Børn, unge – biblioteker og bæredygtighed i IFLA

Søren Dahl Mortensen, IFLAs sektion for børn og unge - og Odense Bibliotekerne. Foto: Privat.

Skrevet af

15. august, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Bæredygtighed har et voksende fokus i biblioteksverdenen, også i børne- og ungehøjde og naturligvis også på WLIC og i dens sektion for børn- og ungeservice.

I Children and Young Adults IFLA-komite, hvor jeg er valgt ind, arbejder vi udover med bl.a. guidelines og projekter altid med oplæg og møder til de store bibliotekskonferencer for at udveksle biblioteksudvikling og for styrke ny udvikling i de enkelte lande.

På WLIC i Dublin blev sektionen inviteret til et samarbejde om en fælles session om bæredygtighed. I forvejen havde vi haft fokus på området, men mest ud fra traditionel formidling på biblioteket. Nu fik vi chancen for at præsentere forskellige nationale tiltag på området i en international sammenhæng med præsentationer fra seks forskellige lande. Jeg deltog med et oplæg om Odense Bibliotekernes udlån af bæredygtige ‘kits’.

Climate Action in Libraries: Creating a More Sustainable Future by Engaging and Inspiring Youth. At bibliotekerne går nye veje og udvikler sig, er ingen i biblioteksverdenen i tvivl om. Det gør vi hver dag – og det skal vi blive ved med. Nye typer materialer og medier finder vej til udlånet. 34 såkaldte bæredygtighedskits, indgår fremadrettet i Odense Bibliotekernes samling. “Hvorfor købe og eje, når du kan låne og dele?”, er tanken bag de nye kits.

Bibliotekerne har praktiseret deleøkonomi, længe før ordet overhovedet blev optaget i det danske sprog. Med dette udgangspunkt modtog Odense Bibliotekerne støtte fra Puljen for Grønne Ildsjæle under Miljøstyrelsen til at udvikle et bæredygtigt bibliotekskoncept. Vi ønskede at udfordre, hvad man kan låne på et folkebibliotek! Samtidig med at vi sætter viden og kreativitet sammen.

Kits’ne er tematiske og tænkt som en inspiration til hverdagen, hvor man får lov at teste noget af, lære noget nyt, eller lege sig frem. Nogle kits kan anvendes alene, f.eks. Fiskekittet og Gør-det-selvkittet, imens andre kræver, at man er med flere om dem, for eksempel de forskellige spillekits.

Det er en ny vinkel på deleøkonomien, hvor man ikke bare køber og smider væk, men prøver kræfter med for eksempel at kunne låne en saftpresser og presse æblerne fra haven – noget mange måske har tænkt på – æblerne ligger jo bare der i haven og rådner – nu kan man låne en presser og afprøve om det var noget for en at investerer i fremadrettet. Saftpresseren udlånes sammen med bøger om æblesorter, beskæring af æbletræer mm.

Et kit til livets mere muntre side er et party kit – med opskrifter på drinks, kulørte lamper, popcorn maskine mm. Dén idé blev i Dublin vel modtaget af et universitetsbibliotek og dets kollegie, hvor lærerne efter endt studieår smed masser af party udstyr ud. Efter Dublin-kongressen vil man fremover i stedet for udlåne party kits, så udstyret kunne lånes og genbruges!

■  Allerede her i august har sektionen zoom og skal planlægge, hvor Midyear Meeting skal afholdes og siden hen følger i foråret nyvalg til sektionen op til næste års IFLA-kongres WLIC 2023 i Rotterdam.

SØREN DAHL MORTENSEN, bibliotekar/projektleder Odense Bibliotekerne.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...