Skrevet af
Mogens Larsen
I en kommentar i årets første nummer af Danmarks Biblioteker skriver Vagn Ytte Larsen i bladets leder om succesen med ‘Åbne selvbetjente biblioteker’, som startede med, at Silkeborg Bibliotek via et projekt i Gjern tog fat om emnet, støttet af den daværende Biblioteksstyrelse, og frem til i dag, hvor der på få år er blevet etableret 81 af slagsen
En rigtig udvikling?
Jeg har siden fulgt med i debatten og har, som en af de første der arbejdede med modellen, deltaget i talrige konferencer, hvor succesen har været foldet ud. Både set ud fra den gode historie og fra de velbegrundede faglige motiver. Motiver som for mig stadigvæk er lige så vigtige som den øgede tilgængelighed, der er fulgt med denne serviceprofil. Jeg beklager personligt ligeså meget som Vagn Ytte Larsen, de biblioteker der udelukkende indfører åbne biblioteker som led i besparelse og rationalisering. For mig er selvbetjent adgang til biblioteket blevet et uomgængeligt element i en moderne serviceprofil, som ethvert bibliotek bør tilbyde sine brugere. Og selvfølgelig er alle biblioteker åbne – så jeg foretrækker stadig at betegne modellen selvbetjening.
Tre afgørende elementer
Selv er jeg inspireret af bogen Servicedesign af Søren Bechmann. I dag er den øgende fleksibilitet i brug af biblioteket – via selvbetjent adgang – blevet et af de mest succesrige tiltag i nyere tid. Bl.a. fordi det tilgodeser brugernes behov for at få adgang til de materialer og ressourcer – de biblioteksindkøb, som de selv har været med til finansiere over de kommunale budgetter – også når vi ikke kan være til stede som personale. Tre vigtige elementer i et moderne servicedesign er for mig et passende miks af: almindelig åbningstid / book-en-bibliotekar / selvbetjening.
Vi skal selvfølgelig stadigvæk give borgerne adgang til biblioteket i ‘almindelig’ åbningstid, hvor de bl.a. kommer for at blive inspireret eller bruge de ydelser, vi har på stedet. Samtidig kommer de også for at få social kontakt med et personale, som i højere grad får denne rolle, nu når vores materialer i en fortsat proces bliver tilgængelige uden for de fysiske bygninger – via download.
Det andet element er at give brugerne mulighed for kyndig vejledning, når de har brug for hjælp til større projekter i job eller fritid. Denne service hedder ‘book-en-bibliotekar’ og er en parallel til den service, vi bruger i banken, hvis vi har brug for en bankrådgiver og flere penge.
Det tredje element er den selvbetjente adgang. Ligesom vi i dag knap kan forestille os ikke at kunne hæve penge uden for bankernes åbningstid, er det åbne selvbetjente bibliotek en service, som rigtig mange benytter sig af, når de hurtigt og nemt skal hente eller bringe noget på det lokale bibliotek. Vi har givet dem en service, der optimalt tilpasser sig et livsmønster, som har mange forskellige udseender i en familie, hvor arbejde og fritid i højere grad smelter sammen – samtidig med at det oftere er fordelt over døgnets 24 timer.
Et nyt koncept for lokal service
Min pointe er, at alle disse tre tilgange til biblioteket udgør et servicekoncept, der komplementerer hinanden. Og det harmonerer ikke med ønsket om KUN at spare penge. Selvbetjening bør ses som et led i at udvikle biblioteket, så det holder trit med den tid og de brugere, som vi heldigvis stadigvæk formår at servicere med tilbud, der både skaber livsværdi samt faglig og personlig udvikling.
Men for at følge med kræver brugerne, at også vi følger med tiden – som heldigvis udvikler sig positivt både uden for og inden for biblioteket, bl.a. takket være selvbetjening!
