Indledningsvis mener jeg, at det er en relevant diskussion, som Casper Hvenegaard Rasmussen (CHR) rejser, og jeg synes som ham, at initiativer som Allerøds og Lyngby-Taarbæks er positive.
Det er korrekt, at mine kommentarer til folkebiblioteksstatistikken har fokuseret på et kort span af år. Det har været opgaven sammen med præsentationen af et nyt års statistik. Og med de briller på står jeg inde for mine kommentarer. Der er en tendens til at male fanden på væggen år for år, og det mener jeg ikke, der hold i.
I det 35-årige perspektiv, som CHR anlægger, er der afgjort nogle bekymrende tendenser. Men det er forkert at sammenligne 1983’s knap 88 mio. udlån af bøger med 24 mio. udlån i 2018. Det er tæt på at sammenligne pærer med bananer.
Den væsentligste forskel er, at tallet for 1983 er inkl. fornyelser, mens tallet for 2018 er ekskl. fornyelser. I 1983 blev fornyelser ikke registreret særskilt – og for 2018 er fornyelser ikke optalt. Men omfanget kan illustreres af følgende 2015-tal fra Danmarks Statistiks Statistikbank:
•Udlån af bøger: 26,8 mio.
•Fornyelse af bøger: 20,9 mio.
•Udlån + fornyelser: 47,7 mio.
Biblioteksstyrelsen moderniserede fra og med 1999 indsamlingen af statistik, således at der blev samlet mere ‘rå’ tal end tidligere. Det vigtigste var netop en særskilt optælling af udlån og fornyelser. Af betydning i den aktuelle sammenhæng er også, at man ophørte med en særlig måde at optælle depotudlån til institutioner: Udlån blev talt med ét udlån pr. påbegyndt måneds udlånstid – og for børneinstitutioner to udlån pr. påbegyndt måneds udlånstid.
Der er også andre forhold, som mudrer billedet. Mediebilledet hat ændret sig, så f.eks. har internettets fremkomst gjort, at mange offentlige publikationer alene findes på nettet, og dermed ikke længere kan tælles som fysisk udlån.
Uden dybere analyser er det således ikke muligt blot nogenlunde præcist at sammenligne 1983 og 2018. Et udgangspunkt for en diskussion om emnet med angivelse af et fald på 72% er at ramme ved siden af. Men der er da tale om et markant fald.
Endvidere har jeg benyttet anledningen til at se nærmere på forholdet mellem udviklingen af udlån af bøger og udlån af andet materiale i 10-årsperioden 2009 til 2018. Kort sagt er tabellen i mine artikel i Danmarks Biblioteker 2019:4 vedr. det klart større fald for øvrige materialetyper end for bøger 2015 til 2018 også gældende ved en sammenligning mellem 2009 og 2018:
Materialetype 2018 udlån i procent af 2009 tallene
Bogligt materiale 75,7
Lydbøger 38,2
Musikoptagelser 16,2
Levende billeder 43,8
Multimediematerialer 24,4
Andre materialer 29,0
Seriepublikationer 62,1
Alle materialetyper 61,6
Der er dog lidt forskel mellem materialetyperne for, hvornår det stejlere fald starter. Men de trykte materialer, bøger og stort set alle tidsskrifter/seriepublikationer klarer sig markant bedre end øvrige materialer.
Diskussionen om den trykte bogs betydning og udbredelse er relevant – og bør derfor føres på et korrekt grundlag. Man kan for øvrigt se for snævert på bibliotekernes udlån. Det egentlige spørgsmål er omfanget af læsning, jævnfør årsrapporterne Bogen og litteraturens vilkår fra Bogpanelet, årsrapport 2019 omtalt andetsteds i dette nummer.
Se de seneste statistikker i "Folkebiblioteker i tal 2018".
