Er bibliotekerne godt eller skidt nyt for bogbranchen?

Skrevet af

13. juni, 2014

Debatten om bibliotekernes betydning for bogsalget er jævnligt oppe og vende. Går det ud over bogsalget, når borgerne kan låne bøgerne gratis på biblioteket, eller øges læselysten således at bibliotekernes udlån i virkeligheden fører til et større salg? Og hvad sker der, når bøgerne bliver til e-bøger?

Disse spørgsmål sætter Danmarks Biblioteksforening fokus på, når debatten ”Bibliotekerne og bogbranchen” afvikles på Folkemødet lørdag den 14. juni kl. 11.30 i ”Bibzonen”.

”I Danmarks Biblioteksforening har vi netop fået gennemført en undersøgelse af Epinion og Moos-Bjerre Analyse, og en af konklusionerne fra undersøgelsen er, at bibliotekerne får borgerne til at læse mere” fortæller formand i Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen.

Uddrag fra undersøgelsen:

”Bibliotekerne får danskerne til at læse”

  • 76 % mener, at biblioteket bidrager positivt til at få befolkningen til at læse
  • Særligt voksne mener, at biblioteket bidrager positivt til at få befolkningen til at læse (der er væsentligt flere over 30 år end under 30 år, der mener dette, men alle aldersgrupper har dog en andel over 50 %)
  • Halvdelen af befolkningen (51 %) har personligt oplevet, at biblioteket har bidraget positivt til at få dem til at læse

Disse og andre resultater fra undersøgelsen vil blive vendt i debatten på Folkemødet. Debatpanelets deltagere vil også komme omkring andre spørgsmål, så som:

  • Styrkes eller svækkes samfundsdebatten af bogmarkedets udvikling? 
  • Er det problematisk for samfundets mangfoldighed, at folk i større udstrækning end tidligere læser de samme bøger, altså dem, man støder på i supermarkeder og medier? 
  • Får den digitale udvikling og den større tilgængelighed nogen mennesker, som ellers ikke ville læse, til at læse? 
  • Skal bibliotekerne vise forskellen på skidt og kanal eller skal de blot stille alt til rådighed for borgerne på lige fod med kommercielle aktører?

Debatten finder sted lørdag den 14. juni kl. 11.30 i ”Bibzonen” på Folkemødet – www.db.dk/folkemøde14

Deltagere i debatpanelet er Steen B Andersen, Formand for Danmarks Biblioteksforening, Olaf Winsløw, direktør i Boghandlerforeningen og Kåre Vedding Poulsen, jurymedlem i Danmark Læser. Moderator for debatten er Pernille Drost, vicedirektør ved Det Kongelige Bibliotek.

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 3057 9985
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Se også www.db.dk/undersøgelser

Formidling af digitale tjenester

Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fraTænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en ...

e-bøgerne og copyright

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi ...

Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet

Biblioteket gi’r dig ORDetIgen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor ...

Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet

Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem ...

Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet

Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i ...

DB opfordring

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker At ...

DB opfordring

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til At deltage aktivt i at skabe en National ...

Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, ...