Børnenes Bus – Wimbus

Skrevet af

17. oktober, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Velkommen i Wimbus: Ny bogbus for børn skaber læseglæde i Tønder Kommune.

At afstand, biblioteksbrug og dermed adgang til bøger og læseoplevelser hænger sammen viser undersøgelser og tal fra Danmarks Statistik. I Tønder er der i dag øget fokus på at bringe bibliotek og bøger ud til børnene der, hvor de er.

Tønder Kommunes Biblioteker har fået en ny børnebogbus – Wimbus – fuld af eventyr og oplevelser, og fra august 2022 kører den bl.a. ud til skoler og børnehaver i hele kommunen.

Bag om børnenes bogbus
Formidlere og bibliotekarer fra Tønder Kommunes Biblioteker har under konceptudviklingen af bogbussen besøgt børnehaver og skoleklasser i indskolingen og på mellemtrinnet. Børnene er blevet spurgt til deres interesser, hvad de godt kan lide at læse, og de har fået lov til at tegne, hvordan de synes at en børnebogbus skal se ud.

Gæster i bussen, fra venstre: Nellie 3. kl. Vilje, børnehave. Naja, børnehave. Jeppe 4. kl. Clara 0 kl. Foto: Tønder Bibliotek.

Det vigtige ved denne samskabelsesproces har været, at Wimbus skulle blive børnenes bus. Vi har prøvet at forstå børnenes univers, hvordan de er sammen, og hvordan vi får bøgernes verden til at blive levende for dem.

Et levende busunivers
I udarbejdelsen af børnebogbussen har Tønder Kommunes Biblioteker samarbejdet med det scenografiske designbureau, Alba Nowik Production, som er specialiseret i at udvikle formidlingsrum og interaktive oplevelsesuniverser. Tanken med at inddrage en scenograf har været, at børnebogbussen skal være et sted, der er anderledes, end når børnene besøger ét af lokalbibliotekerne. Derfor har vi i arbejdsgruppen bag bussen også arbejdet med sætningen: “biblioteket er ikke, hvad du tror det er”.

Med Wimbus har vi ønsket at skabe en kreativ og fantasifuld bogbus, hvor indretningen er med til at understøtte børnenes lyst til at gå på opdagelse i bøgernes verden. Derfor har vi givet bussen personlighed. Wimbus er en eventyrlysten bus, der har rejst både i tid og sted. Når børnene træder ind i bussen, vil de derfor opleve et rum, der fortæller en historie.

Med Wimbus har vi ønsket at skabe en kreativ og fantasifuld bogbus, hvor indretningen er med til at understøtte børnenes lyst til at gå på opdagelse i bøgernes verden. Derfor har vi givet bussen personlighed. Wimbus er en eventyrlysten bus, der har rejst både i tid og sted. Når børnene træder ind i bussen, vil de derfor opleve et rum, der fortæller en historie.

Der er fotos af Wimbus fra dens mange rejser – f.eks. til junglen, Egypten eller månen – og der er en lille hule og små hemmelige rum, hvor børnene kan gå på opdagelse og finde souvenirs, som Wimbus har haft med hjem fra sine rejser.

Fordi bussen har sin egen personlighed ønskede biblioteket at give den et navn, et særligt kærligt ”vrøvlenavn”. Og lidt inspireret af et legendarisk dansk køretøj, motorcyklen Nimbus, blev det til Wimbus.

Læselysten skal ud i hele kommunen
Bogbussen er ikke et nyt fænomen i biblioteksverdenen – tværtimod – muligheden for at gøre biblioteket mobilt er stadig dens store styrke. Wimbus skal være med til at bringe spændende og nye bøger ud i en geografisk stor kommune som Tønder – også til de byer, hvor der er langt til det nærmeste folkebibliotek. På den måde sikrer vi tilgængelighed, og ambitionen er derfor også, at Wimbus skal være en hjørnesten i bibliotekets arbejde med den nationale læsestrategi for børn og unge. Derfor kører Wimbus heller ikke på benzin, men på læselyst. Hver gang børnene har lånt en bog, må de komme en bold i et læselystbarometer, der står inde i bussen – jo flere bøger de låner, jo længere kan bussen køre, og jo flere eventyr kan Wimbus komme på.

■ Modellen er lige til at kopiere for andre kommuner.

MIRIAM YASMIN TARP YAMIL, digital litteraturformidler, Tønder Bibliotek.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...