Årsstatistikken for 2019: Justering af biblioteksudgifter pr. indbygger, sept. 2020

Skrevet af

13. oktober, 2020

Danmarks Statistik offentliggjorde 8. juli i år de samlede statistik-oplysninger for folkebibliotekerne – og den 18. september 2020 en justering af økonomital.

Den nu rettede fejl betød at tabellen Biblioteksudgifter pr. indbygger i Danmarks Biblioteker nr. 4 2020 side 30 blev fejlagtig. Derfor bringes en nu rettet tabel, se vedlagte.

Danmarks Statistik havde lavet en fejl ved håndteringen. De fleste tal vedr. folkebibliotekerne bliver indhentet dels automatisk og dels via udfyldning af skemaer. Men tal for kommunernes økonomi hentes fra en anden statistikbanktabel med kommunernes samlede udgift på de forskellige regnskabsposter. Her er i år tilføjet en ny variabel i denne tabel om udgifter pr. indbygger.  Ved udtræk til biblioteksstatistikken blev de to variabler lagt sammen, dvs. samlet udgift+udgift pr. indbygger. Det giver selvfølgelig ikke mening at lægge de to tal sammen. Det betød også, at det mest påvirkede udgifter for de mindre kommuner, hvor beløb pr. indbygger er forholdsvis større andel af det samlede beløb. På landsplan var der ikke så stor forskel.

Fejlen betød desuden, at kommentarerne på side 29 i samme nummer til Biblioteksudgifter pr. indbygger delvis skal korrigeres. Tabellen giver fortsat et nogenlunde uændret billede med et svagt (dog nu med lidt større) fald i landstallet – og fortsat med Albertslund i toppen og Helsingør, Dragør og Tårnby som første ‘forfølgergruppe’. Derimod er sætningen om stigninger for de tre små ø-kommuner Læsø, Samsø og Ærø ikke længere gældende. Disse kommuner ligger nu længere nede på listen

Det kan i øvrigt samtidig tilføjes, at den sidste kommentar i samme afsnit vedr. materialeudgifter med ikke-konsekvent opdeling af udgifter beror på, at 13 kommuner ved indberetning til Danmarks Statistik ikke har opdelt biblioteksudgifterne som foreskrevet i Budget- og regnskabssystem for kommuner fra Social- og indenrigsministeriet.

 

LEIF ANDRESEN er chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.