Skrevet af
Jens Thorhauge
Ukraine er et af verdens brændpunkter. Her foregår der bogstavelig talt en daglig kamp mellem øst og vest.
Den nuværende krise blev udløst af den russiske annektering af Krim halvøen og Maidan-revolutionen i 2014, hvor borgere først i Kiev og siden i andre byer i den vestlige del af landet, protesterede mod, at regeringen indgik aftaler med Rusland i stedet for den østpartnerskabsaftale, der var under forhandling med EU. Konflikten er ikke løst, landet er økonomisk afhængig af samhandel med Rusland, men har som bekendt fået en ny politisk ledelse, og i hvert fald på overfladen opleves Kiev som en fredelig by. Den væbnede konflikt er i Donbass-regionen i det østlige Ukraine, hvor en stor del af borgerne er russere og russisk orienterede.
Ukraine er biblioteksland
Hvordan ser det så ud med biblioteker i Ukraine? Bibliotekerne forblev neutrale i konflikterne omkring Maidan revolutionen, men bibliotekarerne beskyttede aktivt bibliotekerne med vagter i de kampe, der fandt sted i Kiev. Bibliotekerne er i dag et af redskaberne i den statslige kulturpolitik for at styrke den nationale selvforståelse. Det sker for eksempel ved stadige formidlingsindsatser om landets historie, traditioner, folkekunst, men også emner som bæredygtighed.
Landet har en lang tradition for biblioteker og har formodentlig målt pr. 1.000 borgere et af de højeste antal biblioteker i verden. Ifølge den Ukrainske biblioteksforening repræsenterer den 33.000 biblioteker, der betjener en befolkning på omkring 44 mio. Biblioteksforeningen er aktiv i indsatsen for at udvikle bibliotekerne og har blandt andet gennemført projekter med amerikansk støtte for at udvikle nye typer af ydelser. Men økonomien er ringe, der mangler penge til udvikling af IT og generel renovering.
Et distriktsbibliotek i Kiev
I forbindelse med et seminar sidst i oktober i Kiev organiseret af Dansk Kulturinstitut i Polen i et samarbejdsprojekt med biblioteker i Ukraine og besøgte jeg sammen med DB’s nuværende og tidligere næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef i Gladsaxe, og Kirsten Boelt, chef i Aalborg, distriktsbiblioteket i Desniansky, et af hovedstadens distrikter.
Det gamle Kiev er en smuk og charmerende by præget af Dnepr floden og de mange ortodokse kirker. Men det store flertal af byens omkring 3,5 mio. indbyggere bor i byens enorme boligkvarterer med betonhøjhuse bygget i Sovjettiden. Desniansky er et af ti biblioteksdistrikter i Kiev. Bibliotekerne er statsligt finansierede og indgår i et samarbejdende system, men opererer uafhængigt i forhold til deres brugerområde.
Desniansky-distriktet er et udpræget boligkvarter beboet af mennesker med relativt lave indkomster. Der er mange indvandrere fra Pakistan, Vietnam, Kina og Afrika, og der er mange flygtninge og forflyttede fra de russisk dominerede områder Krim og Donbass. Blandt de 366.000 beboere i distriktet er der både mange ældre og mange børnefamilier.
Et hovedprincip for folkebibliotekerne er, at biblioteker for børn og voksne er adskilte, så der er særlige biblioteker for voksne og for børn. Ud over det fælles distriktsbibliotek er der en anden blandet filial, tre børnebiblioteker og tre voksenbiblioteker.
Sprog-, kunst og kulturprogrammer
Ved siden af de traditionelle biblioteksopgaver er der sprogundervisning drevet af frivillige og mange aktiviteter, der sigter mod integration af tilflyttere og indvandrere.
I Desniansky-biblioteket er der også galleri for Ukrainsk kunst, hvor udstillingerne skifter hver fjortende dag. Gallerisalen er også ramme for kulturelle programmer, master-classes og events. Der er juridisk og psykologisk rådgivning.
Læseindsatsen for børn er intensiv. Der er også en systematisk indsats for at styrke børns kunstneriske dannelse. Biblioteket organiserer klubber og interessegrupper, især for børn med fokus på litteratur, natur, skak, musik og sang.
Føj til dette billede, at biblioteket organiserer pop-up biblioteker i distriktets parker og på pladser primært for at styrke læseinteressen.
Tre store udfordringer
Distriktsbibliotekets chef Tania og hendes souschef Ksenia fortæller, at de har tre kæmpeudfordringer. For det første finansiering. Set med danske øjne er budgettet grotesk lavt. Lønbudgettet til de 40 ansatte i de otte biblioteker er 1,6 mio. kroner om året. Biblioteket kæmper for at skaffe sponsorer, og det er i år lykkedes at få offentlige midler til renovering af det største børnebibliotek.
For det andet er det vanskeligt at nå nye brugere især blandt erhvervsaktive. Bibliotekets aktiviteter er præget af de imponerende børneaktiviteter og tilbud til ældre. Der mangler også en fælles infrastruktur for Kievs biblioteker, hvert distriktsbibliotek har sin egen autonome platform.
Det fører til den tredje udfordring, som er vanskelighederne med at rekruttere kvalificeret personale, især på IT-området. Lønningerne er helt i bund, også i en ukrainsk sammenhæng.
■ Trods betydeligt vanskelige vilkår virker biblioteket levende med mange besøgende og en rigtig god og aktiv atmosfære. De ukrainske kolleger er ivrige efter kontakter, der kan inspirere og hjælpe dem til videreudvikling. Seminaret i Kiev var af Dansk Kulturinstitut i Polen tænkt som det første i en række. I mellemtiden er Kulturinstituttets kontor i Polen besluttet nedlagt, hvilket er umådeligt sørgeligt. Forhåbentlig kan der findes andre aktører til at videreføre et meget givende samarbejde.
JENS THORHAUGE, jensthorhauge.dk
