Algoritmer, data og demokrati

Skrevet af

Hellen Niegaard

9 december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

At færdes sikkert på Internettet og leve i en stadig mere digital verden kræver viden og kompetencer. 8 ud af 10 danskere har en god forståelse af, hvordan internettet kan påvirke fællesskaber og demokrati, og danskernes holdning er klar: Algoritmer må ikke diskriminere – og de efterspørger mere viden på området.

Danskerne mener også, at politikere og tech-virksomheder har ansvaret for at sikre digital tryghed, men tilliden halter.
Det viser en ny befolkningsundersøgelse offentliggjort i november, der ser nærmere på, hvordan vi klarer os, når det handler om at ’navigere oplyst i et digitalt samfund, der forpligter sig på demokratiske værdier og på hvem, der kobles af ræset, imens teknologien brager derudad.

Hverdagen, vores personlige og vores fælles liv, præges i dag af rigtig mange digitale løsninger og den udviklingstendens vil kun tage til. Befolkningsundersøgelsen er et led i Algoritmer, data og demokrati (ADD), et omfattende og ambitiøst forsknings- og oplysningsprojekt, som kortlægger og skaber indsigt i og debat om de mange problemstillinger, der følger med en øget digitalisering af samfundet.

I fem temaer går undersøgelsen tæt på borgerne og på deres syn på den digitale udvikling: Algoritmer i hverdagen, Demokrati og rettigheder, Ansigtsgenkendelse, Digital sikkerhed og tryghed samt Sociale medier og psyken.  Undersøgelsen bygger på 1409 interviews blandt +18-årige danskere i perioden 10. september til 18. september 2021 suppleret af kvalitative data fra 48 danskere med forskellige niveauer af digitale kompetencer. Læs mere om hovedkonklusionerne og hele undersøgelsen på kortlink.dk/algoritmer/2e5dt.

Det 10-årige projekt arbejder for, at demokratiet styrkes af den digitale udvikling gennem forskning, øget teknologifor-ståelse, digital dannelse og dialog. Med 100 millioner kroner bag sig er det projektets hovedmålsætning at kortlægge vores teknologibrug/-forståelse, og derigennem gøre os mere bevidste ift. digitaliseringen, Internettet, SoMe osv.; projektet er støttet af Villumfonden og Veluxfonden. Bag ADD står Tænketanken Mandag Morgen og et bredt partnerskab med mangesidige interessenter lige fra Dansk Erhverv over Digital Research Centre Denmark og for eksempel også Danmarks Biblioteksforening.

Digitale processer styrer en stigende del af vores samfund og hverdag. Men hvad er det egentlig, de gør for os og ved os? Kan vi stole på en algoritme? Vi kan være sikre på deres præcision men ikke på deres moral og upartiskhed.

Godt hver anden dansker mener slet ikke eller kun i mindre grad, at de har tilstrækkelig viden om, hvordan algoritmer fungerer. Flere har i undersøgelsens fokusgrupper diskuteret mulige risici for, at algoritmer, som målretter indhold, kan skabe ekkokamre – og det er en risiko, som bekymrer dem. Ikke mindst hvis de allerede befinder sig i et ekkokammer, hvor de kun møder indhold og holdninger, de i forvejen er enige med.

”Algoritmer er med til at begrænse den digitale verden, vi lever i og gør det svært at bryde ud af boblen. Det bliver svært at opleve noget nyt, fordi alt defineres ud fra (ens) tidligere færden på Internettet. Det bliver let et ekkokammer, som alle løber rundt i.” Morten 48 år.

Uanset om vi er trygge ved en mere digital verden og udvikling eller ej, bremse den kan man selvfølgelig ikke. Men det er vigtigt at holde fast i, at den kræver indsigt og kompetencer på mange niveauer, så man trygt og sikkert kan agere på nettet, når man passer sit job, uddanner sig eller kommunikerer med offentlige myndigheder og færdes på de sociale medier. Det er samtidig vigtigt, at holde sig for øje at også digital udvikling kan ændres, justeres og fintunes. Sådan som bl.a. EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen forsøger at gøre det på internationalt plan i forhold til tech-giganternes kolossale indflydelse.

Begge dele kræver imidlertid, at vi hver især orienterer os om digitale fordele og faldgruber.

Det kan forekomme en stort set uoverskuelig opgave, men en vej frem er bl.a. at dele viden om og at følge med i eksempelvis projektet Algoritmer, data og demokrati på: https://algoritmer.org.

 

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...