– Verden er på mange måder blevet en anden på de 20 år. Selv om det er en festdag i dag, befinder vi os nu – sammenlignet med i 2002 – i høj grad i en krisetid. Krigen, klimaet og andre globale kriser bliver mere og mere alarmerende og flere års corona har haft konsekvenser for vores trivsel, ikke mindst mange unge mistrives…Vi har i dag i endnu højere grad end for 20 år siden brug for litteraturen; den kan hjælpe med at sætte vores liv i perspektiv og sætte ord på følelser, som vi ellers ikke har sprog for. Der er en nødvendighed over litteraturen, og samtidig er der en nødvendighed over at formidle den, så den faktisk når ud til læserne. Netop denne formidling i øjenhøjde med læserne har været den røde tråd for Litteratursiden fra starten. For det er jo, når litteraturen bliver læst, den gør en forskel, og gør os klogere på livet”, sagde Lise Vandborg i sin tale ved 20 års fejringen på Bogforum.
Litteratursiden.dk er bibliotekernes stærke online univers for litteraturen.
Hvad kræver det og hvordan tegner fremtiden sig?
Litteratursiden formidler viden og inspiration til litteraturoplevelser og tilbyder i dag anmeldelser, artikler, videointerviews, analyser, forfatterportrætter og online debatter. I september rundede platformen 20 år. Det blev fejret med både en bogpris, taler og festivitas på Bogforum i november.
“Det var en begavet brug af eksisterende kræfter suppleret med nye, som gav Litteratursiden luft under sine digitale vinger. I dag sprudler Litteratursiden med nye initiativer, nye digitale formater og samarbejder – med aviser, medier, priskomitéer, forskningsgrupper og foreninger. Man mestrer præcis den blanding af frivillighed, engagement og professionalisme, som er så produktiv, og som i mange sammenhænge kendetegner dansk kultur. Under corona-nedlukningen viste Litteratursiden ny styrke ved at skabe online-events, forfattersamtaler og formidling i korte formater. Det skabte nye fællesskaber om litteratur i en vanskelig tid, hvor mange blev isoleret”, sagde litteraturprofessor Anne-Marie Mai i sin tale på Bogforum 4. november.
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, var ikke uenig:
“I fangede for 20 år siden en digital trend, som i den grad er blevet omkalfatrende for hele vores samfund. Og brugte den pro-gressivt og på forkant, sådan at landets største litteraturformidler, biblioteket, også formidler, når vi søger inspirationen digitalt.”
Hvem, hvornår og hvordan
Litteratursiden er en stærk profil i bibliotekernes online-formidling. Fokus på skønlitteraturen er udvidet siden starten, nu tilbydes også inspiration om børnebøger til voksne samt mere debatterende, brede faglitterære titler.
Hvordan arbejder holdet bag sitet, og hvordan tegner fremtiden sig?
Danmarks Biblioteker ser sammen med chefredaktør Lise Vandborg på sitets betydning for litteraturen, på vigtig udvikling i de tyve år og naturligvis på brugerne.
Hvem bruger Litteratursiden?
– Vi har to særligt store brugergrupper. Den ene er ikke overraskende det, man kan kalde den almindelige læser, lystlæserne. Den anden er gruppe er unge under uddannelse. Sitet havde i 2021 over 1.600.000 unikke besøgende og knap 7.000.000 sidehenvisninger. Under corona var tallene endnu højere. Mens andre måtte lukke ned, skruede sitet op for den digitale formidling og tilbød mere kurateret indhold og flere forskellige digitale tilbud som videoer, streaming og online debatter.
Hvornår opstod og hvordan arbejder Litteratursiden?
– I slutningen af 1990’erne var der nogle ildsjæle på flere biblioteker, der virkelig brændte for litteraturen og så mulighederne i at spejle litteraturformidling i biblioteksrummet på nettet. Bibliotekerne var tidligt ude, hverken boghandlere eller forlag formidlede digitalt endnu.
Efter en ansøgningsrunde til Biblioteksstyrelsens udviklingsmidler, lød styrelsens tilbagemelding: ‘Supergod idé med digital formidling men der er jo ingen grund til at udvikle parallelt, når arbejdet foregår på nettet. Der gives derfor midler til ét udviklingsprojekt under den forudsætning, at I arbejder sammen og laver et fælles site’. Det gjorde bibliotekerne og 17. september 2002 kunne kulturminister Brian Mikkelsen (C) klippe en digital sløjfe over og åbne den første udgave – produceret af Aarhus, Horsens, Vejle, Gentofte og Silkeborg. Allerede i 2003 var gruppen vokset til 11 biblioteker og en forening etableret med ansvar for sitet.
