Årsstatistikken for 2019: Justering af biblioteksudgifter pr. indbygger, sept. 2020

Skrevet af

13. oktober, 2020

Danmarks Statistik offentliggjorde 8. juli i år de samlede statistik-oplysninger for folkebibliotekerne – og den 18. september 2020 en justering af økonomital.

Den nu rettede fejl betød at tabellen Biblioteksudgifter pr. indbygger i Danmarks Biblioteker nr. 4 2020 side 30 blev fejlagtig. Derfor bringes en nu rettet tabel, se vedlagte.

Danmarks Statistik havde lavet en fejl ved håndteringen. De fleste tal vedr. folkebibliotekerne bliver indhentet dels automatisk og dels via udfyldning af skemaer. Men tal for kommunernes økonomi hentes fra en anden statistikbanktabel med kommunernes samlede udgift på de forskellige regnskabsposter. Her er i år tilføjet en ny variabel i denne tabel om udgifter pr. indbygger.  Ved udtræk til biblioteksstatistikken blev de to variabler lagt sammen, dvs. samlet udgift+udgift pr. indbygger. Det giver selvfølgelig ikke mening at lægge de to tal sammen. Det betød også, at det mest påvirkede udgifter for de mindre kommuner, hvor beløb pr. indbygger er forholdsvis større andel af det samlede beløb. På landsplan var der ikke så stor forskel.

Fejlen betød desuden, at kommentarerne på side 29 i samme nummer til Biblioteksudgifter pr. indbygger delvis skal korrigeres. Tabellen giver fortsat et nogenlunde uændret billede med et svagt (dog nu med lidt større) fald i landstallet – og fortsat med Albertslund i toppen og Helsingør, Dragør og Tårnby som første ‘forfølgergruppe’. Derimod er sætningen om stigninger for de tre små ø-kommuner Læsø, Samsø og Ærø ikke længere gældende. Disse kommuner ligger nu længere nede på listen

Det kan i øvrigt samtidig tilføjes, at den sidste kommentar i samme afsnit vedr. materialeudgifter med ikke-konsekvent opdeling af udgifter beror på, at 13 kommuner ved indberetning til Danmarks Statistik ikke har opdelt biblioteksudgifterne som foreskrevet i Budget- og regnskabssystem for kommuner fra Social- og indenrigsministeriet.

 

LEIF ANDRESEN er chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget