Polsk biblioteksudvikling har i en årrække fået stor hjælp fra Gates Foundation, der har støttet flere tusinde mindre biblioteker med automatisering. Alligevel har mange af bibliotekerne kæmpet med faldende benyttelse.
Et af de biblioteker, der har vist en ny vej, er folkebibliotekerne i Gdansk, som siden 2011 har tredoblet besøgstallet.
Det helt centrale greb har været bibliotekets lancering af ‘Kulturkortet’. Det er et kort, som både fungerer som traditionelt lånerkort med adgang til alle regionens biblioteker og som et rabatkort til mange andre fritidstilbud. Kortet, der kan erhverves af alle for den symbolske sum af 1 zloty (1,75 kroner), har været banebrydende for et aktivt samarbejde med næsten hundrede partnere. Fra traditionelle kulturinstitutioner over sprogskoler, fitness-centre til caféer og restauranter. Gdansk har en halv million indbyggere, 30 folkebiblioteker og stærke kulturtraditioner. Bl.a. åbnede det første folkebibliotek i 1793. Byen er en del af det sammenhængende byområde, Trebyen, der også omfatter Gdynia og Sopot, et område i heftig udvikling i det nordlige Polen.
Nyt bibliotekskoncept
Kortet alene har imidlertid ikke gjort det. Bibliotekets leder siden 2009, Pawel Braun, fortæller, at han systematisk har arbejdet på at skabe et nyt bibliotekskoncept, bl.a. med inspiration fra det danske modelprogram for folkebiblioteker.
Opskriften er velkendt i Danmark, men ny i Polen: Iværksættelse af nye ydelser, IT-kurser, præsentation af nyheder som 3D printere, tilbud om download af e-bøger. Nyt syn på indretning. Iværksættelse af events og festivals, bl.a. en tegneseriefestival, en Joseph Conrad festival (forfatteren Joseph Conrad lægger navn til hovedbiblioteket), stand-up komikere, litterære frokostmøder, debatter, masser af forfatterarrangementer. Uddeling af bogpakker til bogstart, forskellige former for kulturkort og kulturpas til børn er ligeledes med til at skabe en ny synlighed. Alt i alt en solid turn-around for et samlingsorinteret bogbibliotek gennemført på få år.
Ny synlighed i bybilledet
En særlig indsats er bibliotekets aktiviteter for at blive synligt i byen uden for bibliotekets mure. Udlån af bøger i byens sporvogne skabte opmærksomhed. Strandbiblioteker om sommeren var en anden oplagt lavthængende frugt. Mere kompliceret er de spil, som biblioteket nu har afprøvet flere gange med stor deltagelse, hvor borgerne bliver sendt på jagt i byens gader efter bøger eller brikker til en historie. Et spil hed Sherlock Holmes i Gdansk og var skruet sammen efter historien i Conan Doyles roman De fires tegn. Her sendte meddelelser på de sociale medier deltagerne rundt i byen på opgaveløsning. Et andet spil er en regulær skattejagt efter kriminalromaner. Spillet er inspireret af Pokemon Go og foregår også i byrummet. Mere end 5.000 borgere har deltaget i disse spil i de seneste to år.
Skræddersyet efteruddannelse
De fleste af de aktiviteter, der er sat i gang i Gdansk, er kendt i Danmark. Det helt usædvanlige er den hurtige omstilling af et meget stort bibliotekssystem. Og naturligvis den eksplosive effekt, de nye aktiviteter har haft på benyttelsen af bibliotekerne. Hvad er hemmeligheden bag det?
En væsentlig del af svaret er en massiv satsning på videreuddannelse for alle medarbejdere. Fra 2014-16 arrangerede biblioteket således 173 personalekurser.
Vinklingen af denne indsats har haft flere spor. For det første en bred opdatering af medarbejdernes digitale kompetencer og samtidig opbygning af et digitalt bibliotek og forståelse for nyt bibliotekskoncept. For det andet træning i team-management, fordi biblioteket måtte drives mere projekt- og teambaseret end det traditionelle bogbibliotek. For det tredje – og måske især – kurser målrettet en helt specifik ny aktivitet: Hvordan skaber man spil? Hvordan laver man forfatterkonferencer og festivaller? Hvordan moderer du kulturarrangementer? Hvordan laver du booktalk?
“Fremme af læsning og litteratur er stadig en kerneaktivitet, og vi har succes med det”, siger Pawel Braun. “Men metoderne må udvikles. De spil vi skaber, som De fires tegn og Bogjagten ændrer det stereotype billede af biblioteket, og det er nødvendigt.
