32.000 bogelskere besøgte Bogforum

Skrevet af

8. november, 2021
Download hele magasinet som pdf:

Det forestående kommunalvalg og politikernes prioritering af kulturen blev ivrigt debatteret på Bogforum på bibliotekernes store fælles stand: Danmarks Biblioteker. 17 biblioteker, DB, FKI og HK står bag dens aktiviteter i et samarbejde med Bogforum.

Fredag bød standen på KV21-debat om kulturen og aktuelle kommunalpolitiske udfordringer med tre kommunal- politikere, fra kommuner med hver sit attraktive bibliotekstilbud og med Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, som vært. Her diskuterede udvalgsformand Hediye Temiz (B) fra Albertslund, byrådsmedlem i Tårnby Einer Lyduch (A) og Kim Valentin, MF og 2. viceborgmester i Gribskov, bl.a. hvordan Corona-nedlukningerne havde tydeliggjort betydningen af kultur og f.eks. biblioteker blandt borgerne. Om behovet for en ny kulturpolitik og for debat om kulturen i lokalpolitisk regi, samt læselyst og biblioteket som inspirator og som demokratisk fælles mødested lokalt.

Med tre dages kulturpolitiske og litterære debatter og samtaler med fagfolk og forfattere dannede bibliotekernes stand igen rammen om et alsidigt sceneprogram. Lørdag trak især en samtale om Haruki Murakami og Det mystiske bibliotek med oversætter Mette Holm, illustrator Kamila Slocinska og vært Michael Linde Larsen, Odense Bibliotekerne, – samt et møde mellem Leonora Christina Skov og Anne Juul Andersen, arrangeret i samarbejde med Litteratursiden. Søndag kunne morgenfriske messegæster først møde mændene bag det nye tobindsværk "Dansk Bibliotekshistorie", Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen, og siden vinder af Læsernes Bogpris 2021 Jesper Stein i samtale med Hellen Niegaard, DB, om Steins seneste og meget stærke roman "Rampen".

Også i år vakte standens unikke littaraturquiz med Adrian Hughes stor begejstring. Og som før blev forfattere og andre bogfolk hver dag kl. 13 kraftigt udfordret, ikke alene på kontant viden om aktuelle romanværker men også af Adrian Hughes veloplagte forsøg på at mime bogtitler. Andre emner blandt standens nitten indslag var Algoritmer og demokrati, Formidling og inspiration omkring læselyst digitalt, Møde med bogbloggere, Sorgromaner, Exofiktion, Dagens Digtere med hhv. Sara Rahmeh og Victor Boy Lindholm og et møde med Jacob Søndergaard, forlægger af det dynamiske nye Forlag Gutkind. Se reportageklip fra dagene i kulturmagasinet Danmarks BIblioteker nr. 6, som udkommer 10. december.

Lige knap 32.000 bogglade danskere lagde i weekenden 5.-7. november vejen forbi Bogforum 2021 i Bella Center. Mere end 200 store og små udstillere, fra selvudgivere til de velkendte og etablerede forlag stillede op. I år på hele 20.000 ekstra kvadratmeter, bedre og større scener, masser af luft og god plads til alle. Efter sidste års corona-restriktioner og ingen bogmesse i 2020 kunne en lettet Andreas Nordkild Poulsen, ansvarlig for Bogforum, efter messen fortælle ”Vi er meget glade og lettede. Det var en stor oplevelse at se så mange glade læsere og bogfans mødes, se hvordan den litterære samtale blomstrer, og selvfølgelig være vært for mødet mellem forfattere og læsere. Det er så bekræftende at konstatere at læselysten trives i bedste velgående, og at folk havde lyst til at bruge nogle gode dage hos os."

Bogforum 2022 finder sted fra fredag d. 4. til søndag d. 6. november.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.