Spil Dansk Dagen er et hit på bibliotekerne

Skrevet af

9. august, 2012

Det er nu, man skal begynde at tilmelde sig, hvis man vil deltage i årets største musikbegivenhed: Spil Dansk Dagen.

Torsdag den 25. oktober fejres Spil Dansk Dagen for 12. gang, hvor DR og en lang række organisationer spiller og hylder dansk musik. Det foregår over hele landet, og man kan høre dansk produceret musik både på DR's kanaler og en lang række radiostationer.

De danske biblioteker var stærkt repræsenteret på dagen i 2011. F.eks. var 20 biblioteker værter for en international middag, hvor expats (udlændinge, der kommer til landet for at arbejde, bo og studere) og danskere mødtes på tværs af kulturer og verdensdele over god mad og akustisk musik.

Spil Dansk Dagen er vokset så voldsomt i årenes løb, at det nu kan kaldes Danmarks største musikbegivenhed. I 2011 blev det til hele 1232 arrangementer landet over, hvilket var ny rekord.

"Vi er utrolig glade for den fortsat stigende interesse for Spil Dansk Dagen. Det er i høj grad frivillige ildsjæle i samarbejde med musikere – professionelle såvel som amatører – der er med til at gøre dagen så gennemslagskraftig. Og her er de danske biblioteker en vigtig medspiller,” siger Ricco Victor, som er leder af Spil Dansk Dagen.

”Hvis vi blot ser på hvor mange enkeltstående koncerter med danske navne, der gennemføres på Spil Dansk Dagen, så svarer det til, at vi på blot en dag præsenterer langt flere danske navne end det samlet set er tilfældet på Roskilde Festival, Danmarks smukkeste Festival og Jelling Musikfestival. Men dertil kommer en enorm bredde af spændende og skæve arrangementer på Spil Dansk Dagen. Det kan være alt fra kirkekoncerter over fællessang til foredrag på biblioteker. Det er vigtigt, at Spil Dansk Dagen er for alle og at der sker noget overalt i landet. Men vi skal ikke udelukkende fokusere på kvantitet. Vi prøver også at forbedre kvaliteten i de enkelte arrangementer og videreudvikle Spil Dansk Dagen. Her er det vigtigt for os, at vi nu samarbejder med op mod 30 Spil Dansk kommuner, som er med til at løfte musiklivet og skabe spændende, sjove og innovative projekter over hele Danmark. Og der er flere bibliotekarer eller bibliotekschefer med i Spil Dansk kommunernes styregrupper,” siger Ricco Victor fra Spil Dansk Dagen.

Han håber, at alle danske musik-entusiaster vil sætte et stort kryds i kalenderen den 25. oktober – og at potentielle deltagere allerede nu går i gang med at tilmelde projekter.

Det kan gøres på www.spildansk.dk, hvor man også kan læse meget mere om Spil Dansk Dagen, støttemuligheder og konkurrencer.

Koda tog i 2001 initiativ til Spil Dansk Dagen for at støtte op om dansk musik i al sin bredde og mangfoldighed.

Fakta
Mere om Spil Dansk Dagen, bl.a. de nyeste arrangementer på www.spildansk.dk

Savner du inspiration?
Spil Dansk Dagen har samlet 309 gode idéer til tidligere afholdte arrangementer på www.spildansk.dk/div/ideer

Yderligere oplysninger
Kontakt Ricco Victor, leder af Spil Dansk Dagen.
Direkte nummer: +45 33 30 64 45, rvi@koda.dk / www.spildansk.dk.
Landemærket 23-25, Postboks 2154, 1016 København K. Telefon: +45 33 30 63 00    

Anders Houmøller Thomsen, kommunikation, Spil Dansk Dagen
Mobil-tlf: +45 26 44 97 50, mail: anders.houmoeller@net.telenor.dk

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...