100 års indsats for dansk sprog og litteratur!

Skrevet af

3. juni, 2011

Der var noget stort på færde i det lille Selskab for germansk Filologi den 29. marts 1911. Forsamlede var vel et par snese fagfolk og studerende for at høre det annoncerede foredrag om mål og midler for dansk sprogforskning. Taleren var noget så sjældent som en kvindelig akademiker, tilmed af jødisk herkomst. Hun hed Lis Jacobsen, var datter af nationalbankdirektør Marcus Rubin og barn af Københavns radikale miljø, og hun havde året forinden som den syvende kvinde i rækken erhvervet sig doktorgraden på en afhandling om det danske rigssprogs tidligste historie. Så lysten og evnen til provokation og opposition var bestemt til stede. Doktordisputatsen var tænkt som “en Del af en større Undersøgelse”, det indledende bind i en langt mere ambitiøs kortlægning af det danske sprogs historie. Og der var rigeligt at tage fat på, bekendtgjorde hun ved disputatsforsvaret, for den danske sprogforskning befandt sig i et tomrum, præget af manglen på såvel studier som kildeudgivelser. Og uden kilder ingen studier!
 
Om dette tomrum handlede hendes foredrag den 29. marts 1911. Eller måske rettere om, hvordan man kom det til livs. Ved foredraget præsenterede Lis Jacobsen en storstilet plan for tilgængeliggørelsen af kilderne til det danske sprogs historie. Blot en måned senere var Det Danske Sprog- og Litteraturselskab en realitet, muliggjort ved massive bevillinger fra bl.a. Carlsbergfondet. Lis Jacobsen havde allieret sig med Carl S. Petersen, bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, og sammen havde de udarbejdet programer-klæring og udgivelsesplan: “Det er bekendt, at den danske Litteratur og det danske Skriftsprog, der nu er et Aartusinde gammelt, for den største og væsentligste Dels Vedkommende findes dels i utidssvarende og ubrugelige Udgaver, dels i vanskeligt tilgængelige Haandskrifter og sjældne Tryk. Sprogets Historie, der skulde bygges paa Sprogmindesmærkerne, er for ingen Del blot nogenlunde fyldigt skildret – og for mangfoldige Dele slet ikke undersøgt”. Allerede i 1912 udkom selskabets første udgivelse, Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1530-1630, og siden fulgte Tycho Brahes værker, og – ikke mindst – Ordbog over det danske Sprog, hvis første (halv)bind udkom 1918, det sidste bind i 1956 (Supplement 1993-2005). Med kildeudgivelserne fulgte de systematiske behandlinger af sproget, som Lis Jacobsen havde forudset.
 
Lis Jacobsen var lille af vækst, men af et imponerende format. Med et bemærkelsesværdigt organisatorisk talent og en iværksætterevne ud over det sædvanlige fik hun i sin levetid realiseret ikke så få af de planer, hun præsenterede i 1911. Ved sin død i 1961 efterlod hun sig et levedygtigt selskab, i hvis regi en ganske stor del af kilderne til det danske sprogs historie efterhånden var tilgængeliggjort og beskrevet: skønlitteratur og kildeskrifter fra de tidligste sprogtrin og frem til vor tid samt et ordbogskorpus, der systematiserer og beskriver kildeteksterne. I 2006 iværksattes projektet Dansk Sproghistorie, der rækker tilbage til og fuldfører Lis Jacobsens oprindelige ambition om en samlet beskrivelse af det danske sprogs historie.
                            
2011. 100 år og mere end 800 bind senere
På selskabets hjemmeside www.dsl.dk kan man via de tre kerneområder sprog, litteratur og historie klikke sig rundt blandt husets aktiviter. 
Projekterne minder i ånd om dem, Lis Jacobsen i sin tid udkastede; mediet – websitet – havde hun næppe forestillet sig. Ordet website optræder ikke i Ordbog over det danske Sprog, som Lis Jacobsen bidrog til, ej heller i Nudansk Ordbog, som hun på eget initiativ udgav fra 1953. Men det optræder i Den Danske Ordbog, som efter hendes død førte ordbogstraditionen – og selskabet – videre ind i det 21. århundrede.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur fra de ældste tider til i dag. En af hovedopgaverne er at udgive ordbøger på videnskabeligt grundlag, og selskabet tog da også straks ved sin stiftelse fat på – i lighed med andre europæiske lande i øvrigt – at udarbejde en stor modersmålsordbog, Ordbog over det danske Sprog.
Selskabet arbejder også på andre felter. Blandt andet udgives centrale danske forfatterskaber i serien Danske Klassikere. En perlerække af udgivelser med kyndige efterskrifter og kommentarer, som strækker sig fra Holberg til Knud Sønderby og videreføres op mod vores tid.
Blandt nye initiativer skal Arkiv for Dansk Litteratur, www.adl.dk, fremhæves. Arkivet, som DSL og Det Kongelige Bibliotek står bag, indeholder over 8000 danske titler fra Saxo til nyere tid med forfatterportrætter og ordforklaringer. Målet er at skabe et omfattende, frit tilgængeligt digitalt referencebibliotek og webarkiv for danske litterære forfatterskaber; på en gang et centralt forskningsmæssigt redskab og samtidig en førsteklasses ressource til brug for undervisning i og formidling af dansk litteratur.

 

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget