Det digitale fællesskab og den digitale overbygning har de sidste måneder været til diskussion på en række temamøder og workshops – en national temarække arrangeret af centralbibliotekerne. For kort tid siden landede der en håndfuld anvisninger, som centralbibliotekerne tænker, man vil bruge som afsæt til en ny strategi. Ifølge udmeldingerne vil der være mulighed for at drøfte strategien i fællesskab, men spørgsmålet er, hvilken optik de nye anvisninger skal drøftes med.
Hvad er præmissen?
På det sidste møde i rækken af workshops mv. bad CB-arrangørerne deltagerne om at forholde sig til en vision, der lå ca. 10 år ude i fremtiden. Denne fremgangsmåde blev ikke lige godt modtaget, idet flere deltagere slog på, at 2030 ligger urealistisk langt ude i fremtiden – noget der let kunne lægge en dæmper på kvalificerede input. Udviklingen sker her og nu, og der er brug for konkrete handlinger og tidsplaner.
Samtidig slår Pernille Schaltz, Thomas Angermann og Erik Hofmeister i seneste nummer af Danmarks Biblioteker (DB0321) det, vi opfatter som en sløjfe på forårets dialoger angående fremtidens overbygning. Artiklen handler både om analog og digital
overbygning, men kredser mere om samarbejde, strategi- og kompetenceudvikling end egentlig eksekvering af nogle handlinger. Omend en sympatisk artikel, så køres der med så langt lys, at konturerne af fremtiden udviskes.
Vi efterlyser handling og ikke strategiske planer for en fjern fremtid. Og hvorfor gør vi så det?
1. Andelen af udlån og betjening bevæger sig markant fra de fysiske opgaver til de digitale. I nogle kommuner går det hurtigere end andre, hvilket er et spørgsmål om økonomi og prioritering.
2. KOMBIT har overtaget det formelle ansvar for bibliotekernes IT-opgaver. Nye driftsherrer i en kommunal struktur.
3. DDF (det digitale folkebibliotek) med NEXT-projektet (nyudvikling af folkebibliotekernes hjemmesideløsning) er på vej med flere vigtige tigerspring, der understøtter det digitale bibliotek. OG hvor er det også dejligt, at man tænker AI, social interaktion og disruption ind i strategierne, noget der kun har været berørt perifært i CB-temarækken.
4. Biblioteksydelser er i stigende grad online og baserer sig på personalisering, licensadgange, livestreaming, digital interaktion. (Den brændende covid-platform har været lærerig).
5. Rationalet bag bibliotekstjenester flytter sig fra stordrift til personalisering og decentralisering. Antallet af platforme målrettet særlige brugerpræferencer og personlige algoritmer vinder frem – se bare, hvad der sker på app’en Biblioteket.
6. Diversiteten har det godt. Nogle biblioteker vælger i stigende grad at profilere sig med målgruppeorienterede modeller, hvor medborgerskab og indsatser rettet mod særlige brugergrupper og politiske fokusområder betones. Eksempler: Gellerup biblioteket (integration), Børnenes Bibliotek i Billund, EXPO-bibliotek i Augustenborg, flere og flere special- og kombibiblioteker i samskabelse med andre aktører, stigende grad af betjeningsaftaler med ungdomsuddannelser, og det ville være mærkeligt, hvis ikke det første verdensmålsbibliotek åbnes inden længe.
7. Bibliotekerne flytter sig fra en betjenings- til en selvbetjeningskultur, hvor borgerne i højere grad klarer deres udlån selv, men i øget grad efterspørger partnerskaber og aktører, der faciliterer medborgerskab, samarbejde, fællesskaber, arrangementer og kulturaktiviteter.
8. Disruption af bibliotekernes kulturelle ydelser på flere niveauer. Private udbydere matcher bibliotekernes sociale profil med mikropayment og intelligente søgefunktioner. Musik, lydbøger, film.
9. Nye forretningsmodeller. F.eks. er Amazon.com begyndt at tilbyde Kindle-udlån via aftaler med amerikanske biblioteker.
