Hvordan transformeres levet hverdagsliv til store litterære oplevelser?
Stort publikum og endog royale gæster var med i Aarhus på Rampen i Dokk1 en fredag eftermiddag under LiteratureXchange.
I en åbenhjertig samtale fortalte norske Linn Ullmann og danske Naja Marie Aidt, hvordan hverdag og levet liv bliver til fortællinger. Synne Rifbjerg, moderator, gelejdede de to nordiske forfattere gennem en bevægende seance med fokus på liv og litteratur.
Det norske kongepar og det danske kronprinspar overværede samtalen mellem de to forfattere. Arrangementet blev indledt med en tale af Dronning Sonja og af kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (B).
Steder og nordisk sprogtone
Helt centrale sproglige elementer i de fleste store litteraturoplevelser er steder og sprog. Men betyder det sted, man som forfatter selv kommer fra, noget?
– Når jeg begynder at skrive en bog, tænker jeg steder først. Jeg har flyttet meget rundt som barn, har boet forskellige steder i Norge, og i Sverige og i USA. Og for mig blev også bøgerne på en måde et sted. Min mormor, var boghandler og passede mig meget. Hun gav mig bøger hele tiden. For mig blev de bøger først og fremmest steder, hvor jeg kunne være hvor som helst, fortalte Linn Ullmann.
Også Naja Marie Aidt fortalte om stedbundethed, hendes egne steder er også flere.
– Jeg er født i Nordgrønland og kom til Danmark som knap 8-årig. Min første litterære opvækst foregik i Grønland, og der blev læst rigtigt meget – der var jo mørkt om vinteren og ingen fjernsyn. Jeg fik læst meget højt, og det var ligesom begyndelsen, og så kom jeg til Danmark. Men jeg har så også boet 11 år i New York. Nu er jeg tilbage i Danmark, og det betyder meget.
I forhold til det særligt nordiske fremhævede de begge sproget, eventyr og sagn som stærke faktorer.
– Ja, der er jo eventyrerne, sagde Linn Ullmann. De norske folkeeventyr har betydet vældig meget for mig, og jeg har læst dem igen som voksen. Der er trolde, særlige figurer og stemninger.
– Jeg læste om pigen, der forelsker sig i en stor hvid isbjørn. Og det kriblede i mig, da jeg læste det eventyr som barn. Det er et af de eventyr, jeg har taget med mig.
For Naja Marie Aidt var det Grimm, H.C. Andersen og de jyske eventyr, indsamlet af Evald Tang Kristensen fra den jyske hede.
– Og så er det klart, at jeg også har været påvirket af den grønlandske mytologi og alle de sagn, som vi fik fortalt, og som var superskræmmende. Med myter, danse og åndemanere. Det var meget svært for mig at komme til Danmark, jeg talte faktisk også grønlandsk – men jeg havde ikke lært at skrive og læse, så det rislede ud af mig, da jeg kom til Danmark og i skolen både fik dansk og engelsk.
Liv med pandemi og sorg
Aidt så et stort slægtskab i den nordiske litteratur.
– Da jeg kom til USA og begyndte at læse rigtigt meget verdenslitteratur – og engelsksproget litteratur – kunne jeg virkelig se, hvor meget de nordiske landes litteratur ligner hinanden. Ikke alene med det her mørke og det alvorstunge, men også selve den litterære form. De meget kortere sætninger, en anden syntaks osv.
I forlængelse af den norske dronning Sonjas indledende tale, hvor hun bl.a. med begejstring fortalte om litteraturens betydning og om landsmanden Linn Ullmann, der under pandemien gik ud i Oslos gader og slog ord og tekster op, fortalte Ullmann om den situation.
– Jeg begyndte, som dronning Sonja nævnte, at oversætte tekst og digte under pandemien. Jeg blev så nervøs og bange af bare at sidde hjemme og læse nyheder om pandemien på mobilen.
