Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København
Att: Maj Vestergaard K-Hafstrøm
Høring over EU-Kommissionens direktivforslag om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse, COM(2012)372.
Biblioteksparaplyen takker for lejligheden til at fremkomme med bemærkninger til direktivforslaget.
Sammenfattende kan vi sige, at vi er meget bekymret for, om direktivforslaget, såfremt det vedtages i den foreliggende form, vil forhindre at der kan gennemføres kollektive aftaler, som kan udvides til ikke-repræsenterede rettighedshavere, hvad enten det så er i form af aftalelicens, som vi kender i de nordiske lande, eller andre former for licenser, der kan udvides til ikke repræsenterede rettighedshavere.
Som positivt vil vi fremhæve bestemmelserne om tvistbilæggelse, der er omtalt i art 35. I forbindelse med elektronisk publicering er det i særlig grad påkrævet for at sikre, at bibliotekerne kan leve op til deres formål som uafhængige formidlere af information, litteratur og andre kulturprodukter.
Aftalelicensen
De kollektive forvaltningsorganisationer spiller en afgørende rolle for udnyttelsen af ophavsretligt beskyttede værker, og det er vigtigt, at deres virksomhed er underlagt regler, som sikrer en betryggende forvaltning af de midler, der bliver dem betroet. Det er derfor forståeligt at Kommissionen ønsker at fastsætte et regelsæt som sikrer dette. Spørgsmålet i forbindelse med det foreliggende forslag til direktiv er imidlertid, om ikke Kommissionen går for detaljeret til værks og risikerer at ødelægge gode og velfungerede ordninger i medlemsstaterne.
Ét af de virkemidler, Kommissionen ønsker at bringe i anvendelse for at hæve kvaliteten af forvaltningsselskabernes administration, er at etablere en konkurrencesituation, således at rettighedshavere frit kan vælge forvaltningsselskaber inden for hele den Europæiske Union. Dette følger af art. 5, stk. 2, hvorefter rettighedshaverne frit kan vælge forvaltningsselskab i hele EU og det understøttesi øv-rigt af betragtning 3, hvor det fastslås, at forvaltningsselskaberne skal efterleve tjenesteydelsesdirektivet, (2006/123/EF af 12. december 2006), der sikrer fri etablering og fri bevægelighed for tjenesteydelser mellem medlemsstaterne.
Hermed synes den nordiske model for aftalelicens at komme under pres. Hvis flere forvaltningsselskaber skulle kunne indgå aftaler med aftalelicensvirkning for samme slags rettigheder og dækkende det samme geografiske område ville de ikke-repræsenterede rettighedshavere kunne blive omfattet af flere forskellige aftaler. Skal en aftale kunne udvides til at omfatte ikke-repræsenterede rettighedshavere synes det at måtte forudsætte en autorisationsordning, hvorefter ét selskab bemyndiges til at indgå sådanne aftaler for nærmere definerede rettigheder inden for en geografisk område.
I det af Kommissionen anbefalede Memorandum of Understanding on Out of Commerce Works er det også forudsat, at der er ét forvaltningsselskab, som forvalter de givne rettigheder i en medlemsstat, jf. § 2, stk. 4.
(”For the purpose of such an Agreement, where a rightholder whose work was first published in a particular Member State has not transferred the management of his rights to a collective management organisation, the collective management organisation which manages rights of the same category in that Member State of first publication shall be presumed to manage the rights in respect of such work.”)
En anden bestemmelse, som vækker bekymring i forbindelse med aftalelicensen, er art 5. stk. 6, hvorefter det skal sikres at rettighedshaveren giver udtrykkelig og specifik bemyndigelse for hver rettighed eller kategori af rettigheder & c. og at en sådan bemyndigelse er i dokumentarisk form. Spørgsmålet er, om dette krav er foreneligt med, at aftaler kan udvides til at omfatte ikke-repræsenterede rettighedshavere. De har jo af gode grunde ikke givet nogen udtrykkelig bemyndigelse.
