Markante og forventede forskydninger i biblioteksmønstret. Statistik 2020 med kommentarer

Skrevet af

12. august, 2021

Nedlukninger og restriktionsperioder som følge af covid-19 pandemien gør naturligvis, at folkebiblioteksstatistikken for 2020 ikke er spor typisk.

Først og fremmest er det det interessant at se, hvordan de ekstraordinære forhold har påvirket både det fysiske og de digitale udlån. For nogle andre forhold som nettoudgifter og personale kan det ikke entydigt siges, at ændringer skyldes covid-19. Endelig er der en række forhold, som er påvirket af de særlige forhold på en måde, som gør at nærmere kommentarer ikke har nogen mening. Det gælder f.eks. besøgstal (der faldt med 42% til 21,7 mio.) og antal udlån pr. personaleenhed, hvilket gør at den sædvanlige tabel med antal udlån pr. personaleenhed ikke medtages i år. Specielt for besøgstal gælder, at f.eks. de særlige click-&-collect udlånsordninger via indgangspartier m.v. gør at automatisk indsamlede tal ikke er brugbare – og slet ikke til sammenligninger.

Nettoudgifter
For 2020 er der sket noget nyt i forhold til tidligere år. Albertslund er gået fra en første til en andenplads og Gladsaxe er rykket op, men det afspejler ikke en reel ændring i driften, da der er tale om anlægsudgifter (og en fejlkontering). I den virkelige verden er bibliotekernes udgifter ikke fuldt sammenlignelige. En ændring, både positivt og negativt, kan f.eks. skyldes en omlægning af den kommunale struktur.

Ser man på oversigten over nettoudgifter pr. indbygger for 2019 og 2020, så glider Dragør ned af hitlisten. Det skyldes imidlertid, at lokalarkivet er blevet flyttet fra bibliotekerne til Museum Amager. Dermed forsvandt 11,2% ud af Dragør Bibliotekernes budget. For Aarhus gælder det, at huslejeindtægter er bortfaldet pga. salg af nogle dele af Dokk1, og at Aarhus-ITK pga. covid-19 har haft nedsat forbrug. Disse tre eksempler illustrerer klart, at man bør tage tabellen med mere end ét gran salt.

Betjeningssteder
Der er fra 2019 til 2020 sket et mindre fald i antal betjeningssteder. Der er blevet 7 filialer og en bogbus færre. Ifølge Statistikbanken har Gribskov lukket sine tre filialer, hvilket imidlertid ikke er korrekt, oplyser Gribskov Kommunes Biblioteker – så reelt er faldet på 4 filialer og en bogbus.

Personale
Det samlede antal årsværk i folkebibliotekerne er faldet fra 2019 til 2020 med 180 årsværk, hvor faldet 2018 til 2019 var 74 årsværk. Det må formodes, at der i nogle tilfælde er udsat nyansættelser m.v. under nedlukninger, så set under et er der formentlig tale om et fortsat mindre fald. Bemærkelsesværdigt er, at stigningen de sidste år i antallet af øvrigt akademisk personale ser ud til at være stoppet. Men også her skal man nok frem til 2022 tal for at kunne konkludere noget sikkert.

Materialebestand- og tilvækst
Tilvæksten i fysiske enheder er faldet fra 2019 til 2020 med 6,8%, men det kan ikke entydigt henføres til covid-19, da faldet i tilvækst 2018 til 2019 var på 9,9%. Ser man på udviklingen 2013-2020 (uden de statistikløse år 2016+2017), så er der mange udsving for de enkelte biblioteker. På landsplan er tendensen imidlertid, at bestanden af bøger falder: 3,7% fra 2018 til 2019 og 2,8% fra 2019 til 2020, mens bestanden af musik cd’ere begge år faldt mere 10%.

 Fysiske udlån
Der er i sagens natur sket et fald i det fysiske udlån fra 2019 til 2020, da folkebibliotekerne som bekendt har været lukket henholdsvis delvist lukket i længere perioder pga. restriktioner.

I forhold til tidligere år er der lavet en ny tabel over faldet i folkebibliotekernes udlån fra 2019 til 2020 for at illustrere denne særlige situation. Det er bemærkelsesværdigt, at faldet på nationalt niveau ikke er endnu større, og det er imponerende at nogle biblioteker har været i stand til at holde udlånsfaldet helt nede på 13 %. Det beror antagelig på, at folkebibliotekerne er blevet ramt forskelligt af restriktionerne og derfor i forskelligt omfang har kunnet holde faldet nede.