– Jeg tog tekster og gik ud i mørket og hængte dem op rundt omkring. Jeg brugte store ark. Tænkte, at mange nok ville stoppe op… men folk gik videre. Ind til en aften i marts, hvor jeg så en mand stoppe op og begynde at læse. Jeg har aldrig haft så stærk en fornemmelse af at være læst – af en læser. Og din bog om Carl (Naja Marie Aidts bog Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage fra 2017 om tabet af hendes søn, red) var faktisk en af de første bø-ger, jeg oversatte tekst fra.
En dør og et spejl
Hvorfor skriver man overhovedet, spurgte Synne Rifbjerg de to forfattere.
– Det er et svært spørgsmål at svare på, men det er åbenbart, fordi man ikke kan lade være, mente Naja Marie Aidt.
– At man har et behov for at fortælle historier. Det har jeg haft, helt fra jeg var barn og skrev, selv om man ikke kunne læse det. Også mange løgnehistorier.
– Ja det hele er, som man jo siger: Digt og forbandet løgn, indskød Synne Rifbjerg.
– Jeg skriver for et tomrum – eller bare for mig selv, fortalte Linn Ullmann. Men i din bog om Carl , skriver du om en stor sorg, men du tager også andre stemmer ind. Andre som har fortalt om og skrevet om egne lignende erfaringer.
– De ting vi gennemlever og oplever, sorger og glæde, og de indsigter og tanker, vi får og har, de bliver en del af vores litteratur, forklarede Naja Marie Aidt. Og derfor var det også en utrolig stor, jeg vil næsten sige lettelse, at læse Linn Ullmanns bog Pige (1983), fordi den handler om min barndom og om at være ung i 1980’erne. Den ramte mig lige i hjertet, og jeg kom til at forstå min egen tid. Det er det litteraturen kan – både være en dør og et spejl.
Livet og døden er to aflåste skrin, og det ene indeholder
nøglen til det andet, skrev Karen Blixen. De to forfattere, vi
møder her i dag, har åbenbart begge erkendt dét som en
sandhed. Her på Dokk1 syder det af liv og litteratur; men vi lever
nu i en svær tid. Netop nu trænger vi mere end nogensinde
til kunst og litteratur i vores dagligliv. Kunst og litteratur samler
os og viser vej. Ikke bare i den enkeltes liv men også for samfundet.
Det viste Lin Ullmann på en vakker måde under pandemien.
I sin lokale park hjemme i Oslo fæstnede hun opslag
med poesi og tekst rundt omkring.
HM dronning Sonja af Norge. Fra åbningstalen på Dokk1 ved forfattersamtalen mellem Linn Ullmann og Naja Marie Aidt.
Hvad er LiteratureXchange?
I perioden 2021-2024 har LiteratureXchange særligt fokus på de nordiske landes litteratur og på et eller flere af FN’s verdensmål for at “udnytte litteraturens potentiale til at give indblik i og nye perspektiver på de nordiske lande og verden omkring os” – i år bl.a. på lighed, ligestilling og trivsel samt klima.
Et af litteraturfestivalens gyldne øjeblikke var en uforglemmelig aften – ”Kvinderne fra Iran” – med Shahrnush Parsipur på Aarhus Teater. Den iranske forfatter og systemkritiker, der har været fængslet i Iran, fortalte om sine oplevelser og sit arbejde og var på teatrets Scala-scene sammen med oversætter Nazili Kivi og blev interviewet af Matthias Dressler-Bredsdorff, dagbladet Information. Læs Kvinder uden mænd på dansk i 2019.
Programmet for 2023 fra 8. til 18. juni bød på 150 arrangementer i krydsfeltet mellem forskning og litteratur på masser af møder og debatter med nordiske og internationale forfattere, sommerlæsning med forskellige forlag, litterære vandringer og meget, meget mere.
Arrangementerne blev holdt på flere end 40 lokationer, bl.a. Dokk1 og en række andre biblioteker. Bag LiteratureXchange står Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Bibliotekerne og FO-Aarhus i et samarbejde med en række eksterne partnere og sponsorer, følg med på litx.dk og læs klummen Set fra MIN stol “Udsyn og indblik – vi skal turde løfte blikket” af rådmand Rabih Azad-Ahmad (B) i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2023.
I 2024 afholdes LiteratureXchange fra 13. til 23. juni.
