Fortællingen om kommunernes biblioteksbudgetter er dog, hvis man kan tro DB tendensundersøgelse af Budget 2016, ikke alene en historie om besparelser. Rent faktisk oplyser lidt flere end sidste år, at man får midler på anlægsbudgettet.
Til hvad og hvor mange?
Midlerne går især til IT og selvbetjeningssystemer o.l., til renovering/nybygning af hovedbiblioteket eller filialer, herunder etablering af selvbetjente filialer (hvor kun en del af åbningstiden er bemandet). Hvor 31 kommuner sidste år angav, at man fik en anlægsbevilling, drejer det sig i 2016 om 37. Og flere får mere.
I 2015 fik 22 under 2 mio. kroner, mens fem fik mellem 2 og 5 mio. kroner, og to mere. I 2016 får 27 under 2 mio. kroner, mens fem får mellem 2 og 5 mio. og fem angiver, at man får over 5 mio. kroner. En voksende tendens er nyudvikling af hovedbiblioteket, idet syv oplyser, at dette skal renoveres, mens tre kommuner angiver, at de skal bygge nyt. Et rundt nul i undersøgelsens svarrubrik, betyder dog ikke altid nul anlæg og nyudvikling. For som en kommune oplyser, så får man ikke anlægsmidler i 2016, men til gengæld i 2017-2018 til ombygning.
Odense Centralbibliotek og Gladsaxe Bibliotekerne er blandt dem, som skal i gang med hovedbiblioteksprojekter. I Odense har man med budgetaftalerne for 2016 valgt at lade en tidligere idé om evt. nyt hovedbibliotek blive til en større ud- og ombygning af hovedbiblioteket med omkring 2.500m2 i tillæg til de nuværende 8.000. Der er således i 2016 afsat 16 mio. kr. til at komme i gang. Herefter gennemføres HB-projektet i samarbejde med private investorer (ATP), der også putter et to-cifret millionbeløb i projektet. Planen er, at dette skal stå klart medio 2017.
