Valg i Danmarks eneste regionalforening

Fra trappen i det smukke nye Artium i Ikast ses forrest fra venstre næstfmd. Britta Thuun, bibliotekschef Viborg, og fmd. Inge Dinis (A) samt et udvalg af bestyrelsens medlemmer. Foto: Regionsforeningen.

Skrevet af

27. juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Dannelse, demokrati, samfundsøkonomi og biblioteks- og kulturtilbud har øget opmærksomhed i Region Midt. Biblioteks- og kulturforeningen i Region Midt er noget ganske særligt. Den er nemlig den eneste af slagsen. De andre regioner i Danmark har med andre ord ikke regionale biblioteks-og kulturforeninger. Vi er optagede af dannelse, det gode liv, demokrati og den samfundsøkonomiske gevinst ved biblioteks-og kulturtilbud.

I Region Midtjylland er biblioteksledere og politikere samlet i en fælles bestyrelse. Her kan fagfolk og politikere – i et frirum – lære af og lade sig inspirere af hinanden, hvilket på mange måder er en unik størrelse.

I bestyrelsen kan vi politikere blive klogere på, hvordan biblioteker bliver drevet og udviklet. Vi kan få en viden om de uddannelses-og dannelsesmæssige tiltag, der findes på de enkelte biblioteker- og vi kan få motivationen til bedre at kunne udnytte hinandens kompetencer.

Efter vores første møde i april, tegner det fremtidige samarbejde godt. Selv om vi har forskellige roller, har vi en fælles forståelse af, at bibliotekerne skal være med til at understøtte dannelse, demokrati og læselyst. Vi har et samlet fokus. Vi vil lære af hinanden – og bringe det videre ud i vores kommune.

Både biblioteksledere og politikere er i stigende grad opmærksomme på kulturs betydning i samfundet. Nationalt har vi problematikker, som vi også lokalt vil arbejde med. F.eks. har vi en stor udfordring omkring børns LÆSELYST. Vi afventer nye undersøgelsesresultater i juni.

På et Kulturtræf den 15. marts i Herning blev der i forlængelse af kommunalvalget afholdt valg til foreningen. I foreningens ny-valgte bestyrelse sidder Inge Dinis (A), Ikast-Brande Kommunalbestyrelse, formand, og Britta Thuun-Petersen, bibliotekschef i Viborg Kommune, er næstformand. I bestyrelsen sidder fra politisk hold ud over formanden: Marianne Bjørn (V) Herning, Ole Sønderskov Hansen (A) Syddjurs, Niels Borring (A) Favrskov, Rune Lyager (V) Ikast-Brande, Lone Hein (B), Holstebro og Lone Boye (A) Favrskov. Og valgt blandt fagfolk er bibliotekscheferne Lars Bornæs, Silkeborg, Marie Østergaard, Aarhus, Trine Petersen, Holstebro, Claus Hagstrøm Hansen, Horsens, Martin Lundsgaard-Leth, Ikast-Brande, og Pernille Schaltz, Herning. Carsten Jensen, Ikast-Brande blev valgt som suppleant.


INGE DINIS (A), fmd. Biblioteks- og kulturforeningen Region Midt
.


FAKTA
Biblioteks- og kulturforeningen er en regional inspirator og talerør for bibliotekerne og andre interessenter og fungerer som debatforum for kultur- og biblioteksinteresserede og som formidler af faglig viden – og skal gennem aktiviteter og debat gøre medlemskabet nærværende for medlemmerne for derigennem at sikre foreningen indflydelse på de kultur- og bibliotekspolitiske områder.

Biblioteks- og kulturforeningen i Region Midtjylland er en regionsforening under Danmarks Biblioteksforening og består af alle medlemmer af Danmarks Biblioteksforening inden for Region Midtjylland, et andet formår er: At inspirere hovedforeningen, Danmarks Biblioteksforening, i dens arbejde blandt andet ved at rejse debatter og stille hovedforeningen forslag til behandling.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...