Bedre tag i unge ordblinde. Interview med Michael Wright

Skrevet af

3. december, 2013

Nota-direktør Michael Wright fortæller, at Nota har flere større ting i pipelinen for 2013 lige nu. Helt konkret handler det om en god håndfuld opgaveindsatser: Nota vil generelt arbejde på at nå endnu flere brugere og mere specifikt på at styrke kontakten og servicen til unge ordblinde. Teknologisk har man udviklet en helt ny talesyntese og er også selv i gang med at slutudvikle på et meget bedre lydsystem. Endelig vil NOTA udbygge sit netværk med den største gruppe af samarbejdspartnere: skolernes undervisere og folkebibliotekernes NOTA ambassadører og derudover sikre langt bedre viden om Notas brug og effekt.

Notas direktør uddyber: “Målet er at nå et samlet brugertal på små 50.000 ved udgangen af 2013 – og året efter yderligere 6.000. En af de bruger- og aldersgrupper, vi især har fokus på nu, er de unge ordblinde (børn under 12 år). Vi satser på en øget tilgang fra denne gruppe svarende til 50 % af en årgang af de ordblinde. Vi ved fra kortlægning og undersøgelser, at ud af en årgang på ca. 60-70.000 børn vil cirka 4 % være ordblinde. Ud af dem vil vi arbejde for at nå mindst halvdelen af en årgang fra 2013. Det gør vi gennem vores stadig mere velfungerende netværkssamarbejde med især skolernes lærere, der oftest er dem, der foreslår de helt unge at melde sig ind. Det skal de gøre selv – men naturligvis med underskrift fra far eller mor.”

Unge ordblinde og nye netværk
At det er en stor opgave, forstår man, når Wright fortæller. Langt fra alle ordblinde af en årgang bliver faktisk diagnosticerede; man opdager ikke, at de reelt er ordblinde, hvilket naturligvis er et voldsomt handicap for børn i forhold til at kunne læse og skrive.

Udviklingen er allerede godt i gang. Michael Wright forklarer: “Vi havde, da jeg tiltrådte tilbage i 2008, en årlig tilgang på omkring 400 fra denne gruppe hvert år. I dag er vi oppe på 1.300, og vi vil i 2013 nå endnu flere, sådan at vi når mindst de 50 % af årgangen. Det kan vi kun gøre takket være vores netværk. Vores indsats på det felt har derfor høj prioritet. Vi arbejder med skolerne og gør det på flere måder. Dels kan lærere og special-undervisere selv være medlem og kender derfor vores tilbud. Det er allerede mellem 4.000 og 5.000 i dag. Dels har vi en strategi om at nå så langt ud som overhovedet muligt blandt alle skolernes lærere. Vi når dem via store og særdeles velbesøgte seminarer, som vi holder rundt omkring i landet. Hver gang med mellem 250-350 deltagere.”

Ifølge Wright er der ofte så stor interesse og så mange strømmer til, at man må ud og skifte lokaler. Fra denne gruppe får Nota, anslår han, fat i godt 900 af de unge brugere. Dén kanal til kontakt er altså helt uvurdérlig for Notas arbejde og udbredelse af kendskabet til Notas service og muligheder. Derfor har man også valgt i 2013 at etablere et professionelt netværk for undervisere.

På samme måde samarbejdes der med folkebibliotekerne. Her holder man også løbende informationsmøder for bibliotekarerne landet over, så de på deres side kan fungere som gode Nota ambassadører ude i bibliotekerne, når de støder på potentielle brugere – børn som voksne.

It front-runner og større fokus på effekten
Teknologisk har NOTA altid været blandt de fremmeste, og institutionen arbejder i dag på to fronter for at give brugerne langt større kvalitet i betjeningen. For det første har Nota sammen med MTM, Myndigheden for Tilgængelige Medier i Stockholm, og danske eksperter fra CBS samt et svensk firma udviklet en ny talesyntese, der sikrer langt bedre kvalitet, end man hidtil har set. Lydfiler, der konverterer skreven tekst/input til tale.

Det er ikke det eneste udviklingsprojekt, tilføjer Michael Wright: “Derudover har vi i samarbejde med vore norske kolleger og en dansk virksomhed designet og udviklet et meget avanceret lydoptagesystem. Et system, som synkroniserer tekst og lyd og som kobler lyd og tekst sammen ved at markere den tekst, der læses op. Helt ned til det enkelte ord. En helt utrolig vigtig udvikling ikke mindst i forhold til ordblinde læsere. Dét venter vi os rigtigt meget af”.

Et projekt, der også kræver særlig opmærksomhed i 2013, er dokumentation og kortlægning af hele området og servicens effekt. “Alt viser helt entydigt, at der ikke bare er personlige men i høj grad også samfundsmæssige gevinster at hente gennem Notas virksomhed, og det er en fantastisk motivation for os som arbejder her”, siger direktøren.

Nota har heddet flere ting gennem sine første 60 år. Indtil for få år siden var navnet Danmarks Blindebibliotek, men netop for at åbne op for andre brugergrupper valgte man at bruge det mere mundrette NOTA, der er let at huske for alle.

Selv er direktøren gennem fem år, Michael Wright, som han siger med en snert af overraskelse i stemmen: “… i den grad blevet bidt af området. Jeg kom første gang i kontakt med institutionen tilbage i 1980’erne, da jeg arbejdede med it-udvikling i Forskningsministeriets regi, og med den daværende regerings målsætninger for samfundsmæssig brug af informationsteknologien. Og jeg blev dengang opmærksom på, i hvor høj grad man kunne bruge it til at skabe bedre tilbud til handicappede inkl. læsehandicappede. Det er dejligt at arbejde med et område, hvor man hver dag føler, man gør en forskel.”

At Michael Wright sammen med sine Nota-kolleger gør en forskel, fremgår af brugertallet. Fra han startede som direktør i 2008 og til i dag er det vokset fra 13.000 brugere til 42.000. Målet er ca. 65.000 i løbet af en helt ny fire-årig rammeaftale med Kulturministeriet.

Holder udviklingskadencen og ikke mindst engagementet, er der ingen tvivl, NOTA skal nok nå målet.

 

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er inde i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

Nye rammer om kultur og bibliotek på vej i den gamle købstad i Nordvestsjælland. I 2015 blev en kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent ...

Faglitteraturens udfordringer

Faglitteratur er et absolut nødvendigt element i vores fælles viden om verdenen, som den er og var. Den er forudsætningen for, at vi kan deltage i den demokratiske samtale, den ...