramme i forbindelse med covid-19 er der fundet finansiering til en ombygning af en tidligere daginstitution, hvor det samlede budget er på ca. 5 mio. I dette beløb er der indregnet en lille million til inventar. Det nye lokalbibliotek bliver nabo til Super-Brugsen og andre indkøbsmuligheder, hvor der tillige er gode parkeringsforhold. Hidtil har Biblioteket Augustenborg været et fællesbibliotek, som blev etableret på Augustenborg skole i 1977, hvor lokaleforholdene bl.a. hindrede en selvbetjeningsløsning. Den kan nu blive installeret i det nye lokalbibliotek.

  Da Sønderborg Kommune ved Kommunalreformen (2007) gik fra syv kommuner af varierende størrelse til en stor, var Augustenborg den allersidste biblioteksmæssigt ‘deltidskommune’ i Danmark, som overgik til heltidsstatus i 2004. Med det nye Biblioteket Augustenborg har Sønderborg etableret en biblioteksstruktur og tidssvarende biblioteksmuligheder i alle dele af kommunen i form af Multikulturhuset og lokalbiblioteker i Augustenborg, Broager, Gråsten, Hørup, Nordborg, Vester Sottrup samt Biblioteks-afhentningssteder i Fynshav og i Guderup.

Besøg Multikulturhuset på DBs store kulturkonference 23. september.

 

CARSTEN NICOLAISEN er stadsbibliotekar i Sønderborg Kommune.

Læs mere om Multikulturhuset – Biblioteket Sønderborg – og Biblioteket Gråsten i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2018 og nr. 3, 2020.

 

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...