Det er afgørende for forvaltningen af digitale rettigheder, at der kan indgås kollektive aftaler om udnyttelser af beskyttede værker, der omfatter et stort antal rettighedshavere og som kan udvides til at omfatte ikke-repræsenterede rettighedshavere. Vi skal derfor opfordre til, at det sikres, at direktivforslaget i dets endelige form ikke er til hinder herfor.
Tvistbilæggelse
Af positivt vil vi særligt fremhæve art. 35, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at også enhver afvisning af at udstede en licens af brugere kan forelægges et tvistbilæggelsesorgan.
I forbindelse med elektronisk publicering, dvs. offentliggørelse i form af overføring til almenheden eller tilrådighedsstillelse for almenheden, har biblioteker oplevet at udgivere nægter biblioteker adgang til at formidle deres produkter. Dette kan de gøre, fordi retten til at offentliggørelse i form af overføring til almenheden eller tilrådighedsstillelse for almenheden – i modsætning til spredningsretten – ikke udtømmes.
Da vi kan forudse, at elektronisk publicering inden for en overskuelig tid bliver den alt dominerende måde at tilgængeliggøre værker på, rejser disse forhold det principielle spørgsmål, om det er acceptabelt, at bibliotekernes indkøbspolitik bliver bestemt af udgiverne og ikke af bibliotekerne selv, og om ikke der er behov for en mekanisme, som kan tilvejebringe en bedre balance mellem brugerne og udgiverne. I Danmark har vi her i juni oplevet, at Universal Music meddelte, at de ville trække hele deres repertoire ud af bibliotekernes elektroniske musikudlånssystem, og i Sverige er forhandlingerne mellem bibliotekerne og forlagene om adgang til elektroniske publicerede bøger åbenbart gået helt i hårdknude. Sådanne begivenheder understreger behovet for et tvistbilæggelsesorgan.
Såfremt forlagene og herunder også musik- og filmproducenterne kan nægte at lade bibliotekerne få adgang til at formidle deres udgivelser, vil det kunne forhindre bibliotekerne at leve op til bibliotekslovens formålsbestemmelse og undergrave deres rolle som uafhængige formidlere af information, litteratur og andre kulturprodukter. Det er vanskeligt at se, hvorledes bibliotekerne skal kunne kan leve op til bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed, såfremt udgiverne kan nægte bibliotekerne og deres brugere adgang.
For at sikre bibliotekerne at kan leve op til bibliotekslovens formålsbestemmelse er det derfor helt afgørende, at direktivforslagets art. 35 fastholdes, således, at også ”enhver afvisning af at udstede en licens” af brugere kan forelægges et tvistbilæggelsesorgan.
Med venlig hilsen
for Biblioteksparaplyen
Kirsten Grubbe Jensen
Bibliotekskonsulent
Danmarks Biblioteksforening
Biblioteksparaplyen
Bibliotekarforbundet
Pernille Drost
Johnny Roj-Larsen
Bibliotekschefforeningen
Mogens Vestergaard (formand for Biblioteksparaplyen)
Jytte Bræmer
Danmarks Biblioteksforening
Vagn Ytte Larsen
Michel Steen-Hansen
Kirsten Grubbe Jensen (referent)
Danmarks Forskningsbiblioteksforening
Michael Cotta-Schønberg
Eli Greve
Danmarks Skolebibliotekarer
Anna Bach
C.C. Rasmussen (dagsordener og referater)
HK Kommunal Biblioteksudvalget
Kirsten Westh
HK-STAT Danmark. TR-Kollegiet for de Statslige Biblioteker
Jonna Vestergaard
Kommunernes Skolebiblioteksforening
Liselotte Hillestrøm (dagsordener og referater)
Gitte Frausing
Øvrige deltagere:
CLM
Harald v. Hielmcrone
EBLIDA
Lone Knakkergaard
