Om at udvikle med kultur

Bibliotekspolitisk Topmøde 2022 i Aalborg. Foto: colourbox.dk.

Skrevet af

27. juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

TRE AKTUELLE BORGMESTER-INDSPARK

Tre kommuner, tre politikker, tre udviklinger.

Når kulturen skal udvikle, hvad skal der så til? Tre politikere var inviteret Bibliotekspolitisk Topmøde 2022 for at dele ud af deres aktive lokalpolitik til inspiration og videre diskussion rundt omkring i landets øvrige kommuner. Når kommunerne tager fat på lokal kulturdebat og ser på Danmarks Biblioteksforenings BIBLIOTEKET I SAMFUNDETS TJENESTE – hvordan udvikler vi bibliotekernes fulde potentialer?

AALBORG er i dag en moderne kulturby

Og en levende kommune. Kulturen har været med til at skabe nyt liv og ændre ikke alene hele havnefronten, men også billedet af byen som industripræget med masser af tung industri, til i dag hvor er kulturlivet er fortællingen om Aalborg, fortalte Jes Lunde, (B), rådmand for Sundhed og Kultur.

Ud over at man naturligvis politisk skal have en fælles vilje til at styrke kulturen, er andre ting centrale. Nysgerrighed i forhold til hvad kulturen kan … og skal – og modet til at træde nye veje, til at eksperimentere og til at åbne sig. Det kræver f.eks. nytænkning på tværs. Det kan være omkring sundhed, kultur og livskvalitet – og kulturinstitutioner med skarp profil. Som eksempel på et landskendt projekt hvor biblioteket spiller en kolossal rolle, fremhævede Lunde Ordkraft, Aalborgs årlige festival, i Nordkraft. Den kombinerer fokus på litteraturen i et samspil med sprog og sprogudvikling.

Hent mere inspiration i f. eks. Aalborg Kommunes Tilbageløbsanalyse af kulturens betydning i Aalborg, 2018. Spændende læsning!

HISTORIEN om Maren

Mange har hørt historien, men den er stadig værd at hæfte sig ved ifølge H.C. Østerby (A), borgmester i Holstebro, som afsæt for kommunens stærke profil.

Det handler om byudvikling med kultur. I 1960’erne var Holstebro trængt trods placering midt i et udviklingsområde. Byens unge flyttede efter uddannelse og kom ikke tilbage.

Hvordan vende udviklingen? Man undersøgte, hvad der skulle til ud over det oplagte som gode job og boliger, uddannelse og børnepasning. Kultur, en aktiv kulturpolitik, blev svaret. Det afgørende initiativ tog daværende borgmester Kaj K. Nielsen og kommunaldirektør Jens Johansen med køb af en spinkel bronzeskulptur “Kvinde på kærre” – også kaldet Maren – af Giacometti til den dengang eksorbitante sum af 260.000 kroner. Den lille slanke kvinde vakte stor debat lokalt, men understøttede Holstebros nye kunstneriske profil og nødvendig ny udvikling.  Værdien af skulpturen kan næppe gøres op, men faktisk er den i dag forsikret i 100 mio. kroner-klassen.


Holstebros borgmester præciserede, at der til stadighed skal arbejdes med kulturen og sættes nye dagsordener. Forudsætningen for at lykkes er politisk enighed, også i besparelsestider!

OGSÅ en lille kommune kan være med

Vi har et stærkt kulturelt DNA, fortalte Tina Mandrup (V), borg-mester i Lejre Kommune med 49 små landsbyer og 28.000 indbyggere. Kulturen er alt det, vi gør sammen og imellem os og er med til at skabe en fælles lokal identitet.

Vores sted hedder vores kulturvision, og kulturen binder os sammen og skaber tilhørsforhold. Kultur er ikke luksus, og det er vigtigt at huske på i dag, hvor velfærdsydelserne er under pres i dag. Lever kulturen ikke som en vigtig del i vores kommune og i institutioner og skoler for eksempel kan vi slet ikke tale om et vel-færdssamfund, for kulturen er et velfærdsområde. Vi arbejder med kulturen i to væsentlige betydninger: Som steder og som måden vi er sammen på. Vi satser på mennesker og på at understøtte udvikling og selvværd gennem kulturelle oplevelser og interesser, kreativitet og læring. På tværs af generationer og i samarbejde med borgerne bl.a. som frivillige.


Med tre konkrete eksempler, Kulturstationen, fælles aktiviteter omkring Tour’ 2022 og Lejre Kongerigets Vugge, viste borgmesteren, hvordan det kan gøres med kulturaktiviteter lokalt, regionalt og nationalt – alle i øvrigt med biblioteket som en væsentlig partner.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...