Aktiviteter

Aktiviteter 2013

Tænketanken Fremtidens Biblioteker inviterer til konferencen Frivillighed 2.0 den 27. november 2013 i Hørsholm.
Konferencen Frivillighed 2.0 præsenterer aktuel viden og cases om den ’nye frivillighed’.

Vi ser på de store perspektiver og nye tendenser, og undersøger hvilke platforme biblioteker kan udgøre i fremtiden.

Frivillighed 2.0 fokuserer på hvad der kendetegner den ’nye frivillighed’: projektfrivillighed, ad hoc engagement, micro volunteering, faglig opkvalificering, networking, indflydelse og medbestemmelse.

Du kan deltage i workshops om biblioteksfaglige temaer, og høre oplæg af blandt andet:
Mar Dixon, MuseomixUK (UK)
Sussi Maack, Socialt Udviklingscenter SUS (DK)
Johan Vamstad, Ersta Sköndal högskola (SE)
Stefan Tholstrup Schmidt, tagdel.dk (DK)

Sted
Konferencen holdes på det nedlagte Hørsholm Hospital sammen med Innovationsfestival & camp Afsnit I.

Pris
250 kr.

Tilmeld dig her
 

 

Workshop-segmenteringsanalyse, 10 oktober, 9.30 – 14.30, Odense Bibliotek Få ledige pladser!
Præsentation af segementer, priroriteringsredksaber og foreløbigt idékatalog. På dagen videreudvikler vi idékataloget og road-map.

Se invitation 

Tilmeld dig her

Netværksmøde, Next Generation, 4. oktober, Valby
På næste møde i netværket Next Generation den 4. oktober fortsætter vi arbejdet med bibliotekslovens formålsparagraf

Idéer til 'Housing connections' – Afsnit I: Innovationsfestival på Hørsholm Hospital – Deadline 15. oktober
Kom med en idé der viser fremtiden for fællesskaber, demokrati og videndeling i kategorien Housing Connections. Tænketanken beværter denne kategori på Camp & Innovationsfestival Afsnit I på det nedlagte Hørsholm Hospital den 26.- 30 november 2013.

Kategorien Housing Connections ønsker at se bud på, hvordan fremtidens ”Fællesskabshus” ser ud. Hvilke faciliteter, hvilken indretning og hvilke menneskelige ressourcer møder man? Kategorien søger også bud på indhold til sådanne huse. Hvordan kan der skabes nye fællesskaber i et lokalmiljø gennem eksempelvis kultur, kunst og kunstneriske processer.

Er du kreativ iværksætter, social innovatør, kunstner eller opfinder? Eller har du bare fået en sindssyg god ide, der kan bruge 100.000 kroner og et skud målrettet udvikling, så ansøg inden den 15. oktober.

En jury udvælger 20-24 finaleprojekter fra fire kategorier, der deltager i camp og festival på det nedlagte Hørsholm Hospital 26.-30. november 2013.  Det vigtigste er, at du tror på din idé og har lyst til at bruge fem dage med en unik arbejdsform med sparring fra en international jury og udvalgte coaches – og muligheden for at vinde hovedpræmien på 100.000

Deadline: 15. oktober. Læs mere her om hvordan du gør.

Frivillige på Fremtidens Folkebibliotek, ultimo november dato udmeldes
Tænketankens undersøgelse af frivillige viste at 71% af folkebibliotekerne forventer at inddrage flere frivillige og til nye opgaver i fremtiden. Men kompleksiteten er stor og det er ikke uden udfordringer. Men frivilligheden er også under konstant forandring, og ikke mindst tales der om Frivillighed 2.0, som er en slags frivillighed efter frivilligheden. Hvad betyder det for frivilligheden selv, måden man arbejder med frivillige på, og hvilken platform kan bibliotekerne udgøre i denne udvikling.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Danmarks Biblioteksforening afholder en 1 dags konference med temaet frivillige på fremtidens folkebiblioteker. Med konferencen ønsker vi at sætte fokus på en række vigtige perspektiver i forhold til udvikling af frivilligheden og især hæve blikket, se de store perspektiver og nye tendenser med internationale talere.

