Aalborg bliver grøn

Skrevet af

17. december, 2013
I løbet af efteråret vil formidlerne på både hovedbiblioteket, i bogbusserne og på lokalbibliotekerne i Aalborg Kommune blive nemme at genkende for gæsterne. De vil nemlig alle være iført en smart grøn skjorte, som en del af Aalborg Bibliotekernes kontinuerlige værtskabs­indsats.
Idéen bag det uniformerede frontpersonale er ganske simpel: formidlerne skal være lette at genkende for bibliotekets gæster, og skjorterne skal samtidig signalere både imødekommenhed og ensartethed på tværs af alle kommunens biblioteker.

Erfaringerne viser
Som en del af et ret omfattende værts­kabsarbejde har vi i Aalborg tidligere eksperimenteret med farvede polo T-shirts bl.a. til bibliotekets floor-walkere. De medarbejdere der færdes blandt brugerne ‘på gulvet’ i biblioteksrummet og hjælper med vejledning til brugerne. I dag består uniformen dog kun af en orange key-hanger, der bæres af alt personale, når de færdes blandt bibliotekets gæster. Men selvom alt personale på Aalborg Bibliotekerne også fremover vil bære en sådan synlig key-hanger, så har forsøg vist, at denne har sine begrænsninger som ‘uniform’. Den kan f.eks. være svær at se fra ryggen eller på lang afstand. Med de nye uniformsskjorter, der udelukkende bæres af frontpersonalet, signaleres det klart over for gæsterne, hvem de primært kan henvende sig til.

Derfor grøn
Farven symboliserer hjælpsomhed, tolerance og høflighed – værdier, der spiller fint sammen med værtskabstanken i Aalborg. De grønne skjorter får hen over sommeren sort broderi og suppleres med sorte key-hangere, der skal bæres om halsen. Det endelige farvevalg og snit er foretaget af en gruppe medarbejdere i samarbejde med biblioteks værtskabsambassadører og Eva Nyhus, leder af Tekstilhåndværkerskolen i Aalborg. Erfaringer har desuden vist, at uniformerne helst skal være af et let materiale og nemme at tage udenpå en eventuel T-shirt, hvorfor valget af de nye uniformer faldt på en let og luftig skjorte. Farven på skjorterne er valgt, fordi den matcher farven, der anvendes flere steder i bibliotekernes indretning. Og den er ifølge Eva Nyhus, en farve, der vil klæde langt de fleste.

Fra skepsis til opbakning
Der har tidligere været stor skepsis blandt medarbejderne over for uniformsforsøgene, men efter værtskabsforløbet med key-hangere og uniformer til floor-walkere er denne stort set forstummet. Ikke mindst fordi de nye skjorter er mere behagelige end de tidligere uniformer, og fordi personalet på egen krop har oplevet den positive effekt.
Skjorten giver desuden formidlerne god mulighed for at give uniformen et personligt præg. Den kan bæres åben, lukket, med bælte eller noget helt andet.

Stor effekt på synligheden
I evalueringsrapporten om Aalborg Bibliotekernes projekt Værtensklasse (2012) blev det klart dokumenteret, at selv enkel uniformering, som farvede key-hangere eller orange T-shirts, havde stor indflydelse på, hvor let bibliotekets gæster har ved at genkende bibliotekets personale. Efter test med en simpel orange key-hanger, båret om halsen af alt personale, steg antallet af gæster, der var enige i, at “det er let at genkende bibliotekets personale” fra 52 til 63 %. En markant stigning opnået med en relativ diskret uniformsgenstand.

Den nye uniform skal både sikre en øget synlighed og understrege en proaktiv imødekommenhed, der passer godt til den aktive rolle, som de opsøgende værter har på bibliotekerne i Aalborg.

Vi glæder os til at vise uniformerne frem efter sommerferien.

Se mere på www.værtensklassen.dk.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...