Skrevet af
Hellen Niegaard
Unge ‘gider ikke’ selv, men står hellere på nakken af hinanden i lange køer foran bibliotekarbordet på biblioteket, når der skal søges efter information og skrives opgaver, lyder det ofte. Måske handler det lige så meget om, at de simpelthen mangler kendskab til mulighederne. En aktuel succeshistorie om bibliotekernes og bibliotekarers rolle i almindelighed, og gymnasie-bibliotekarernes i særdeleshed fra Ballerup og Borupgaard Gymnasium kunne tyde på det.
Historien starter her.
Starten og vendepunktet
Det er en almindelig onsdag formiddag i Studiecenteret på Bo-rupgaard Gymnasium. Studiecenteret – det var det, man kaldte et gymnasiebibliotek i gamle dage. Der er også stadig bøger, og der er også stadig en bibliotekar, men meget er alligevel ændret siden dengang. Centerets papirbøger bliver f.eks. kun brugt til mindre end hver tiende forespørgsel. I stedet hjælper bibliotekaren eleverne med at søge i de databaser, gymnasiet har abonnement på.
2g’erne skal aflevere deres historieopgave i næste uge, og som altid er nazisme et populært emne. En elev fra en af mediefags-klasserne spørger, om han kan hjælpe med at finde noget om nazi-propaganda. Bibliotekaren Tue stiller et par uddybende spørgsmål, og samtalen drejer ind på Leni Riefenstahl. Hende vil eleven gerne læse mere om. Da samtalen slutter, har Tue en seddel med nogle noter og elevens mailadresse samt en aftale om at sende en mail senest næste dag med nogle flere artikler.
De fleste bibliotekarer er driftige folk, og han er ingen undtagelse – så Tue opdagede meget snart, at gymnasiebibliotekarer er nødt til at være opsøgende overfor lærere og elever, hvis de ikke skal komme til at kede sig.
Han kunne desuden se, at gymnasiet betaler ganske store beløb for nogle abonnementer på databaser, der dengang stort set ikke blev brugt. Derfor iværksatte han en kampagne rettet mod eleverne, der skulle øge deres bevidsthed, dels om databaserne, og dels om, hvad han kan tilbyde dem. Han lavede plakater, han talte på fællessamlinger, og han startede på systematiserede infosøgningskurser, så samtlige elever blev vejledt i brugen af databaserne.
Det virkede!
For det første er mængden af forespørgsler fra eleverne mangedoblet, for det andet bliver baserne brugt nu. Og ikke bare en lille smule – faktisk blev Tue her i foråret kontaktet af databaseudbyderen Gale Publishing, fordi Borupgaard Gymnasium nu er blevet den skole, der bruger World History in Context mest i hele Europa, Mellemøsten og Afrika!
– Det handlede simpelthen om fange elevernes opmærksomhed og øge deres bevidsthed om databaserne og om, hvad bibliotekaren kunne tilbyde dem. En historie, der er for god til ikke at dele.
Tue Gaston er bibliotekar ved Ballerup Bibliotek og Borupgaard Gymnasium.
