Intro: Om makerspaces og biblioteker

Skrevet af

8. december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

Biblioteker bygger makerspaces på idealer og målsætninger om tilgængeliggørelse, fællesskab og deling omkring teknologi, men de udfordrer også samtidig konventionelle måder at tænke information og rum i et bibliotek.

Makerspaces opererer med et meget håndgribeligt informationsbegreb. Árni Már Einarsson har set på, hvordan dokumenter, mennesker, eksperimenter og tidligere erfaringer bidrager med forskellige typer information i maker-projekter.

Konklusionen er overordnet, at dokumenter vælges, fordi de er let tilgængelig adgang til viden, – mennesker tilføjer fornøjelse og glæde til læringsprocessen, – tidligere erfaringer bidrager til forståelse af brugskonteksten – og eksperimenter bidrager til at tænke teknologi og mulige løsninger og bliver til en vigtig informationskilde.

Aktiviteter i makerspaces kan inddeles i tre kategorier: Formelle, non-formelle og uformelle aktiviteter, der understøtter læring på forskellig vis (og kræver forskellige ressourcer) ifølge Árni Már Einarsson.

Et bæredygtigt makerspace handler om at afbalancere deltagelse (balance mellem rekruttering af nye bruger, vedligehold af eksisterende fællesskaber og række ud til nye brugergrupper), ekspertise (opbygning og fastholdelse af kompetencer) og forankring (i bibliotekets værdisæt og det lokale miljø).

Makerspace aktiviteter – selvstyrede eller instruerede?
På samme måde, som en bog ofte åbner flere spørgsmål, end den besvarer, så udviser makerspace-brugerne en videbegærlighed, en vilje til at fordybe sig og en interesse for at forstå den teknologiunder-støttede verden, vi lever i. Aktiviteterne kan være mere eller mindre instruerede eller helt selvstyrede.

Ifølge Árni Már Einarssons forskning er selvstyrede aktiviteter alene ikke er fyldestgørende, fordi de i høj grad især indfanger de brugere, som i forvejen har interesse og kvalifikationer til at udnytte makerspacets muligheder. Instruerede aktiviteter kan nå ud til brugergrupper, som normalvis ikke er repræsenteret i teknologiudvikling, hvilket gør dem centrale for legitimering af makerspaces på biblioteker.

 

 

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...