Klimafolkemødet 2023

02.09.2022 Middelfart - Klimafolkemødet 2022

Skrevet af

14. august, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Danmarks største mødested for den offentlige klimadebat holder til på KulturØen i Middelfart.

Her mødes borgere, beslutningstagere, brancher og organisationer med fokus på at skabe klimahandling sammen. Klimafolkemødet er for alle og finder sted 31. august til 2. september.

Hvad er på programmet?

På Klimafolkemødet “- præsenterer forskerne den nyeste viden, virksomhederne viser de mest effektive eksempler, og det er her både unge og ældre kommer, ser, lytter, spørger, forstår, smager, oplever – og får tro på, vi har en vej, hvis vi står sammen og handler både kollektivt og individuelt.” Målet er at skabe fælles resultater.

Klimafolkemødet er således både folkeligt, politisk og fagligt. Og klimakampens største arena for praktisk inspiration her i landet. “Vi skaber inspiration ved at forbinde folk, skabe fest og kulør, give plads til det nye, tage de faglige debatter og vise de videnbaserede eksempler”, lyder det på klimafolkemoedet.dk. Her kan program for alle dagene findes.

Sæt tænderne i en pariser-aftale-toast, bliv klogere på, hvordan DU i din hverdag kan bidrage til den grønne omstilling, og kom og oplev magtkritisk disco-rap med MC Dommedag og Klimahystaden. Sådan lyder blot et mikroskopisk udpluk af programmet for Klimafolkemødet 2023.

I år deltager flere end 150 arrangører, 100 boder, 12 scener, tre workshop-scener, grønt streetfood-marked og elbil-festival med 275 arrangementer fordelt over de tre dage i Middelfart.

KLIMA 23

Klimafolkemødet sponseres af Region Syddanmark og Middelfart Kommune, mens en lang række arrangører og organisationer bidrager med indhold til programmet – se mere på klimafolkemoedet.dk.

Jesper Theilgaard på scenen i en debat arrangeret af bibliotekerne. Foto fra Klimafolkemødet 2022.


Bibliotekerne på Klimafolkemødet

Igen i år er DB2030-netværket, de store bæredygtige biblioteksprojekter og en række biblioteker med, når der sættes fokus på omstilling og mulige initiativer.

Bibliotekerne har et stort telt torsdag og fredag. Velkommen til en fantastisk mulighed for at netværke og til at hente inspiration til verdensmålsarbejdet lokalt. Både i vores eget telt og i alle de andre telte og boder, hvor en lang række mulige samarbejdspartnere vil være til stede.

Turkis Scene hedder bibliotekernes telt. Her sættes særligt fokus på, hvordan borgere og biblioteker i fællesskab kan bidrage til den bæredygtige omstilling. Der vil være bæredygtige installationer, kreative workshops, samtalesaloner og litteraturarrangementer. Aktiviteterne er mange og meget forskellige – fra aggressivt broderi, collografi til up-cycling, forfattersamtaler og debatter.

Hvad koster det?

Klimafolkemødet er gratis at deltage i, og alle er velkomne. I fællesskab bemandes bibliotekernes telt i de to dage. Det er nemlig et fælles projekt – og noget, vi skaber sammen. Bibliotekerne betaler for egen transport, mad og eventuel overnatning.

Pia Gunilla Park fra Guldborgsund-Bibliotekerne med en ung deltager i biblioteksteltet på Klimafolkemødet 2022.

Der er endnu flere biblioteker med i år, hvilket er glædeligt og viser bibliotekernes store lokale opbakning til den grønne og bæredygtige omstilling.

Mødested

Vi ses i Biblioteksteltet (Turkis Scene i programmet). Teltet er placeret tæt på KulturØ-pladsen og vandet. Helt præcist er adressen: Havnegade 6 i Middelfart.

■ På gensyn! Middelfart Kultur & Bibliotek, Tænketanken Fremtidens Biblioteker/SAMMEN OM VERDENSMÅL, UGE17 og Chora 2030 – Kamilla Uttrup, Kira Gilling Hansen, Thomas Sture Rasmussen og Kristine Fjord Tolborg.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...