Igen i år har debatten om Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) fyldt en del i biblioteksverdenen bl.a. på DBs Årsmøde i Frederikshavn. I DB bakker vi op om visionen og hilser det velkomment, at der nu er skabt et sekretariat, samt nedsat en styregruppe og en koordinationsgruppe. Vi ser frem til samarbejdet med både styregruppe og koordinationsgruppen, som består af kvalificerede mennesker, og formanden for koordinationsgruppen, Rolf Hapel, har allerede lagt op til dialog.
Desværre valgte KL og Kulturministeriet i opbygningen ikke at inddrage organisationer fra området, men udelukkende at vælge enkeltindivider til de styrende organer. Det mener DB har givet et demokratisk underskud, og foreningen har derfor søgt dialog med styrelse og ministeriet om den manglende demokratiske opbygning, uden at der er lavet om på den formelle opbygning. Dog har kulturministeriet lovet, at styregruppen vil holde jævnlige orienteringsmøder med DB og Bibliotekschefforeningen (BCF). Så nu venter vi på en invitation til det første møde.
Vigtigt er det for projektets gennemførelse, at man holder det prisniveau på allerhøjst 5 kroner pr. borger, der er meldt ud i forbindelse med den DDB-rappport, der udkom i marts 2012 lige før årsmødet. En af tankerne bag DDB er, at man skal tage fordel af de strukturer og netservices, der findes, for så vidt det er relevant. Services og en udvikling, der er betalt, og derfor forventer DB, at det anslåede udgiftsniveau for DDB også reflekterer dette.
DDB var ligesom idéen om et fælles bibliotekssystem for folkebibliotekerne, som er under realisering i Kombit-projektet, en del af anbefalingerne i rapporten ’Folkebibliotekerne i vidensamfundet’. Den kom tilbage i 2010 og meget er sket siden, men nu ser det ud til, at der i alle tilfælde på disse punkter kommer gang i den efterspurgte udvikling. Det er også nødvendigt for andre udfordringer presser sig på i forhold til fremtidens bibliotek.