Fra produktions- til brugsfællesskab
I dag er de fleste biblioteker med i foreningen. Slots- og Kulturstyrelsen yder et årligt tilskud, i år ca. 2 mio. kroner, mens medlemsbibliotekerne bidrager med 12.000 kroner hver. Derudover skulle man som medlem tidligere bidrage på forskellig vis til produktionsarbejdet.
– I begyndelsen arbejdede man som et produktionsfællesskab, det blev ændret undervejs til et brugsfællesskab. Forstået sådan at bibliotekerne deler og formidler Litteratursiden.dk på egne platforme, nogle bidrager desuden med indhold. Redaktionen i Aarhus står for drift, redigering, koordination og sikring af kvalitet på Litteratursiden og via en række andre platforme. De superdygtige anmeldere ude på bibliotekerne har altid været guld værd for Litteratursiden.
Redaktionen styrker og kvalificerer desuden formidlingen gennem sparring med og kontakt til anmeldere, biblioteker og andre partnere. I dag har man 120 anmeldere og ambassadører, heraf er 20-25 anmeldere særligt aktive.
Den røde tråd og det stærke brand
En rød tråd for Litteratursidens site og indhold er spejlingen af den personlige og kompetente formidling, der sker i biblioteket til et digitalt univers.
Hvilke greb har især bidraget til gennemslagskraft og troværdighed?
– Kuratering og professionalisering af sitet og facilitering er et afgørende udviklingsskridt taget ad mange omgange gennem tiden. Først og fremmest gik vi fra at skrive anbefalinger af litteratur til at skrive egentlige anmeldelser, fortæller Lise Vandborg.
– At kuratere litterært indhold og vinkle det i forhold til aktualitet er en væsentlig opgave i forhold til brugerne. Men det er desuden vigtigt for bibliotekerne og deres lokale, aktuelle litteraturformidling. Når en forfatter får nobelprisen eller som da Salman Rushdie blev angrebet i august, finder vi straks relevant materiale frem, bearbejder og formidler det.
– Integration af læseklubberne blev et utroligt vigtigt element for læserne. Det skridt tog vi i 2006 i nært samarbejde med Odense Centralbibliotek og Svendborg Bibliotek, og det omfattede bl.a. en række læseklubber i samarbejde med DR. Den brugerdeltagelse, det skabte, fik noget til at rykke og førte til nyt fællesskab omkring litteraturen. Nu kunne man som læser selv bidrage og diskutere bøgerne online. Det skabte stor interesse og gav en kraftig opblomstring af litteraturudveksling i en tid før de sociale medier for alvor kom til. Siden skubbede disse yderligere til tendensen.
Udviklingen førte desuden til, som Lise Vandborg fremhæver, et fortsat velfungerende og værdifuldt partnerskab med DR i det hele taget.
– Partnerskaber er helt væsentlige i forhold til at få vores indhold ud til endnu flere brugere. I 2021 blev vi kontaktet af både Jyllands-Posten om et samarbejde om boganbefalinger i lørdagstillægget og af Ældresagen om indhold til foreningens magasin. En milepæl når man tager de to mediers mange hundrede tusinde læsere og medlemmer i betragtning og en fin vej at komme ud til stadig nye brugere på.
Ud over at Litteratursidens indhold i stigende grad deles på bibliotekernes platforme, har man et andet vigtigt samarbejde, nemlig med eReolen.dk og eReolen Go. Når Litteratursiden f.eks. har et tema, produceres samtidig en liste over Syv bøger du kan låne på eReolen.dk.
Chefredaktøren understreger også det tætte samarbejde med bogbranchen.
– Forfatterne stiller altid op, når vi spørger, og de og forlagene deler ofte vores opslag på de sociale medier. Vi har i det hele taget virkelig gode relationer til både forfattere og forlag.
“Litteratursiden er simpelthen blevet en selvfølgelig del af danskernes hverdagsliv med bogkultur og bøger”.
Anne-Marie Mai, professor, i talen for Litteratursiden
på Bogforum
Flere digitale tilbud
Sitets indhold har således i løbet af de sidste par år bredt sig nærmest eksplosivt gennem bibliotekernes platforme og de sociale medier via fagfolk, forfattere og almindelige læsere. Litteratursiden har på den måde været med til at styrke læselysten hos stadig flere mennesker gennem et relevant og inspirerende indhold, som det oplyses i beretningen for 2020-2021.
