The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Heather Humphreys, minister for Rural and Community Development, lancerede 17. juli Irlands nye femårige, nationale strategi for biblioteker. Foto: Dept. of Rural and Community Development, Ireland.

Skrevet af

14. august, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der dækker emner som digitale færdigheder, finansiel forståelse, bæredygtig livsstil og miljøbevidsthed samt udvidelse af Irlands ”Right to Read” program.

Med udgivelsen af en ny folkebiblioteksstrategi – som erstatter den tidligere Our Public Libraries 2022 – har det irske biblioteksmiljø skabt en både visionær og aktuel strategi for folkebibliotekerne. En strategi, som både bekræfter mange af de tanker og initiativer, som vi ser i Danmark i disse år, men som også kan give inspiration og næring til den hjemlige debat.

Et ret tydeligt pejlemærke for strategien er den læring, som bibliotekerne fik som resultatet af Covid-19 pandemien i 2020 og 2021, og som “har gjort vores biblioteker stærkere og mere ambitiøse og har medvirket til udformningen af de objektive mål, som vi vil opnå over de kommende fem år”. Det understreges, at folkebibliotekerne i den grad har vist deres samfundsværdi under pandemien, og at bibliotekernes “popularitet er bundet til deres rolle som det åbne rum i lokalsamfundet”.

En af styrkerne ved strategien er graden af den interessentinddragelse, som har fundet sted. Strategien bygger på bl.a. knap 3.000 besvarelser på spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews med over 300 biblioteksprofessionelle og input fra flere relevante organisationer. 

En ambitiøs strategi med klare mål

Strategien har 12 fokusområder med i alt hele 66 mål:

1.            Læsning og læsefærdigheder er vores DNA
2.            Bibliotekerne for alle
3.            Færdigheder for livet
4.            Bibliotek som lokalsamfundets centrum
5.            Vores bygninger
6.            Bæredygtighed og klima
7.            Vores digitale tilbud
8.            Kultur
9.            Samarbejde på tværs af grænser og lande
10.         Dataunderstøttet og brugerorienteret servicedesign
11.         Marketing
12.         Biblioteksteamet

Hele 66 mål er muligvis lige i overkanten, men der er ingen tvivl om, at der i denne ny strategi er tale om et meget operationelt dokument, hvor man om fire år vil have gode muligheder for at evaluere de mange mål og få et klart billede af, hvor bibliotekerne i Irland har bevæget sig hen.

The Library Team

Det er nok ikke en underdrivelse at sige, at folkebibliotekerne er under forandring i disse år. Dels på grund af den digitale udvikling og dels fordi bibliotekerne indtager en ret ny og mere aktiv rolle i forhold til de store samfundsdagsordener. Det kræver utvivlsomt nye færdigheder og kompetencer i sektoren.

Den nye irske strategi siger eksplicit, at bibliotekernes medarbejdere er det vigtigste element i strategien, og der sigtes mod en både omfattende og ambitiøs vej frem i forhold til den nødvendige kvalificering af nuværende medarbejdere og en plan for at sikre rekruttering til sektoren i de kommende år.

Hvad kan vi lære af vores irske kolleger?

Der er nok ikke noget i den irske strategi, som overrasker, og mange af de strategiske mål vil være de samme eller variationer af de samme temaer, hvis man overførte dem til en dansk kontekst. I min optik er styrken ved den nye biblioteksstrategi dels bredden i sigtepunkterne og dels, at så mange interessenter er kommet med på rejsen. Brugernes perspektiver er belyst samtidig med, at det mere overordnede politiske perspektiv er med. Det er denne holistiske tilgang, som giver strategien både relevans, gennemslagskraft og et fælles mål at arbejde hen imod.

Der snakkes en del om behovet for ny lovgivning på biblioteks-området i Danmark i disse år, og der er helt sikkert brug for et genbesøg af 2000-loven. Men der er måske også behov for en samlende strategi for vores område – en strategi, som kan være med til at skabe en fælles motorvej for de danske folkebiblioteker.

Hent strategien.

FAKTA – manden bag strategien:

Stuart Hamilton, Head of Libraries Development at the Local Government Management Agency, Irland, er ansvarlig for udarbejdelsen af den nye irske biblioteksstrategi.

Hamilton er velkendt i danske bibliotekskredse. Han har en Ph.d. i Library and Information Science fra danske Royal School of Library and Information Science i København. Han har gennem ca. to årtier ved tilknyttet IFLA, den internationale biblioteksorganisation med hovedkvarter i Haag og er fra august i år nyvalgt medlem af organisationens styrende organ, Governing Board. Var tidligere gennem ca. ti år og indtil marts 2017 Senior Policy Advisor, Director of Policy and Advocacy og Deputy Secretary General. Har de seneste to år desuden været formand for IFLA’s Europe Regional Division Committee.

Tre spørgsmål til Stuart Hamilton

Hvad er du mest stolt af i forhold til den nye nationale biblioteksstrategi?

Tre ting. At det lykkes at få bæredygtighed og verdensmålene med i langt de fleste områder i strategien. At strategien går på tværs af flere minister- og politikområder og derfor åbnes der op for økonomisk støtte fra flere områder. Og sidst, at der kommer øget fokus på digitale færdigheder (skills) blandt biblioteksansatte i bibliotekssektoren?

Hvad fik I ikke med, eller hvad var var det sværeste at få med?

Egentlig var det ikke noget, som ikke kom med, men flere steder kunne jeg godt have ønsket mig en lidt mere præcis og konkret tekst – f.eks. i forhold til den nationale broadband plan.

Hvordan har reaktionen til strategien været?

Her kan jeg svare med et Glen Campbell citat – Getting cards and letters from people I don’t even know and offers comin’ over the phone*.
… Og det tænker jeg, må jo siges at være resultatet en ret positiv modtagelse af den nye strategi.

* fra Rhinstone Cowboy af Larry Weiss.

ANDREW CRANFIELD, bibliotekschef i Helsingør Kommune.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...