Folkebibliotekernes fysiske udlån – Hele landet
Materialetype                  2019                   2020                  Ændring 
                                                                                                 (pct.)

Bogligt materiale              24.564.154          18.401.221            -25,09

Lydbøger                         511.683               304.360                -40,52

Musikoptagelser              823.473               518.960                -36,98

Levende billeder              1.836.704            1.119.823              -39,03

Multimediematerialer      300.521               183.925                -38,80

Andre materialer              149.330               106.706                -28,54

I alt, monografier             28.185.865          20.634.995            -26,79

Seriepublikationer            1.236.446            949.675                -23,19

Alle materialetyper          29.422.311          21.584.670            -26,64

Ser man på de forskellige materialekategorier, så er det tydeligt, at det trykte materiale – bøger og tidsskrifter – har klaret sig bedst. Det trykte materiale har et samlet fald på 25,0%, hvorimod lydbøger, musik, film og multimedier sammen har et fald på 38,7%.
 

Der er ingen tvivl om, at folkebibliotekerne har gjort en meget stor indsats for at kunne betjene borgerne med udlån af fysiske materiale under covid-19 restriktionerne.

Udlån af digitalt materiale
Der er meget naturligt sket en markant stigning i brugen af bibliotekernes digitale ressourcer fra 2019 til 2020, som der var fuld adgang til under nedlukningerne. Stigningen varierer meget landet over – fra en stigning for Furesø på 77% til nogen få med stigninger under 10%. Set i forhold til folketal er antal digitale udlån fordelt med Gentofte med 3,6 digitale udlån pr. indbygger til tre kommuner med mindre end ét digitalt udlån pr. indbygger.

Folkebibliotekernes digitale udlån – Hele landet
Visninger digitale ressourcer                

                                          2019                 2020          Ændring (pct.)

E-tidsskrifter og

andre e-serier                     1.701.633          1.315.561              -22,69

E-bøger og lydbøger            5.007.106          7.540.876               50,60

E-multimedieoptagelser       1.192.554          1.733.816               45,39

I alt                                     7.901.293          10.590.253             34,03

Bemærk at opslag i databaser ikke regnes med som digitale udlån.

Den markante stigning ligger på e-bøger og e-lydbøger med over 50%’s stigning på landsplan. Næste lige så stor stigning ses for multimedieoptagelser. At der er tale om et fald for tidsskrifter er umiddelbart lidt overraskende, men en væsentlig forklaring er at tidsskriftslicenserne kræver brug på stedet. Det forhold, at Digital Artikelservice ikke var i funktion i 2020, forklarer alene ca. ¼ af faldet.

Sammenhæng fysisk og digitalt udlån
Faldet i det fysiske udlån er delvist kompenseret af den digitale stigning. Der er sket en forskydning, så det digitale udlån er gået fra at udgøre lidt over en fjerdedel af de fysiske udlån til at udgøre knap halvdelen. Ser man specifikt på bøger og lydbøger, så er det digitale udlån gået fra at udgøre en femtedel af de fysiske udlån til at udgøre 40%. Der er tale om en markant forskydning, som så også er at forvente i den ekstraordinære situation med covid-19.

Det interessante vil blive i hvilket omfang denne stigning i det digitale udlån fastholdes under mere normale forhold. Fra 2018 til 2019 fastholdt den fysiske bog skansen, og det er uvist, om faldet fra 2019 til 2020 også er udtryk for, at det var forbigående – eller om det fysiske bogudlån retter sig fuldt ud igen i 2022.

 

LEIF ANDRESEN, chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek.

 

Se de tre tabeloversigter: Biblioteksudgifter pr. indbygger, Fysiske udlån fald fra 2019 til 2020 og Fysiske udlån pr. indbygger i 2020.

Statistikken er udarbejdet for DB af Leif Andresen, chefkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek.
Tallene vedr. biblioteksaktiviteter bygger på 2020-oplysninger indmeldt af kommunerne til Danmarks Statistik.

 

Kilde: Danmarks Statistik, Folkebiblioteksstatistik for

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...