10. Sidst, men ikke mindst: Kommunerne har vide rammer til at udfylde biblioteksopgaven. Forskellen i kommunernes bevillinger går fra 200 til 1.000 kr. pr indbygger.
Som et supplement til punkt 6: Langt de fleste FFU-biblioteker (fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker, red) er defineret på baggrund af deres tilknytning til uddannelser og institutionernes særlige behov ønsker og behov. Mens folkebibliotekerne med CB’erne som overbygningsadministratorer og temavejledere i lang tid har været generalister, så har FFU-bibliotekerne strategisk indstillet sig på en mere målrettet profilering, ligesom de har været gode til brobygning imellem de forskellige sektorer. Dette kan være et eksempel til efterfølgelse i forhold til aktuelle sammenhænge, som de enkelte folkebiblioteker indgår i lokalt. Altså højere grad af præcision i bibliotekernes digitale formidling. Fokus på brugerens lærings- og livssituation.
Forældede rammer?
Tidligere baserede bibliotekerne sig i langt højere grad på standardisering, infrastruktur og systematik. Nogle dyder, det fortsat er fagligt vigtigt at fastholde. Men diversiteten og pluralismen udfordrer bibliotekernes strukturoptik, og på den baggrund virker de aktuelle tiltag fra centralbibliotekernes side som et konserverende forsøg på bringe gamle strukturer ind i fremtiden.
Hvad værre er – de seneste anvisninger efterlader det indtryk, at selve CB-organiseringen ikke er til diskussion. CB’erne tegner et billede af en institution, der arbejder på en fastholdelse af (forældede?) rammer, snarere end at det handler om at give efter og acceptere den udvikling, der kalder på ressourcer til at sætte overbygningstanken fri.
Tipping Point
Biblioteksverdenen sverdenen er nået til et tipping point. Der er ikke brug for 10-års scenarier – snarere 10-punkts programmer, der aktivt forholder sig til den nuværende situation og de reelle behov. Selvfølgelig er der brug for infrastruktur, søgesystemer, kørselsordning, biblioteksvagt osv., men verden er mere til understøttelse end til overbygninger. Det giver derfor mere mening at forholde sig til en dynamisk praksis, der bygger bro mellem flere forskellige sektorer (folke- og forskningsbibliotekerne, skoler- og uddannelser, private udbydere og rettighedshavere, nye deleøkonomiske konstruktioner) end til standarderne for en digital overbygning specifikt for folkebibliotekerne.
Man kunne efter vores mening begynde med en fælles indsats overfor alle de ungdomsuddannelser, som findes i hver eneste kommune. Og så lade det være prøvestenen på den fremtidige agile overbygningskonstruktion, som har brugerne og ikke institutionerne i centrum.
Især fordi de digitale licenser – økonomien og brugernes behov for assistance hænger sammen på tværs af bevillinger, kontrakter og kommunegrænser – er der brug for at være langt mere undersøgende og eksperimenterende.
Med brugernes mangfoldige behov i fokus vil det være rettidig omhu, at revurdere den analoge overbygnings strukturer og erkende, at de ikke holder ind i hverken brugernes eller for den sags skyld bibliotekernes krav og forventninger til en sømløs og lige adgang til digitale vidensressourcer.
Et strategisk spinoff i den her sammenhæng er, at folkebibliotekerne kan positionere sig som en væsentlig lokal partner i forhold til de politiske ambitioner om at fordele videregående uddannelser i hele landet. Samtidig vil det lokale bibliotek kunne
styrke sine læringsindsatser ind i sin specielle lokale kontekst.
■ Vi skal sammen overveje, hvorvidt det er muligt at erstatte/supplere de mere langhårede strategier på dette helt centrale område for vores branche med eksekverbare handlingsplaner.
DDF og KB – Det Digitale Folkebibliotek hhv. Det Kgl. Bibliotek – kunne være rammen eller vejen frem i en ny scenografering af begrebet “digital overbygning”.
PETER HOLM LINDGAARD, biblioteksleder, Varde Bibliotek.
LARS BORNÆS, bliotekschef Silkeborg.
