Barrierer og borgere med særlige behov

Skrevet af

13. oktober, 2018

Biblioteksservices for folk med fysiske, psykiske, mentale eller sociale handicaps er fokus i LSN-sektionen. Vi arbejder med at udarbejde guidelines for bibliotekernes arbejde med de særlige målgrupper, men også helt håndgribeligt med at gøre IFLA-konferencen i sig selv mere tilgængelig i samarbejde med de lokale planlæggere og med enkeltstående projekter. F.eks. arbejdede vi sidste år sammen med en arbejdsgruppe under FN og udarbejdede til det formål en undersøgelse af, hvordan forskellige lande håndterer biblioteksbrugere med særlige behov, og hvordan det enkelt bibliotek understøtter disse gruppers deltagelse i samfundet.

Væk med barriererne
Designkonceptet Universal Design var udgangspunktet for LSNs del af konferenceprogrammet i Kuala Lumpur. Filosofien bag Universal Design er at gøre produkter og bygninger mest muligt barrierefri, og derved øge antallet af personer, der kan have glæde af det endelige produkt. Sessionen var tilrettelagt i samarbejde med Public Libraries-sektionen og havde både teoretiske oplæg om konceptet såvel som eksempler fra folkebiblioteker, som har taget konceptet til sig, som en måde at lave mere inkluderende biblioteksrum og services.

Gør det lettere
Som en del af LSN-arbejdet holdt jeg på en session med temaet “The Impact of Standards and Guidelines” et oplæg om det danske projekt Gør det Lettere, omtalt i Danmarks Biblioteker nr. 3 2018, hvor vi har brugt IFLAs guidelines for Library Services to People With Dyslexia som baggrund for en bedre service til ordblinde og svagtseende borgere. I projektet deltager i 2018 25% af de danske kommuner.

Svagtseende og flygtninge 2019-fokus
I det kommende år er vi blevet budt op til dans af så mange forskellige andre sektioner og grupper, at vi faktisk er blevet nødt til at skubbe en del opgaver. De to store ting er et tilbud om at være samarbejdspartner på en Satellit-konference i Cairo i sommeren 2019 om bibliotekernes rolle i forhold til Marrakesh-traktaten og en forespørgsel fra IFLAs hovedkvarter om at samarbejde på en publikation om biblioteksservices til flygtninge. Det betyder, at vi må udskyde blandt andet et tilbud om at få udgivet en bog baseret på vores Guidelines for Biblioteksbetjening af hjemløse samt en hel masse småopgaver.

Ud over LSN-arbejdet har et af de temaer, der fyldte meget for mig på årets konference i Kuala Lumpur, været advocacy og de mange værktøjer og metoder, der findes til det. Foreløbig har jeg en aftale med IFLAs advocacy-team om at snakke sammen om at skrive et indlæg på deres blog.

Ny energi
Der er ikke en uge i året, hvor jeg løber hurtigere end den uge, jeg er på IFLA-konferencen eller WLIC (World Library and Information Congress). Der er heller ikke en uge, hvor jeg får mere energi, flere nye kontakter eller bedre mulighed for at lære. Jeg kan kun anbefale frivilligt fagarbejde: Vær vild med dit fag!

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...