Magiske Dage Odense

Magiske Dage. Foto: Niels Holmgard.

Skrevet af

15. februar, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Et vaskeægte eventyr med biblioteket og den gode fortælling i centrum for børn, unge og magisk interesserede.

At Odense er eventyrets by ved børn og voksne fra Tokyo til Thule. For her blev verdens store eventyrfortæller Hans Christian Andersen født, og her kan hans univers opleves. I det hele taget kan man finde mange eventyr i Odense. Et af dem er også verdenskendt og skabt af Odense Bibliotekerne: Magiske Dage Odense.

Alle kender også bøgerne Harry Potter om drengen med de særlige evner, skrevet af den britiske forfatter J. K. Rowling. Tilbage i 2001 gjorde en fantasy-børnebibliotekar på Næsby Bibliotek, et lille lokalbibliotek i Odense, Harry Potter universet virkeligt for de lokale børn – og det greb om sig. Siden 2002 har  Odense Bibliotekerne hvert år arrangeret en velbesøgt Harry Potter Festival.

Så velbesøgt, at den trak tusinder til Odense og skabte opmærksomhed om fortællingens kraft langt ud over Danmarks græn-ser. Så langt at rettighedshaverne til Harry Potter-brandet, Warner Bros. Studios, mente at festivalen havde vokset sig for stor, så stor at den ikke længere måtte bruge præcise navne og stedbetegnelser fra Potter-bøgernes univers. Helt som i de rigtige eventyr slutter fortællingen dog ikke der. Bibliotekerne trak tryllestaven i 2018 og forvandlede festivalen til Magiske Dage Odense.

Den ugelange fest for den gode fortælling med Odense Bibliotekerne i centrum har udviklet sig til en sand byfest med et helt særligt univers. Hvor den oprindelig var målrettet de 8-12-årige, er den i dag også en festival for unge og andre magisk interesserede uanset alder. Hvert år i slutningen af efterårsferien i uge 42 er der trylleri i byen i tre dage med åbning torsdag og fuldt festivalprogram med aktiviteter i byens gader fredag og lørdag.

Ansvarlig for festivalen er Odense Biblioteker og Borgerservice i et samarbejde med en række kulturinstitutioner og aktører. Selv om Magiske Dage Odense efterhånden er blevet en stor festival, så er det er stadig engagerede og udklædte medarbejdere fra biblioteket, som står bag den magiske fest.

Mange vender tilbage år efter år. Der kommer stadig flere og det anslås, at cirka 15.000 børn og voksne fra hele landet og nogle endog fra udlandet besøger festivalen. Med et særligt Magiske Dage Odense zonekort til syv farvede zoner, kan man finde rundt til netop den aktivitet og f.eks. det rollespil, man gerne vil deltage i. Festivalen havde i 2021 et samlet budget på 1.400.000 kroner og over 40 aktiviteter rundt i Odense centrum.

Fortællingen “Odins slør” fra 2021 er Magiske Dage Odenses helt egen fortælling. Her kan man bl.a. læse, hvorfor netop Odense er et helt særligt magisk knudepunkt. Novellen er skrevet af fantasyforfatter Julie Midtgaard og illustreret af Karen Molin og fås på hovedbiblioteket i uge 42. Magiske Dage Odense er på mange måder blevet til en rigtig byfest med aktiviteter spredt ud over Odense indre by og egen valuta – odinarer, der kan anskaffes via Fafner Bank, som bestyres af gnavne nisser.

Se meget på magiskedageodense.dk.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...