Set fra MIN stol – Hvad kulturen og bibliotekerne gør for andre – de positive sidegevinster

Søren Windell (C). Rådmand By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune.

Skrevet af

15. februar, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Det kræver et stærkt kulturliv at udvikle en by: Bibliotekerne en del af løsningen med rum, viden og dannelse.
Mød os i april. Odense Kommune inviterer alle kulturpolitikere og biblioteksfolk til Bibliotekspolitisk Topmøde 27. til 28. april, vi glæder os til at møde jer.

Odense har været i transformation under en længere årrække. Med udgangspunkt i at gå fra stor dansk by til dansk storby er infrastrukturen forandret, så der er skabt flere sammenhængende byområder, hvor borgerne, bylivet, erhvervslivet og ikke mindst kulturlivet kan berige hinanden til gensidig gavn.

At kulturlivet nævnes sidst er bestemt ikke for at negligere kulturens betydning – tværtimod. Når en by skal hænge sammen og forme nye fællesskaber – transformation eller ej – er kulturen nøglen til sammenhængskraft og bedre byudvikling.

Kulturen skaber limen mellem bydele og mennesker, og er med til at tiltrække turister såvel som tilflyttere.

Kulturen og især bibliotekerne har vist sig som særdeles vigtige og kompetente partnere, når vi taler om at skabe fællesskaber og tilgængelighed, der bygger på alsidighed og aktualitet for alle uanset økonomi og netværk.

For nye borgere, som skal finde sig til rette i sin nye by eller sit nye land, når en stigende følelse af udenforskab og ensomhed skal brydes, eller når børn, unge og ældre kan tage del i fællesskaber, der styrker den mentale sundhed gennem litteraturen og samvær med andre.

Som et lokalt eksempel kan jeg nævne Vollsmose Bibliotek, som i januar 2023 fylder 50 år. Biblioteket har været den faste del af en bydel, som er bygget op og nu rives ned og nyt skabes i takt med forskellige politiske prioriteringer. Det faste, relevante sted hvor områdets udvikling altid kan drøftes og perspektiveres med bydelens beboere, samtidig med at det fysiske bibliotek på fornemmeste vis har levet op til sin kerneopgave: at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

Bibliotekerne i Odense har også fokus på verdensmålene og den bæredygtige dagsorden – i sig selv og som mødested for dem, som i fællesskab vil gøre en indsats for en sag. Odense Biblioteker og Borgerservice er blandt de biblioteker, som ønsker en verdensmålscertificering. Vi taler om en klimakrise lokalt og globalt, og det med rette, men vi skal nok hellere se klimaet som en permanent tilstand, hvor vi sammen kontinuerligt skal skabe de løsninger, der skaber den bedste grobund for vores fælles fremtid. Og her er bibliotekerne en del af løsningen med rum, viden og dannelse.

Listen over kulturens og bibliotekernes fortræffelige bidrag til samfundet er lang. Det er vigtigt at belyse de mange positive sidegevinster, som affødes, i takt med at kerneopgaven udleves. De mange meningsfulde fællesskaber for byen og borgerne, berigelsen af kerneopgaven mange steder i samspil med den lokale borgerservice og øvrige af kommunens forvaltninger, så borgerne oplever en højere grad af sammenhæng og indflydelse. At bibliotekerne og borgerservice er det sted, hvor man kan få hjælp, hvis man føler sig hægtet af den digitale udvikling.

I formidling af viden på saglig og faglig vis til og mellem mennesker, som sætter os i stand til at agere på oplyst grundlag og være med til at skabe forandring, når det gælder. Sidegevinsten er ikke altid præcist målbar, men opleves som en kvalitativ værdi blandt borgerne.

Et afrikansk ordsprog siger, at det kræver en landsby at opdrage et barn. Man kan på samme vis i denne kontekst sige, at det kræver et stærkt kulturliv at udvikle en by. Begge dele har viden og fællesskab som sin kerne.

Samhørighed, inklusion, mental sundhed og dannelse er blandt de positive sidegevinster, vi vinder ved aktivt at give kulturen en stemme, når lokalsamfund skal gå nye veje. Bibliotekerne står på 100 års historie med både foranderlighed og stabilitet, hvilket giver en stærk platform at udføre kerneopgaven på. Om det er hovedpræmier eller sidegevinster, er kulturen i sin egen ret og bidrager til bæredygtige løsninger for mennesker og samfund nu og i fremtiden.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...