Viborg Bibliotekerne gik ind i et samarbejde med Carte Blanche, egnsteater i Viborg om en helt ny dialogform med brugerne i teaterforestillingen ALT der er fortalt og ALT vi ved, kort nævnt i DB nr.6/2013 i forbindelse med generel nytænkning af hovedbiblioteket, tog vi et skridt ud i noget, vi stadig ikke helt ved, hvad er.
Biblioteket som teater
Et projekt, støttet af Kulturstyrelsen og Statens Kunstråds Tvær-æstetiske Pulje, blev til: et bogobjekt af Seimi Nørregaard samt en biblioteksforestilling baseret på seks performeres dialog med bibliotekets personale.
Gennem mødet med bibliotekets medarbejdere blev teatret opmærksom på, at udover den megen viden, der formidles på et bibliotek, stilles der også konstant spørgsmål. Spørgsmål som brugerne stiller personalet, og som bibliotekspersonalet ofte starter med at besvare med endnu flere spørgsmål. For at finde frem til, hvad der er kernen i dét, brugeren spørger om. Derfor blev selve spørgsmålet omdrejningspunkt for forestillingen. For som det formuleres indledningsvis i forestillingen: “Spørgsmål får os til at se mere – ville mere – fører os frem. Hvis vi holder op med at stille spørgsmål, dør vi.”
Idéen bag projektet var at vise borgerne nye sider af biblioteket, og personalet nye veje til og roller i fremtidens bibliotek. I grupper på omkring seks personer førte ni performere publikum gennem oplevelser, hvor alle sanser på skift var i spil. Ligesom bibliotekets medarbejdere indgik i en tillidsøvelse og afgav kontrol i samarbejdet omkring denne utraditionelle forestilling, blev også publikum inviteret ind i et tillidsfuldt nærvær med de andre i gruppen. En forestilling skabt af ingenting – ud over ord og nærvær i mørke, kun med en lommelygte som lyskilde.
Hvad kom der ud af det?
– Er positivt overrasket over en fælles rejse, som fik mig til at tænke over alle de ting, jeg personligt elsker ved bøger.
– En fantastisk forestilling, som udfordrer ens tanker og tro. Jeg blev tænksom både i mit indre og ydre sind.
– Helt specielt, grænseoverskridende og meget mærkeligt – tak for en super oplevelse.
– Tusind tak for oplevelsen, det var super kodylt nice!!!
– So horse, Much fun – Very wow wow.
– Det har været en fortryllende rejse I har taget os på, tusind tak for turen.
– Spooky, skørt, super.
Sådan sagde publikum efter at have oplevet forestillingen.
Som personale er vi nok sværere at flytte af lidt mørke og fortællinger i rum, vi kender rigtig godt i forvejen. Nogle er dybt berørt af det formidlingsaspekt, der er blevet afsløret, mens andre har sværere ved at se det horisontudvidende.
Nye basale spørgsmål
De kommende år vil vise om nogle af de mange spørgsmål, vi er blevet stillet gennem mødet med biblioteket og borgerne på en helt anderledes måde, rykker og medfører nye spørgsmål:
• Kan vi forandre institutioner til installationer?
• Kan vi skabe det sanselige/foranderlige rum?
• Skal vi blive bedre til at ‘lege’?
• Kan vi blive bedre til at formidle indhold?
• Er brugerne ikke snarere deltagere?
• Hvordan rører vi sammen ved ‘de store ting’?
• Kan kroppen læse?
• Fragmentering, hvad går vi glip af?
• Hvad er det et bibliotek kan, og som andre ikke kan?
Foreløbig evaluerer vi sammen med Herdis Toft, lektor ved SDU og Sara Topsøe-Jensen, kunstnerisk leder Carte Blanche.
