Algoritmer, data og demokrati

Skrevet af

9. december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

At færdes sikkert på Internettet og leve i en stadig mere digital verden kræver viden og kompetencer. 8 ud af 10 danskere har en god forståelse af, hvordan internettet kan påvirke fællesskaber og demokrati, og danskernes holdning er klar: Algoritmer må ikke diskriminere – og de efterspørger mere viden på området.

Danskerne mener også, at politikere og tech-virksomheder har ansvaret for at sikre digital tryghed, men tilliden halter.
Det viser en ny befolkningsundersøgelse offentliggjort i november, der ser nærmere på, hvordan vi klarer os, når det handler om at ’navigere oplyst i et digitalt samfund, der forpligter sig på demokratiske værdier og på hvem, der kobles af ræset, imens teknologien brager derudad.

Hverdagen, vores personlige og vores fælles liv, præges i dag af rigtig mange digitale løsninger og den udviklingstendens vil kun tage til. Befolkningsundersøgelsen er et led i Algoritmer, data og demokrati (ADD), et omfattende og ambitiøst forsknings- og oplysningsprojekt, som kortlægger og skaber indsigt i og debat om de mange problemstillinger, der følger med en øget digitalisering af samfundet.

I fem temaer går undersøgelsen tæt på borgerne og på deres syn på den digitale udvikling: Algoritmer i hverdagen, Demokrati og rettigheder, Ansigtsgenkendelse, Digital sikkerhed og tryghed samt Sociale medier og psyken.  Undersøgelsen bygger på 1409 interviews blandt +18-årige danskere i perioden 10. september til 18. september 2021 suppleret af kvalitative data fra 48 danskere med forskellige niveauer af digitale kompetencer. Læs mere om hovedkonklusionerne og hele undersøgelsen på kortlink.dk/algoritmer/2e5dt.

Det 10-årige projekt arbejder for, at demokratiet styrkes af den digitale udvikling gennem forskning, øget teknologifor-ståelse, digital dannelse og dialog. Med 100 millioner kroner bag sig er det projektets hovedmålsætning at kortlægge vores teknologibrug/-forståelse, og derigennem gøre os mere bevidste ift. digitaliseringen, Internettet, SoMe osv.; projektet er støttet af Villumfonden og Veluxfonden. Bag ADD står Tænketanken Mandag Morgen og et bredt partnerskab med mangesidige interessenter lige fra Dansk Erhverv over Digital Research Centre Denmark og for eksempel også Danmarks Biblioteksforening.

Digitale processer styrer en stigende del af vores samfund og hverdag. Men hvad er det egentlig, de gør for os og ved os? Kan vi stole på en algoritme? Vi kan være sikre på deres præcision men ikke på deres moral og upartiskhed.

Godt hver anden dansker mener slet ikke eller kun i mindre grad, at de har tilstrækkelig viden om, hvordan algoritmer fungerer. Flere har i undersøgelsens fokusgrupper diskuteret mulige risici for, at algoritmer, som målretter indhold, kan skabe ekkokamre – og det er en risiko, som bekymrer dem. Ikke mindst hvis de allerede befinder sig i et ekkokammer, hvor de kun møder indhold og holdninger, de i forvejen er enige med.

”Algoritmer er med til at begrænse den digitale verden, vi lever i og gør det svært at bryde ud af boblen. Det bliver svært at opleve noget nyt, fordi alt defineres ud fra (ens) tidligere færden på Internettet. Det bliver let et ekkokammer, som alle løber rundt i.” Morten 48 år.

Uanset om vi er trygge ved en mere digital verden og udvikling eller ej, bremse den kan man selvfølgelig ikke. Men det er vigtigt at holde fast i, at den kræver indsigt og kompetencer på mange niveauer, så man trygt og sikkert kan agere på nettet, når man passer sit job, uddanner sig eller kommunikerer med offentlige myndigheder og færdes på de sociale medier. Det er samtidig vigtigt, at holde sig for øje at også digital udvikling kan ændres, justeres og fintunes. Sådan som bl.a. EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen forsøger at gøre det på internationalt plan i forhold til tech-giganternes kolossale indflydelse.

Begge dele kræver imidlertid, at vi hver især orienterer os om digitale fordele og faldgruber.

Det kan forekomme en stort set uoverskuelig opgave, men en vej frem er bl.a. at dele viden om og at følge med i eksempelvis projektet Algoritmer, data og demokrati på: https://algoritmer.org.

 

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...