I dette årtis første nummer af Danmarks Biblioteker må det være passende at gøre sig nogle overvejelser om nogle af de udfordringer, der tegner sig. Nogle megatrends er meget tydelige og til stadighed til debat: Klimaforandringerne, den øgede økonomiske og sociale ulighed, demografiske ændringer med blandt andet et stærkt voksende segment af ældre, leve- og arbejdsvilkårenes hastige forandring for mange på grund af teknologiudviklingen for blot at nævne nogle. Men hvad er konsekvenserne af disse ændringer for borgerne?
Helt overordnet drejer det sig om, at vi inden for en overskuelig årrække skal lære at leve på andre måder. Vi bliver udfordret på vore kompetencer og værdier, faglige, sociale, menneskelige, og vi bliver udfordret til at organisere os anderledes på mange områder. Her er et par bud på hvad det – bl.a. – kan give af udfordringer for bibliotekerne.
Klimaudfordringerne spiller åbenlyst en voksende rolle i den politiske dagsorden. De høje ambitioner vil medføre blandt andet en ny folkeoplysningsudfordring. Vi må forudse omstillinger i dagliglivet, også nogle der vil kræve en vanskelig ny læring og vaneændring hos borgerne. Bibliotekerne får en mulighed for at skabe en oplysningsplatform på feltet og i nye partnerskaber være med til at løfte en opgave, der er relevant for alle borgere.
Den økonomiske og sociale ulighed vokser og fører mere ulighed med sig på andre fronter blandt andet i uddannelse og kulturelle færdigheder. Igen kan bibliotekets læringsindsats blive et vigtigt redskab til brobygning for at mindske den fragmentering af samfundet, der allerede er tydelig i dag med bl.a. en voksende populisme som følgesvend. Der er behov for at blive skarpere på, hvordan biblioteket bliver en demokratisk arena og bidrager mere offensivt til at styrke det lokale demokratiske engagement og udvikler sin rolle som uformelt læringsrum.
Demografiske ændringer kan aflæses i statistikkerne. Her nævner jeg bare befolkningstilvæksten, der i Danmark forventes at blive på omkring 300.000 de næste ti år. Væksten er især blandt ældre, indvandrere og efterkommere af indvandrere. Det betyder, at opgaverne for nogle af de mest ressourcekrævende befolkningsgrupper vokser. Hertil kommer, at:
Civilsamfundet står overfor voldsomme udfordringer, fordi det må forudses, at udgifterne til den basale velfærd fortsat vil stige med den effekt, at kulturinstitutionerne og borgerne i stigende grad må finde nye måder at drive virksomheden på. Der vil komme et behov for at nytænke de måder, vi organiserer frivillige på, og vi må arbejde med nye former for deltagelse.
Kulturpolitikken er i de seneste år ofte beskrevet som fraværende, medmindre man medregner debatten om de store kulturinstitutioners såkaldte omprioriteringsbidrag på 2% om året (som fra 2020 er bortfaldet) for kulturpolitik. Men et politisk felt som partierne forholder sig skarpt til, er kulturen ikke. Ikke engang i valgkampe. Alene de udfordringer, jeg har nævnt ovenfor, skriger på en offensiv kulturpolitisk kurs med klare visioner for de rammer, det er nødvendigt at udvikle for løfte opgaverne. Tæt knyttet til den brede kulturpolitiske opgave er der en mere specifik udfordring, der handler om:
Bibliotekernes strategiske rum. Efter den nedjustering af Biblioteksstyrelsens strategiske indsats på folkebiblioteksområdet, der fandt sted i 2010’erne i forbindelse med fusionen af Kulturministeriets styrelser, er der opstået et tomrum for udvikling af folkebibliotekernes arbejde med konsensusskabende strategi. Det ligger lige for, at Danmarks Biblioteksforening, Biblioteks-chefforeningen og forskningsbiblioteksforeningen DFFU intensiverer samarbejdet om at opstille fælles bindende strategiske mål. Sker det ikke, vil bibliotekernes fælles position blive svækket. Behovet for en øget indsats fra KL på området er tydelig efter statens frasalg af sin ejerandel i Dansk BiblioteksCenter.
Ligeledes er den gamle Danmarks Biblioteksskoles voldsomme nedsmeltning fra at være verdens største selvstændige biblioteksskole til at blive et valgfag på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet en del af billedet af et svækket biblioteksvæsen. Den nye status for professionens væsentligste uddannelses- og forskningssted kalder på en offensiv indsats fra bibliotekerne selv for at sikre:
Kompetenceudvikling i bibliotekerne. Da der ikke længere er en stærk faglig institution, der har eller løfter et ansvar for mål-rettet efter- og videreuddannelse af bibliotekernes personale, må der findes andre veje. Det er indlysende, at i min lille opsang her er kompetenceudvikling fuldstændig afgørende for bibliotekernes evne til at løfte nogle af de tunge opgaver i de kommende år. Er der ikke nogen leverandør, må man – igen i nye partnerskaber – i bibliotekerne selv gøre en indsats for at udvikle nye programmer for kompetenceudvikling. Der er også andre specifikke biblioteksudfordringer. En af dem er behovet for:
En ny public service platform. Hvis bibliotekernes digitale tilbud skal udvikles i takt med konkurrenternes, ligger det lige for at udvikle de digitale søgesystemer radikalt. Jeg mener, der er brug for algoritmer, der inspirerer ikke bare om de emner, der søges på, men også nye emner og genrer. Opgaven er så omfattende, at der også her må tænkes nye samarbejdspartnere. I princippet tænker jeg på, at alle centrale vidensproducenter og -formidlere går sammen om at bidrage til et sådant projekt. Det vil sige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, forlag, public service medier og alle slags kulturinstitutioner herunder biblioteker.
På sigt står vi her med en international opgave. Forestil dig f.eks. at Google og de andre giganter i cyberspace ændrer politik, bliver restriktive og politiserende! I dag ville vi være katastrofalt dårligt forberedte, hvis det skete.
De tendenser, jeg her skitserer, er så voldsomme, at de naturligvis også skaber en:
Modreaktion. Man kan forestille sig, at den opmærksomhed, der er i dag på mulige negative følger af intensiv og ensidig brug af skærmmedier – rastløshed, overfladiskhed, manglende fokuseringsevne og dårlig evne til indlæring og koncentration – vil vokse. Det kan skabe en modreaktion, der kan styrke interessen for f.eks. læsning af skønlitteratur og i det hele taget brug af analoge medier. Bibliotekernes traditionelle ydelser kan – rigtigt forvaltet og formidlet – let tænkes af få en ny renæssance for en ikke ubetydelig målgruppe. Alle disse tendenser, hvor forskelligartede de end kan forekomme, peger på en samlet konklusion:
Nye ledelsesformer er nødvendige. Håndteringen af mange interessenter og ofte modstridende behov kombineret med løs-ning af stadig flere og komplicerede opgaver, som vi ikke på forhånd kender løsningen på, vil skabe et øget krydspres på ledelserne. For blot at nævne en enkelt delikat ledelsesopgave er det at kanalisere flere og mere forskelligartede borgerdrevne aktiviteter ind i biblioteket uden at miste den professionelle kuraterede biblioteksopgave af syne og bevare biblioteket som en tydeligt profileret oplysnings – og kulturinstitution.
Må kraften følge jer.
Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020 .
JENS THORHAUGE, jensthorhauge.dk.
