10 bud på fremtidens bibliotek

Skrevet af

16. oktober, 2012

Man kunne mærke denne fantastiske og særlige ENERGI, fortalte en af de inviterede gæster ved ‘final presentations’ på den nordiske camp i Oslo, 25. september 2012. I denne tredje og sidste camp i et langt udviklingsprojekt var 52 deltagere fra Island, Sverige, Norge, Finland og Danmark med til at udvikle nye bud på fremtidens biblioteker.

De 50 deltagere havde arbejdet intenst i 36 timer med at diskutere, tegne, udvikle og præsentere nye idéer for bibliotekerne. Alle var trætte og tændte på at levere det absolut bedste under det tidspres, som er en del af camp-arbejdsmetoden og de skarpe pecha-kucha præsentationer (20 elementer omtalt på max. 20 sekunder hver) og kreative performances. Afslutningen var også en flot åbning af ‘føljeton’ om strategisk udvikling af de nordiske folkebiblioteker. 

Nordisk idéudvikling og mission
Tre nordiske innovations camps à hver 36 timer over tre år: 2010 i Reykjavik, 2011 i Stockholm og 2012 i Oslo. Der var ca. 10 deltagere fra hvert land i hver af de tre camps; i alt 117 ledere og medarbejdere fra de syv biblioteker i Island, Norge, Sverige, Finland og Aarhus.

Målsætningen for Nordisk Biblioteksnetværk har været at gentænke det strategiske grundlag for folkebibliotekerne og skabe udspil af ‘fælles nordisk nytteværdi’ for videnssamfundet.
Det skal ske i udvikling af netværk mellem biblioteksmedarbejdere, hvor der udveksles idéer, viden og innovative metoder.

Kreative metoder
Drejebogen for hver camp og metoderne er udviklet i et tæt samarbejde på tværs af de fem nordiske lande: Forud for hver camp har erfarne og nye facilitatorer trænet kreative metoder og procesværktøjer sammen. Det vil sige, at vi har opbygget fælles nordiske arbejdsmetoder om biblioteksudvikling hos mange medarbejdere.

Reinert Mithassel fra Deichmanske Bibliotek i Oslo udtrykker det således : “Vi går som regel til møder og føler os meget seriøse og alvorlige ved Deichmanske, men processværktøjerne er meget inspirerende for os. Tilgangen er anderledes, det åbner nye muligheder og opbygger nye relationer mellem os, det gør os mere åb-ne og fleksible, og måske mere villige til at tage chancer. Metoderne vil berige os i arbejdet fremover (Oversat i uddrag fra http://vimeo.com/50432213).

Strategisk afsæt
En strategigruppe har lavet udkast til fælles nordiske udfordringer på grundlag af resultater fra de to første camps i 2010 og 2011 + input fra strategiske diskussioner i de fem lande + input fra IFLA præ-konference i Litauen august 2012, hvor 65 deltagere gav deres vurdering af de vigtigste strategiske udfordringer.
På campen i Oslo blev udkastet diskuteret i fælles Village Square og i det intense gruppearbejde. De strategiske udfordringer var grundlag for gruppernes udvikling af nye idéer for fremtidens biblioteker. 

Det foreløbige resultat af arbejdet med at formulere de strategiske udfordringer for de nordiske folkebiblioteker findes endnu kun på engelsk, men overskrifterne på de ti bud er:
1:   Changing business models
2.   User-user >< library recommendation
3:   Library values >< public management
4:   Partnerships
5:   Community
6:   Library brand
7:   Competences
8:   Transforming the library space
9:   Families and children
10: Library legitimacy. 

Udfordringerne vil nu blive udfoldet i en e-bogs føljeton: http://www.slideshare.net/nextlibrary/ the-book-of-nordic-public-library-challenges. Ved den endelige afslutning af udviklingsprojektet bliver det spændende at se, om engagementet i det nordiske biblioteksnetværk kan bære, og om de strategiske udfordringer bliver afsæt for nye nordiske udviklingsprojekter. Personligt er jeg ikke et sekund i tvivl om, at netværket mellem medarbejderne er det vigtigste resultat af projektet, og at det vil sætte spor i de nordiske biblioteker i fremtiden.

De detaljerede resultater af projektstøtten fra Kulturkontakt Nord kan ses her: http://nordiccamps.aakb.dk i form af opsamlinger, interviews og publikationer.

Fakta om:

Nordisk Biblioteksnetværk består af syv biblioteker i fem nordiske lande: Helsinki, Oslo, Stockholm, Reykjavik, Akureyri, Kopavogur og Aarhus. Nordisk Biblioteksnetværk er støttet af Kulturkontakt Nord under Nordisk Ministerråd 2010-2012, og vi fortsætter samarbejdet efter projektstøtten udløber.

Strategigruppen i Nordisk Biblioteksnetværk 2012 består af: Holmkell Hreinsson / Akureyri, Liv Sæteren/ Oslo, Anne Marie Evers / Stockholm, Saara Ihamäki / Helsinki og Knud Schulz / Aarhus. Mens Marie Østergaard / Aarhus har fungeret som redaktør for strategigruppen.

IFLA præ-konferencen i Lithauen. Nordisk Biblioteksnetværk blev præsenteret for andre den 9. august på IFLA prækonferencen i Litauen. Der var 65 deltagere, primært fra de baltiske og nordiske lande. Det var en interaktiv session, hvor deltagerne kastede sig ud i nogle af de kreative metoder og diskuterede holdninger til de vigtigste udfordringer for bibliotekerne i fremtiden. Se interviews: http://vimeo.com/47512518

Edvard Pedersens Biblioteksfond gav tilskud til Jannik Mulvads og Lotte Duwe Nielsens rejseomkostninger til præ-konferencen.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse