Kronik bragt i Sjællandske Medier den 18. oktober 2013
Stadig flere bruger bibliotekernes mange tjenester, ikke kun dem som handler om litteratur, men også når det gælder borgerservice, integration og mange andre samfundsanliggender.
Flere end 36 millioner borgere går på biblioteket hvert år; For at blive klogere, for at hente information, for at møde andre, for inspirationens, underholdningens, fordybelsens og oplevelsernes skyld. For Danmarks og vores egen skyld.
Biblioteket er en af de vigtigste samlende kultur- og læringsinstitutioner, og det er det fysiske sted, hvor borgere kan mødes helt frit, uden pligter eller forventninger og uden snærende bånd pålagt ovenfra.
Et aktivt kulturliv, ikke mindst i de mindre samfund, spiller en stor rolle for borgernes tilfredshed med kommunen. Bibliotekerne er rigtig mange steder blevet den direkte kontakt mellem det offentlige og borgeren. Man går ikke længere til kommunen for at forny passet eller kørekortet, nej man går på biblioteket. En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at flere end 2/3 af alle landets kommuner nu aktivt bruger biblioteket som borgerservice center for sine borgere, for det er jo i forvejen her at mange borgere kommer helt naturligt.
Samfundet bliver stadig mere digitalt, og kravene til borgerne om digital parathed vokser og vokser. Alle er enige om at der kan spares milliarder når man digitaliserer den offentlige service, men hvis der ikke samtidig investeres massivt i læring for dem der ikke kan bruge de nye tilbud, skabes et digitalt b-hold.
Både unge og ældre borgere har i den forbindelse stor glæde af de mange IT-kurser, sidste år flere end 2.000 af slagsen, som bibliotekerne tilbyder alle at benytte sig af. Op imod én million danskere har søgt hjælp på biblioteket for at få hjælp til brug af offentlige selvbetjeningsløsninger, hvilket er et klokkeklart signal til politikerne og det offentlige om, at visionen om det digitale Danmark ikke bliver opfyldt uden bibliotekernes hjælp.
Selvom bibliotekerne hvert år har flere tusinde IT-kurser, så er der stadig over ½ mio. borgere der møder op for få hjælp hos den enkelte medarbejder, og det er ressourcekrævende.
Det er tydeligt at se, at bibliotekernes store indsats for at guide folk i den digitale jungle bærer frugt. Danmarks Biblioteksforenings undersøgelser viser dog også, at der stadig venter et stort arbejde forude, og derfor er det vigtigt, at kommunerne prioriterer de nødvendige ressourcer til opgaven, så biblioteket har mulighed for at hjælpe de mange borgere, som stadig har brug for hjælp.
Og det gælder om at begynde tidligt. Bibliotekernes betydning for børnenes udvikling kan ikke undervurderes. Det er på biblioteket at rigtig mange unges læselyst fødes. Børns læselyst er væsentlig, fordi den har betydning for udvikling af læseevne og dermed på sigt evnen til at uddanne sig. Danmarks Biblioteksforening har i en undersøgelse kunne dokumentere en klar sammenhæng mellem biblioteksbrug og uddannelsesniveau. Bruges biblioteket som barn viser undersøgelsen, at der er større sandsynlighed for, at man senere også går i gang med en uddannelse.
Man må derfor heller ikke undervurdere effekten af bibliotekernes evne til at tiltrække børnefamilierne, vuggestuerne og børnehaverne til arrangementer og andre begivenheder. Hver gang børn kommer på biblioteket bliver de på en eller anden måde introduceret til læsning, og dermed til en af de allervigtigste færdigheder, som de skal erhverve sig så tidligt i livet som muligt.
Fra alle sider efterlyses der veluddannede borgere – det vigtigste danske råstof. Sørger vi for hele tiden at have moderne biblioteker med relevante tilbud for alle, giver politikerne dermed deres borgere de bedste muligheder for at tilegne de nødvendige færdigheder i vidensamfundet.
Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor politikerne til at medtænke bibliotekerne aktivt i den lokale kulturpolitik. Med en klar politisk vedtaget rolle og retning for bibliotekerne sikres samtidig den bedst mulige udnyttelse af det store arbejde, som der dagligt lægges på biblioteket. Et arbejde, som blandt andet giver borgerne lyst til at uddanne sig!
Bibliotekerne er desværre under stort pres i disse år; bibliotekernes budgetter skæres ned, borgerne kan ikke låne de e-bøger de forventer fordi økonomien strammer, filialer nedlægges så mange får længere og længere når de skal låne fysiske bøger og mødes på biblioteket, og familier mister derfor den nære og nærende kontakt med biblioteket, som ellers er til for dem. Det kan ikke være i nogens interesse, at borgernes muligheder for at benytte bibliotekernes mange nødvendige tilbud på denne måde forringes.
Med 36 millioner besøgene hvert år ligger besøgsfrekvensen i top på bibliotekerne, men desværre ligger kulturstøtten til bibliotekerne målt pr. besøgende i bund sammenlignet med støtten til andre kulturinstitutioner. Det er derfor temmelig paradoksalt, at mange kommuner fortsat vælger at nedprioritere folkebibliotekerne, når undersøgelser klart viser, at biblioteker som tiltrækker unge brugere, også er med til at øge sandsynligheden for at de unge får en uddannelse senere i livet. Det virker meget underligt at beskære noget der giver så gode resultater, og som alle sætter stor pris på.
Biblioteket danner, uddanner og integrerer. Det sørger for at alle får mulighed for at lære hele livet igennem, ung som gammel, stærk som svag. Det er stedet hvor vi knytter venskaber og partnerskaber, og det er stedet, som kan hjælpe os videre, hvis vi er gået i stå.
Biblioteket er ikke til at komme uden om. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være at investere i og udvikle dem. Derfor skal vi sammen sikre at biblioteket kommer højt op på den politiske dagsorden til kommunevalget. For hvad skulle vi og vores børn egentlig gøre uden biblioteket?
