I de sidste ti år har berlinere og turister vænnet sig til et velsignet dagslys over den gamle slotsplads i byens midte nær Alek-sanderplatz. De store bygninger, kejserslottet frem til 1953 og DDR's Palatz der Republik frem til 2006, var forsvundet og havde efterladt en enorm grøn græsplæne og luft, masser af luft.
Nu bygges der igen på den store plads. En italiensk arkitekt har vundet konkurrencen om at genopbygge barokslottet, næsten nøjagtig som det så ud i det ydre før sprængning og nedrivning i 1953. Interiøret skal imidlertid være moderne, rummende auditorier og rum for det nærliggende kæmpeuniversitet, Humboldt Universitetet, men også beskedne 4.000 m2 biblioteksareal til en mindre centrumfilial for byens hovedbibliotek.
Berlins central- og hovedbibliotek består af to adskilte dele. Den gamle østtyske del i Breite Strasse nær ved slottet. Og den vesttyske del, Amerika Gedenkbibliotek, på den vestlige side af den gamle sektorgrænse, en gave fra den amerikanske stat i 1950'erne. Begge er i dag for små og håbløst gammeldags. Siden genforeningen i 1990 har et nyt samlet og funktionsdueligt hovedbibliotek da også stået højt på ønskelisten.
Harmoniseringsprocessen efter 1990
Inden biblioteket og byen kunne tage fat på et planlægningsarbejde skulle mere påkrævede emner løses. Under ledelse af Claudia Lux, byens stadsbibliotekar til 2012 – kendt bl.a. internationalt som IFLA-præsident i 2007-2009 og i dag projektdirektør for Qatar nationalbibliotek – måtte først en harmonisering af bibliotekssystemerne gennemføres. En sammenlægning af to meget forskellige bogbestande, udarbejdelse af en fælles politik for anskaffelse af litteratur og medier, og i det hele taget etablering af en fælles arbejds- og lønstandard. Et følsomt område, som krævede et tiårigt arbejde, og som knapt nok er færdigt.
Stærkt inspireret af en engageret overborgmester, socialdemokraten Klaus Wovereit, en periode tillige formand for byens kultur- og biblioteksudvalg, rettedes blikket mod det planlagte og centralt beliggende slot. Her kunne de 50.000 m2, det nye hovedbibliotek krævede, findes, og beliggenheden og symbolikken var perfekt. Byens styrelse og bibliotekets ledelse arbejdede hårdt i nogle år, men måtte se i øjnene at universitetets grådige pladskrav lukkede mulighederne. Hvad gør man så?
Hovedbibliotek på Tempelhof
Man kaster øjnene på byens gamle lufthavn, Tempelhof. Den centralt beliggende lufthavn, bygget af nazisterne i 1936, blev i 2010 lukket for trafik og skal erstattes af en udvidelse af Schönefeld Lufthavn. Udvidelsen er forsinket og voldsomt fordyret. Bestyrelsesformanden var overborgmester Wovereit, som måtte gå af som formand, og derved fik sig et par grimme skrammer i den politiske lak.
Tempelhof blev i mellemtiden lukket under befolkningens protest. Man skulle tro, at frigørelsen af en trafikeret lufthavn midt i byen blev mødt med taknemlighed, men det var ingenlunde tilfældet. Naturinteresser og tekniknostalgi samledes til en effektiv modstand under feltråbet "Tempelhof er byens savanne". Hvilket tvang byen til en yderst restriktiv holdning for lufthavns-områdets fremtidige anvendelsesmuligheder.
Berlins planmyndigheder kunne for et par år siden offentliggøre nye planer for området med bl.a. en randbebyggelse inkl. hovedbibliotek, uddannelsesinstitutioner, mange boliger og i midten et meget stort frit grønt areal. Men det var ikke nok. Effektive naturinteresser mobiliseredes, og der står sagen omtrent endnu.
For og imod – afstemning 25. maj
Siden er der indsamlet nok underskrifter til, at sagen kan bringes til en såkaldt "Volksentscheid", en folkeafstemning. Den vil endeligt afgøre om byens planmyndigheder eller de protesterende får ret. Folkeafstemningen sker samtidig med EU-valget den 25. maj. Allerede nu er der valgplakater i Berlin, og ikke så få af dem agiterer samtidig for og imod savanne eller hovedbibliotek.
Vil sagen så blive afgjort for hovedbibliotekets vedkommende? Ja, formelt. Både et ja og et nej er principielt endeligt afgørende og kan ikke ændres. Men bliver det et nej, kan byen vælge at optage forhandlinger med de protesterende om f.eks. en noget mindre randbebyggelse med bibliotek i tillæg til ønsket om en stor bysavanne.
To arkitektløsninger til savannens bibliotek
Biblioteket selv er gået videre med planlægningen med Dr. Jonas Fansa som projektansvarlig. I december 2013 offentliggjordes resultatet af en arkitektkonkurrence med to førstepriser. Et fra Stuttgarter-arkitekterne Kohlmayer-Oberst bestående af et enormt betonbånd med lysindfald fra oven ned i læsesalene. Et andet fra et par Zürich-arkitekter, MOA – Miebach Oberholzer, en 8-etagers bygning i glas og stål. Ikke umiddelbart forslag som får denne korrespondents hjerte til at slå i takt.
Specifikationerne for konkurrencen er en grundplan på 50.000 m2. En mediebestand på 3.4 mio. medier med tilvækst af ca. 75.000 nye medier pr. år. Et udlån, som fra de to hovedbiblioteker i dag er på samlet 3.5 mio. enheder og et besøgstal på 1,2 mio. årligt. Herudover findes der 64 filialer rundt omkring i byen, som alle styres af lokale bydele.
Sæt i gang – hovedbiblioteksbyggeri kræver års planarbejde
Hele forløbet illustrerer klart, hvor svært og langvarigt et planlægningsarbejde, der ligger bag realisering af et nyt hovedbibliotek til en hovedstad. Ser man på de nordiske hovedstæder er Oslo efter mange år ved at være i hus tæt ved den nye opera, Helsinki er i gang med et nyt hovedbibliotek i centrum, og Reykjavik fik for nogle år siden nyt hovedbibliotek i en kontorbygning tæt ved havnen. Det er også værd at bemærke, at Aarhus for fuld kraft bygger på et nyt stort mediehus, Dokk1. Stock-holm og København ligger desværre helt stille på det punkt lige nu.
Følg udviklingen på byggebloggen på www.zlb.de
Sidste nyt juni 2014: Folkeafstemningen i Berlin om Tempelhof-området blev afholdt den 25. maj, samtidig med EU-valget. Det blev en dundrende sejr for borgergruppen og et tilsvarende nederlag for byen. Situationen er nu den, at der ikke kan bygges på noget areal på Tempelhof. Hele randbebyggelsen, ink. det nye hovedbibliotek, er formentlig udelukket. Det gælder ligeledes en cykelsti tværs over de gamle landingsbaner, og en række fodboldbaner på et hjørne af området. Disse sidste har foreløbig vakt en vis opstand. Vi må vente og se om byen beslutter sig til at indlede forhandlinger med borgergruppen.