Konferencen har fået midler fra Kulturstyrelsens pulje til internationale bibliotekskonferencer.

Dato annonceres snarest og dato sendes ud som nyhed

Afholdte aktiviteter

August

Segmenteringsanalyse: Møde i arbejdsgruppen, 22. august, Vartov
Præsentation af første resultater og segmentering for arbejdsgruppen. Læs mere om projektet

Juni

Folkemødet på Bornhom 2013, 13. – 16. juni
Tænketanken var på Folkemøde på Bornhom med to debatsessioner i bibliotekerens telt BIBZONEN. Se highlights fra bibzonen her

Folkemødet: 14. juni: Frivillighed og velfærd – fremtidens ressource eller et nødvendigt onde?
Tænketanken Fremtidens biblioteker sætter fokus på, hvordan de danske kulturinstitutioner griber muligheder og udfordringer an? hvorfor skal vi det og hvordan?

Panel: Knud Aarup, direktør, Socialstyrelsen/ Pernille Drost, formand, Bibliotekarforbundet/ Ole Bisbjerg, chef for bibliotek og borgerservice, Magion/Hanne Thomsen, sekretariatsleder, Det boligsociale Fællessekretariat i Slagelse Kommune/Christine Buhl Andersen, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, formand Organisationen Danske Museer (ODM)

Folkemødet 15. juni: Folkets bibliotek?
Hvad er nytteværdien af biblioteket? Hvordan udvikler vi bibliotekerne, som borgerne gerne vil have dem, hvis vi også skal se på de politiske ambitioner med fremtidens bibliotek? En debat, der bygger på resultaterne af en Tænketankens analyse af borgernes ønsker og behov for fremtidens bibliotek.

Panel: Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester, København/ Laila Kildesgaard, kommunaldirektør, Bornholms regionskommune/Vagn Ytte Larsen, Formand for Danmarksbiblioteksforening og kommunalbestyrelsesmedlem i Odsherred/ Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening (moderator)

 

Demokratisk dannelse og bibliotekernes rolle/ strategisk værksted, 24. juni, 9.20 – 16.00, Slagelse BibliotekBemærk ny dato!
Danmark har et demokratisk problem: de unge gider ikke at deltage i kommunalvalg, og kun 35% af de 17-24 årige er sikre på at de vil stemme til lokalvalget i november. Forskere frygter, at vi mister en hel vælgergeneration på gulvet, og hvor de unges interesser ikke bliver prioriteret af politikerne. Dertil kommer at bibliotekerne stort set ikkeeksisterende i de lokalepolitiske valgkampagner. Det skal vi gøre noget ved. Bibliotekerne skal spille en vigtig rolle i den lokalpolitiske forankring og udvikling.

Maj
Workshop 2: Designantropologisk pilotprojekt, 17. maj  9.00 – 14.00
, DMJX, Emdrup
50 studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og Antropologi/KU har været på feltstudier på biblioteker i Slagelse, Næstved, Roskilde og Ballerup. Findings og resultater præsenteres på en workshop den 18. maj med efterfølgende reception. Projektet evalueres efter workshoppen og Tænketanken forventer at gennemfører et projekt i fuld skala efter pilotprojektet. Følg projektet og få resultater via nyhedsbrevet.

Læs mere om projektet

April
Workshop 1: Designantropologisk pilotprojekt Kick-off, 12. april 9.00 – 14.00
, DMJX, Emdrup
Tænketanken har indgået samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX ) og Københavns Universitet/antropologi om et pilotprojekt: et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker. 50 studerende sendes ud på 4 biblioteker på Sjælland – Næstved, Slagelse, Roskilde og Ballerup. De studerende (antropologer og interaktionsdesignere) foretager feltstudier og udvikler koncepter for fremtidens biblioteker.

Læs mere om projektet

Netværksmøde Next Generation, 12. april 10.00 – 15.00, Fredericia
Opstartsmøde i netværket Next Generation i Fredericia. En mindre gruppe af næste generations biblioteksfolk mødes på tværs af landet, for at drøfte fremtidens biblioteker, biblioteksudvikling, muligheder, udfordringer og tendenser.

