'Danmarks Biblioteker' har bedt Lyngby-Taarbæks kulturudvalgsformand om at kommentere den aktuelle kultur- og biblioteksudvikling i kommunen bl.a. i lyset af de markante besparelser og omlægninger på biblioteksfronten, som Lyngby-Taarbæk Kommune var igennem i 2008 omkring Budget 2009. Dengang rutschede biblioteket fra sin mangeårige stærke placering blandt de fem af landets kommuner, som brugte mest på deres biblioteksservice – knap 800 kr. pr. indbygger pr. år – til knap 700 kr. i 2009 (hvor landsgennemsnittet var knap 500 kr.) jf. Statistik 2008 og 2009. Man måtte bl.a. lukke to filialer, som siden blev erstattet af en ny minibogbus.
Midt i sidste byrådsperiode kom jeg i kommunalbestyrelsen som suppleant og stillede op ved kommunalvalget i 2009, da jeg gerne ville vælges rigtigt for fortsat at være med til at lave lidt om på, hvordan den store butik, som Lyngby-Taarbæk er med sine 52. 000 indbyggere, kan drives.
– Jeg er både politisk og personligt glad for, at jeg på partiets vegne fik posten som kultur- og fritidsformand. Lyngby-Taarbæk har en fin tradition på kultur- og fritidsområdet, men har sovet lidt Tornerosesøvn. Og jeg kan nu være med til at puste nyt liv i området sammen med de mange kreative foreninger og borgere, der er i kommunen.
Kreativitet et must
Den helt store udfordring for os er lige nu, at vi skal kunne sikre en mangfoldighed og nytænkning i kulturudbuddet, så mange forskellige borgere i alle aldre kan deltage i kultur- og fritidsaktiviteter. Det kan i Lyngby-Taarbæk både betyde, at vi støtter det brede med f.eks. sommerkoncerter med et populært program, men også det helt smalle med strubesang fra Indre Mongoliet. Men det er svært, for der er meget få ‘frie’ midler i disse tider, så det gælder om at være særdeles kreativ og gøre tingene på nye måder. Og så må vi også i høj grad indstille og forlade os på, at arrangementer, koncerter og udstillinger mv. gennemføres med stor hjælp fra frivillige.
Ting tager tid
For mig personligt, som kulturudvalgsformand, har det været en rigtig stor udfordring indtil nu at lære hele fritidsområdet med idræts- og folkeoplysende foreninger bedre at kende. Og ikke mindst at blive skrappere til at navigere mellem mange og ofte meget modsatrettede interesser. Hos os er kultur- og fritidsområdet ret spredt, dels på mange institutioner under flere forvaltninger og dels fordi, vi samarbejder med en lang række foreninger og mange ‘ildsjæle’. Så jeg er i kontakt med rigtig mange aktører og holdninger, før en sag kan afgøres. Det tager tid, og det passer ikke helt til mit temperament. Særligt fordi jeg jo også lige skal sikre et flertal for mine sager. Men jeg har allerede nu set, at resultatet jo kan blive bedre af at blive ‘modnet’. Det har vi senest set med en ny struktur på klubområdet, som har været to år undervejs.
Så selv om jeg selv helst vil have en afgørelse vupti her og nu, så er motionsstien – eller hvad det nu kan være – pludselig færdig i morgen! Så det er faktisk sjovt at have indflydelse. Også selv om det kræ-ver mange møder og tonsvis af mails.
Aktuelle mærkesager
Jeg gik bl.a. til valg på ønsket om et billedskole-tilbud til større børn. Det ser heldigvis ud til at lykkes. Efter sommerferien går vi i gang med et pilotforsøg sammen med musikskolen og biblioteket. Dertil kommer bredde- og eliteidrætten, den skal vi have styrket bl.a. gennem et stort projekt, Lyngby Idrætsby, med superligastadion, træningsbaner og atletikfaciliteter på tapetet. Ønsket er også ‘mer bibliotek’! Ikke mindst efter at to filialbiblioteker blev nedlagt for nogle år siden. Det får vi forhåbentlig også, når Kultur- og Fritidsudvalget her i foråret tager stilling til forslag om andre former for decentral biblioteksservice, f.eks. som udlån med delvis selvbetjening eller som en biblioteksbutik.
