Beretning 2012 | E-bogens gennembrud og de digitale medier

Skrevet af

19. februar, 2013

Siden efteråret 2011 har landets borgere kunne låne e-bøger via eReolen.dk, og det har skabt et regulært gennembrud for e-bogen i Danmark. Den mest perspektivrige udvikling på biblioteksområdet i 2012 er ifølge Danmarks Biblioteksforening denne online biblioteksservice. E-bogen er formentlig det nye generelle bogformat, som man også her i Danmark skal  vænne sig til at bruge side om side med den trykte bog. Man har i flere år forsøgt sig med forskellige projekter men uden stor gennemslagskraft. Dét kom med eReolen.dk, og den skabte bibliotekerne i et samarbejde med landets forlag. Efter første projektårs udløb valgte enkelte store forlag at trække sig fra eReolen i slutningen af 2012 for at afprøve en anden forretningsmodel, ebib.dk, så der ved årsskiftet er to modeller. DB anbefaler, at man i fremtiden arbejder med området og fællesløsninger i DDB’s regi.

Danmarks Biblioteksforening har i årets løb arbejdet på at skabe dialog mellem parterne for at opnå en enighed, til gavn for brugerne. DB arbejder forsat på at parterne bringes sammen igen, fordi én fælles løsning vil gavne ikke alene brugerne men også forfattere, forlag og biblioteker. Bibliotekernes økonomi er sådan, at de skal overveje meget nøje, hvad  de bruger penge til. Ingen tvivl om at to løsninger er dyrere end én.
En ny fælles løsning bør drage fordel af den tilgængelighed, der er for borgerne i digitale bøger, hvilket  licensmodellen ikke umiddelbart synes at udnytte. Når man taler biblioteksservices, stræbes der i alle sammenhænge altid efter at skabe en biblioteksmodel, der sikrer borgerne én enkel adgang til  servicen.

I det store perspektiv handler debatten derfor om meget mere end blot forretningsmodeller for e-bøger forlag og biblioteker imellem. Det handler om hele den demokratiske tanke, der altid har ligget bag biblioteket, som den institution der sikrer almindelige mennesker adgang til viden. Den skal fastholdes også i en digital fremtid.

Kulturpolitisk er det  væsentligt, at trykte bøger og e-bøger sidestilles, så forhåbentlig vil man på sigt kunne få skabt en ny variant, hvor også de store forlags bøger er med.

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...