Deichman – Årets folkebibliotek

Skrevet af

19. august, 2021

Efter at have forceret først et heftigt felt med 32 potentielle biblioteksemner og siden fem nominerede fik Oslos nye hovedbibliotek Deichman Bjørvika prisen: Public Library of the Year på WLIC 2021. Prisen er netop blevet uddelt 19. august på den internationale biblioteks- og informationskongres, der i år var virtuel, af IFLA præsident Christine Mackenzie.

Prisen Public Library of the Year uddeles hvert år af den internationale biblioteksforening IFLA i samarbejde med softwarevirksomheden Systematic, som også sponsorerer de 5.000 US$, der følger med titlen.

Verdensklasse
”Denne pris er det ultimative bevis på, at Oslo by har givet sine borgere et hovedbibliotek i verdensklasse. Deichman Bjørvika er kronen på en omfattende og vedvarende indsats for at udvikle Oslos biblioteker, og i dag vil jeg især takke alle mine kolleger, der har arbejdet så hårdt mod dette mål i så lang tid, samt alle de politikere i Oslo, der har forstået bibliotekets betydning og prioriteret det. Denne pris anerkender alt, hvad de og Oslo kommune har gjort for borgerne i den norske hovedstad og ekstremt stolt”, siger Knut Skansen, både biblioteksdirektør og borger i Oslo.

På ‘dine præmisser’ og en ‘Arena for aktiviteter’ – sådan beskrives det nye Deichman. Seks etager med litteratur, læse- og studiepladser, scener, biografsal, værksteder og meget mere. Her inviteres borgerne – store og små – på mulighed for fordybelse, kundskaber og glæde. Både bygning og biblioteksindretning samt interiør er spektakulært, forlyder det.

Rollemodel
Public Library of the Year prisen handler om at hylde rollemodeller og det vindende bibliotek, Deichman Bjørvika, er netop en rollemodel. Et smukt og imponerende forbillede for fremtidige biblioteksbygninger. Deichman Bjørvika lever i høj grad op til prisens kriterier, og den internationale jury var særligt imponeret over, hvordan bygningen både er miljøbevidst og arkitektonisk slående på en og samme tid. Biblioteket er et nyt paradis for bøger og læsning med progressive teknologiske løsninger. Deichman Bjørvika viser desuden hvordan biblioteker kan fungere som en samlende faktor i byer og lokalsamfund”, fremhæver Jakob Lærkes. Ikke alene juryformand og medlem af IFLA Section for Public Libraries komité men også næstformand i Danmarks Biblioteksforening og til daglig bibliotekschef i Gladsaxe.

”Deichman Bjørvika er ikke bare en arkitektonisk perle for Norges hovedstad. Det er en smart konstruktion, som er bygget op omkring et fuldautomatisk bogsorteringssystem, så medarbejderne kan bruge tiden på borgerne og ikke på bøgerne. Biblioteker er vigtige vores samfund, og hos Systematic sætter vi en stor ære i, at levere IT løsninger til vores mere end en million biblioteksbrugere”, uddyber Martin Brøchner-Mortensen, Group Senior Vice President og repræsentant for Systematic, der er stolt over at kunne være med til støtte udviklingen af morgendagens folkebiblioteker.

Deichman Bjørvika, som Oslo-arkitekterne Lund Hagem Arkitekter og Atelier Oslo står bag, ligger klos op ad den verdensberømte Oslo Opera, tegnet af arkitekterne Snøhetta, og et andet nyt norsk kultur-pejlemærke: Munch Museet, hvis åbning har været rykket men nu ifølge norske Aftenposten åbner 22. oktober i år. Danmarks Biblioteker ser nærmere på Deichman senere på året.

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...