Affirmative action. Set fra Seattle…

Skrevet af

14. juni, 2019

Det fænomen, at arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner kan udøve positiv særbehandling på grund af race, køn eller etnicitet ved ansættelser og optag, kaldes ”affirmative action.” For 20 år siden besluttede vælgerne ved en folkeafstemning at forbyde affirmative action, selvom det også dengang var tydeligt, at der er store sociale og racemæssige uligheder på arbejds- og uddannelsesmarkedet.

Vælgerne vægtede dog formel ligestilling højere end muligheden for at afhjælpe de mere systemiske underliggende uretfærdigheder for minoriteter. For at fremme social retfærdighed og ligestilling har senatet her i staten imidlertid besluttet at genindføre muligheden for, at race, køn, etnicitet og handicap kan indgå som positive faktorer i ansættelses- og  optagelseskriterier, så kandidater, der måske ikke besidder helt samme kvalifikationer som konkurrenter, alligevel får en chance.

Det er en lovgivning, som man hilser velkommen på UW, hvor konkurrencen om optag er benhård, og hvor forbuddet mod positiv særbehandling har haft negativ indvirkning på studentersammensætningen. Rekrutteringen af ikke-hvide studerende (sorte, latinx og Native Americans) faldt markant, da forbuddet blev indført, og gruppen af Asian Americans er nu 25% paa UW, hvor den kun udgør 9% af befolkningen. 

UW er meget tydelig i udmeldinger om, at minoritetsgrupper bør repræ-senteres i højere grad og bakker helhjertet op om lovgivningen både ud fra et socialt retfærdighedssyn, men også fordi diversitet og mangfoldighed skaber et rigere læringsmiljø.

Sagen er endnu ikke ganske klar, aktivister arbejder på inden en vis tidsfrist at samle underskrifter nok til en ny folkeafstemning, og den lille, men velorganiserede gruppe af republikanske studerende på UW laver aktioner og stunts. Hvis det lykkes at samle opbakning til en folkeafstemning, er det svært at spå om resultatet, for selvom Seattle er meget blå (Demokraterne, red.) og progressiv, er de store landlige områder konservative, og staten Washington er, som resten af USA, delt på dette og mange andre politiske spørgsmål.

 

ROLF HAPEL, Professor, University of Washington’s Information School, Seattle.

Klummen er bragt i Danmarks Biblioteker, nr.3, 2019.

 

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...