‘Gode og dårlige’ sager
På kulturområdet er det godt, at vi efter års debat nu lejer Kulturhuset ud til foreninger og andre. Så kan vi sikre et større kulturudbud og kan få midler til andre kulturaktiviteter. På biblioteksområdet er den gode sag for mig at se ‘plakatsagen’ fra efteråret 2010. Her prøvede borgmesteren, på et meget løst grundlag og en borgeropfordring, at blande sig i hvorvidt biblioteket kunne afholde en debataften om krigen i Afghanistan. Det blev stoppet, og mødet blev afholdt med en efterfølgende næse til borgmesteren. Det dårlige er selvfølgelig, at det politiske klima med krigsdeltagelse og fremmedangst betyder, at den slags sager er dukket op oftere og oftere i de seneste år, dvs. der skal kæmpes for ytringsfriheden hver gang.
Voksende biblioteksbrug
Hvor andre forvaltningsområder har oplevet voldsomme besparelser, har netop den fine udvikling i bibliotekets besøgstal her – vi oplevede i 2009 en stigning på næsten 10 procent i besøgstallet og havde omkring 1,2 millioner udlån, altså ca. 23 udlån pr. person i Lyngby-Taarbæk Kommune – betydet, at der har været politisk enighed om stort set at frede biblioteket, så grundydelserne ikke er truet. Efter filiallukningerne ifm. reduktionerne i 2009-budgettet er der sket det lidt paradoksale, at hovedbibliotekets besøgstal er steget mere end det samlede besøgstal inkl. filialerne før de to filiallukninger. Der har altså været et ‘skjult’ potentiale. Samtidig har vi nu fået en biblioteksbus til glæde for mange borgere. Og med udsigt til de omtalte decentrale bibliotekstilbud, ser det heldigvis ikke så sort ud.
Mere pondus til kulturen
For et par år siden – efter mange år med stadsbibliotekaren som forvaltningsansvarlig for hele kulturområdet – blev kultur- og biblioteksområdet lagt under hver sin forvaltning. Det er ikke hensigtsmæssigt hos os, hverken for afgørelserne eller for kommunikationen mellem institutionerne. Nu samler vi derfor igen kultur, bibliotek, fritid og folkeoplysning under én chef, en ny kultur- og fritidsdirektør, for at give hele området større pondus. For institutionerne og medarbejderne vil det forhåbentlig samtidig kunne betyde større gensidig synlighed og kontakt og dermed et tættere samarbejde. Eksempelvis kunne jeg godt tænke mig, at biblioteket og de folkeoplysende foreninger sammen med forvaltningen vil arbejde med biblioteket som kommunens almendannende mødested!
Og til biblioteket
Bibliotekernes betydning for den enkelte – og for samfundet – handler i dag især om muligheden for at få mere at vide.
Hvis Danmark skal blive et vidensamfund, og hvis Lyngby-Taarbæk skal leve op til sin ambition om at være vidensby, skal vi sikre, at viden er tilgængelig. Ikke kun trykt eller elektronisk, men også via dialog, ved folkeoplysning og moderne almendannende initiativer!
Bibliotekerne vil i de kommende år kunne få en meget vigtig betydning som lokalt mødested, hvor borgerne kan mødes og sammen blive klogere. Det er det eneste sted, hvor det er gratis at tilegne sig viden. Flere og flere, både unge og voksne har brug for at styrke deres almene kvalifikationer. Det vil sige at blive bedre til at læse, skrive, stave, regne og bruge it, for at klare sig på arbejdsmarkedet, i privatlivet og i samfundet. Her kan og bør biblioteket udfylde et hul i folkeoplysningens tjeneste.
I sit professionelle liv er Dorete Dandanell chefkonsulent på Statens Center for Kompetenceudvikling.dk og har bl.a. arbejdet med Det informationsvidenskabelige Akademi, IVA, tidligere Danmarks Biblioteksskole i den sammenhæng.
KORT OM LYNGBY LIGE NU
Selv om bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk kom igennem 2011-budgetvedtagelsen med bare en reduktion på minus 1,9 % og havde knap plus 1% i Budget 2010, så har besparelsen på minus ca. 8% året før i 2009-budgettet (DBs Budgetundersøgelser) taget tid og energi at håndtere. Alligevel har man stadig mod på at etablere nye betjeningsprojekter. I et nyt partnerskab mellem biblioteket og Danmarks Tekniske Bibliotek har DTU-MatchPoint fået fast træffetid på stadsbiblioteket i Lyngby to dage om ugen kl. 15-17 og efter aftale. Her kan virksomheder og iværksættere hjælpes med at afklare muligheder for samarbejde med universitetet. Partnerskabet er del af et større innovationsprojekt, som desuden omfatter DTU-Bibliotek og erhvervsfremmesystemet/ Væksthuse, oplyser Susanne Rømeling, bibliotekschef siden 2008.