100 års indsats for dansk sprog og litteratur!

Skrevet af

3. juni, 2011

Der var noget stort på færde i det lille Selskab for germansk Filologi den 29. marts 1911. Forsamlede var vel et par snese fagfolk og studerende for at høre det annoncerede foredrag om mål og midler for dansk sprogforskning. Taleren var noget så sjældent som en kvindelig akademiker, tilmed af jødisk herkomst. Hun hed Lis Jacobsen, var datter af nationalbankdirektør Marcus Rubin og barn af Københavns radikale miljø, og hun havde året forinden som den syvende kvinde i rækken erhvervet sig doktorgraden på en afhandling om det danske rigssprogs tidligste historie. Så lysten og evnen til provokation og opposition var bestemt til stede. Doktordisputatsen var tænkt som “en Del af en større Undersøgelse”, det indledende bind i en langt mere ambitiøs kortlægning af det danske sprogs historie. Og der var rigeligt at tage fat på, bekendtgjorde hun ved disputatsforsvaret, for den danske sprogforskning befandt sig i et tomrum, præget af manglen på såvel studier som kildeudgivelser. Og uden kilder ingen studier!
 
Om dette tomrum handlede hendes foredrag den 29. marts 1911. Eller måske rettere om, hvordan man kom det til livs. Ved foredraget præsenterede Lis Jacobsen en storstilet plan for tilgængeliggørelsen af kilderne til det danske sprogs historie. Blot en måned senere var Det Danske Sprog- og Litteraturselskab en realitet, muliggjort ved massive bevillinger fra bl.a. Carlsbergfondet. Lis Jacobsen havde allieret sig med Carl S. Petersen, bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, og sammen havde de udarbejdet programer-klæring og udgivelsesplan: “Det er bekendt, at den danske Litteratur og det danske Skriftsprog, der nu er et Aartusinde gammelt, for den største og væsentligste Dels Vedkommende findes dels i utidssvarende og ubrugelige Udgaver, dels i vanskeligt tilgængelige Haandskrifter og sjældne Tryk. Sprogets Historie, der skulde bygges paa Sprogmindesmærkerne, er for ingen Del blot nogenlunde fyldigt skildret – og for mangfoldige Dele slet ikke undersøgt”. Allerede i 1912 udkom selskabets første udgivelse, Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1530-1630, og siden fulgte Tycho Brahes værker, og – ikke mindst – Ordbog over det danske Sprog, hvis første (halv)bind udkom 1918, det sidste bind i 1956 (Supplement 1993-2005). Med kildeudgivelserne fulgte de systematiske behandlinger af sproget, som Lis Jacobsen havde forudset.
 
Lis Jacobsen var lille af vækst, men af et imponerende format. Med et bemærkelsesværdigt organisatorisk talent og en iværksætterevne ud over det sædvanlige fik hun i sin levetid realiseret ikke så få af de planer, hun præsenterede i 1911. Ved sin død i 1961 efterlod hun sig et levedygtigt selskab, i hvis regi en ganske stor del af kilderne til det danske sprogs historie efterhånden var tilgængeliggjort og beskrevet: skønlitteratur og kildeskrifter fra de tidligste sprogtrin og frem til vor tid samt et ordbogskorpus, der systematiserer og beskriver kildeteksterne. I 2006 iværksattes projektet Dansk Sproghistorie, der rækker tilbage til og fuldfører Lis Jacobsens oprindelige ambition om en samlet beskrivelse af det danske sprogs historie.
                            
2011. 100 år og mere end 800 bind senere
På selskabets hjemmeside www.dsl.dk kan man via de tre kerneområder sprog, litteratur og historie klikke sig rundt blandt husets aktiviter. 
Projekterne minder i ånd om dem, Lis Jacobsen i sin tid udkastede; mediet – websitet – havde hun næppe forestillet sig. Ordet website optræder ikke i Ordbog over det danske Sprog, som Lis Jacobsen bidrog til, ej heller i Nudansk Ordbog, som hun på eget initiativ udgav fra 1953. Men det optræder i Den Danske Ordbog, som efter hendes død førte ordbogstraditionen – og selskabet – videre ind i det 21. århundrede.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur fra de ældste tider til i dag. En af hovedopgaverne er at udgive ordbøger på videnskabeligt grundlag, og selskabet tog da også straks ved sin stiftelse fat på – i lighed med andre europæiske lande i øvrigt – at udarbejde en stor modersmålsordbog, Ordbog over det danske Sprog.
Selskabet arbejder også på andre felter. Blandt andet udgives centrale danske forfatterskaber i serien Danske Klassikere. En perlerække af udgivelser med kyndige efterskrifter og kommentarer, som strækker sig fra Holberg til Knud Sønderby og videreføres op mod vores tid.
Blandt nye initiativer skal Arkiv for Dansk Litteratur, www.adl.dk, fremhæves. Arkivet, som DSL og Det Kongelige Bibliotek står bag, indeholder over 8000 danske titler fra Saxo til nyere tid med forfatterportrætter og ordforklaringer. Målet er at skabe et omfattende, frit tilgængeligt digitalt referencebibliotek og webarkiv for danske litterære forfatterskaber; på en gang et centralt forskningsmæssigt redskab og samtidig en førsteklasses ressource til brug for undervisning i og formidling af dansk litteratur.

 

 

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...