Affirmative action. Set fra Seattle…

Skrevet af

Rolf Hapel

14 juni, 2019

Det fænomen, at arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner kan udøve positiv særbehandling på grund af race, køn eller etnicitet ved ansættelser og optag, kaldes ”affirmative action.” For 20 år siden besluttede vælgerne ved en folkeafstemning at forbyde affirmative action, selvom det også dengang var tydeligt, at der er store sociale og racemæssige uligheder på arbejds- og uddannelsesmarkedet.

Vælgerne vægtede dog formel ligestilling højere end muligheden for at afhjælpe de mere systemiske underliggende uretfærdigheder for minoriteter. For at fremme social retfærdighed og ligestilling har senatet her i staten imidlertid besluttet at genindføre muligheden for, at race, køn, etnicitet og handicap kan indgå som positive faktorer i ansættelses- og  optagelseskriterier, så kandidater, der måske ikke besidder helt samme kvalifikationer som konkurrenter, alligevel får en chance.

Det er en lovgivning, som man hilser velkommen på UW, hvor konkurrencen om optag er benhård, og hvor forbuddet mod positiv særbehandling har haft negativ indvirkning på studentersammensætningen. Rekrutteringen af ikke-hvide studerende (sorte, latinx og Native Americans) faldt markant, da forbuddet blev indført, og gruppen af Asian Americans er nu 25% paa UW, hvor den kun udgør 9% af befolkningen. 

UW er meget tydelig i udmeldinger om, at minoritetsgrupper bør repræ-senteres i højere grad og bakker helhjertet op om lovgivningen både ud fra et socialt retfærdighedssyn, men også fordi diversitet og mangfoldighed skaber et rigere læringsmiljø.

Sagen er endnu ikke ganske klar, aktivister arbejder på inden en vis tidsfrist at samle underskrifter nok til en ny folkeafstemning, og den lille, men velorganiserede gruppe af republikanske studerende på UW laver aktioner og stunts. Hvis det lykkes at samle opbakning til en folkeafstemning, er det svært at spå om resultatet, for selvom Seattle er meget blå (Demokraterne, red.) og progressiv, er de store landlige områder konservative, og staten Washington er, som resten af USA, delt på dette og mange andre politiske spørgsmål.

 

ROLF HAPEL, Professor, University of Washington’s Information School, Seattle.

Klummen er bragt i Danmarks Biblioteker, nr.3, 2019.

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...