– Vi har også haft fokus på at videreudvikle indholdet på Litteratursiden til at indgå på tværs af platforme. F.eks. kan en artikel fra sitet med redaktionens anbefalinger til ferielæsning få en komprimeret variant på Instagram med fokus på den personlige vinkel med et godt billede. Strategien for Instagram har bygget på, at især de personlige anbefalinger og de engagerende opslag giver bonus. Desuden har vi ligesom tidligere brugt forfattere som influencere som koncept på Instagram. Flere af de nominerede forfattere til DR Romanprisen gennem de senere år har spillet en aktiv rolle på Litteratursidens Instagram ved at overtage vores profil og på den måde givet følgerne et indblik i forfatterlivet og i skriveprocessen.
På Facebook skræddersyr redaktionen i stigende grad indholdet og prioriterer litteraturpriser, forfatterfødselsdage og mærkedage med godt indhold. Desuden prioriteres engagerende opslag – og ofte opslag, der har en værdi for fællesskabet blandt læsere. Litteratursiden lancerede i 2020 et børnenyhedsbrev henvendt til forældre og bedsteforældre med indhold om de nyeste børne- og ungdomsbøger, tendenser og temaer. Samtidig skærpede man indholdet i nyhedsbreve om voksenlitteraturen, så de fik skarpere vinkler og blev udsendt hyppigere, fortælles det i sitets beretning.
Litteratursidens stærke rolle i fremtiden
Hvordan tegner fremtiden sig? Kan borgerne regne med Litteratursiden, sitets kvalitet og kuratering. Og bliver eksempelvis et øget samarbejde med forskningen, som litteraturprofessor Anne-Marie Mai var fortaler for i sin tale på Bogforum, muligt?
– Vi fokuserer i vores arbejde rigtigt meget på, at brugerne og bibliotekerne i endnu højere grad end i dag får glæde af Litteratursidens indhold og formidling. Hvad samarbejde med forskningen angår, som Anne-Marie Mai pointerede i sin jubilæumstale, har vi et tæt samarbejde med ’Litteratur mellem medier’ på Aarhus Universitet om vores projekt Unges lystlæsning. I projektet, som er finansieret af Udviklingspuljen, undersøger vi gennem hvilke platforme og formater, vi bedst kan inspirere unge til at læse mere.
Spørgsmålene trænger sig på og ikke alle kan besvares i dag.
Fra 2024 bortfalder driftstilskuddet til bibliotekernes nettjenester fra Slots- og Kulturstyrelsen. Et vilkår som aktuelt drøftes i sammenhæng med at gøre blandt andre Litteratursiden til en del af DDF, Det Digitale Folkebibliotek – foreningen der driver udviklingen af bibliotekernes digitale brugergrænseflader og app’en Biblioteket.
Der er et stort potentiale i et tættere samarbejde i forhold til at styrke bibliotekernes digitale service til borgerne, mener chefredaktør Lise Vandborg.
– Vi har afleveret input til DDF med vores bud på mulighederne for et samarbejde på tværs om bibliotekernes digitale tilbud i fremtiden.
Allerede i dag har Litteratursiden en vigtig rolle i bibliotekernes digitale infrastruktur. Sitet har bl.a. stået for den nationale ‘landingsside’ til #barelæse-kampagnen, bibliotekernes fælles sommerformidling, de sidste par år. Litteratursiden har bidraget med kampagneindhold på Instagram i samarbejde med København Kommunes Biblioteker, kampagnens projektleder. Sitet spiller også en central rolle omkring bibliotekernes og Danmarks Biblioteksforenings Læsernes Bogpris hvert år ligesom man er med ind over Edvard P. Prisen, bibliotekernes forfatterpris.
Som for de fleste andre vidensvirksomheder er personalet den store udgift, men samtidig en garanti for professionel kvalitet af indhold, markedsføring, partnerskaber og ledelse; domæne og IT-platform udgør under 200.000 kroner årligt. Alt i alt en rimelig udgift skulle man mene set i sammenhæng med benyttelsen og Litteratursidens gennemslagskraft. Interessen for litteratur er samtidig stor og voksende, og aldrig er der udgivet så mange nye titler om året. Tendenser som sammen med Litteratursidens stærke brand kalder på en yderligere styrkelse af sitet.
Følg med i udviklingen og tjek Litteratursiden.dk.