Marts
Digitalt Knock-out?
session på DB’s årsmøde, Bella, København
Bliver bibliotekerne sendt til tælling i det digitale videnssamfund. Det var overskriften på et af de mange indslag, som udgjorde Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2013 i København. Fire oplagte oplægsholdere og en skarp moderator førte publikum igennem en spændende debat om, hvordan bibliotekerne håndterer fremtidens litteraturformer, videnplatforme og kulturoplevelser.

Men hvordan håndterer vi i det hele taget de store informationsmængder, som den digitale verden stiller tilrådighed for os?

Få et gensyn eller se videooptagelse eller læs reportagen 'The Missing Link' fra sessionen af skribent Lars Bjerregaard

Februar
Fremtidens biblioteker – Strategisk workshop

Vi skal i gang med at udvikle modeller/modelprojekter for fremtidens biblioteker. Den første workshop bliver en kombination af idégenerering, videns- og praksisafdækning og udarbejdelse af konkrete handlingsplaner. Har du idéer til personer, sektorer, organisationer eller kompetencer udenfor biblioteksregi, som kunne være interessante at involvere, så send en mail til lhd@db.dk.  

Se oplæg fra dagens Inspirationsoplæg:Ole Kassow, Purposemakers, Astrid Læssø, MandagMorgen & Robert Jensen, Black Networks

Se opsamling fra workshoppen

Interessentsondering
Tænketanken foretog i februar måned forud for den strategiske workshop en mindre interessentsondering blandt 20 bibliotekschefer, nationale aktører, meningsdannere med kendskab til bibliotekerne og arkitekter/designere.

Læs hovedkonklusionerne på blandt andet hvad bibliotekernes fornemmeste opgave er, og hvad der skal kendetegne Fremtidens Bibliotek. Se resultaterne her

Januar, kl. 14.00 – 16.00 | København – SE OPLÆG!
Bliv klogere på Kulturvaneundersøgelsen 2012

Kulturvaneundersøgelsen 2012 opsummeres, præsenteres og debatteres. Hvad viser Kulturvaneundersøgelsen, og kan vi som biblioteker overhovedet bruge resultaterne til noget?  Vi sætter fokus på de store undersøgelser anvendelighed og dykker ned i resultaterne for bibliotekerne.

Lene Bak fra Pluss Leadership præsenterer Kulturvaneundersøgelsen. Se oplæg

Michael Moos-Bjerre lægger op til debat med 'røde tal' for bibliotekerne. Se oplæg
 
 
 

Internationalt

Samarbejde, fælles standarder, ophavsret, vidensdeling og netværk internationalt er væsentligt for udviklingen af bibliotekerne og bibliotekssektoren. Danmarks ...

EBLIDA

European Bureau of Library, Information and Documentation Associations (EBLIDA) har som europæisk biblioteksforening primært til formål at lobbye på EU-niveau i sager, der har ...

IFLA

På globalt plan samler International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) den internationale biblioteksorganisation, biblioteksforeninger, biblioteker, ...

Public Libraries 2023

Public Libraries 2030 (PL2030) PL2030, et biblioteksnetværk med en bestyrelse på ni medlemmer og et kontor i Bruxelles, arbejder for, at folkebiblioteker giver borgerne mulighed ...

Nordisk samarbejde

Nordisk bibliotekssamarbejdeDanmarks Biblioteksforening samarbejder i et uformelt og mangeårigt netværk mellem de nordiske biblioteksforeninger om aktuelle spørgsmål som ...

FAIFE

Freedom of Access to Information and Freedom of Expression FAIFE er en komite på aktuelt 10 medlemmer under den internationale biblioteksforening, IFLA. FAIFE arbejder for at ...

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025

Afholdes på Kulturhotellet / Højhuset i Herning den 24. og 25. april 2025. Flere oplysninger følger

Kulturpolitik, trivsel og bibliotekernes potentiale

Kulturpolitiske RegionstræfOptakt til Kommunalvalgåret 2025 Danmarks Biblioteksforening inviterer til fem Kulturpolitiske Regionstræf, hvor der serveres indlæg og ...