Ida Jensen har i sit speciale "Folkebiblioteket 3.0 som samarbejdspartner og netværksfacilitator" udviklet fem principper for begrebet Bibliotek 3.0. Hun vandt DBC-prisen Informationsvidenskab 2016 på 25.000 kroner og beskriver her sammen med sin specialevejleder Henriette Roued-Cunliffe, IVA, Københavns Universitet, hvad de fem pricipper går ud på.
Bibliotek 3.0, er det et tomt buzzword eller ligger der mere i det? Vi mener, at det kunne være nøglen til, at folkebiblioteket anno 2016 kan indtage pladsen som samarbejdspartner og netværksfacilitator især i de mindre lokalsamfund.
Folkebiblioteket står over for nogle store udfordringer i forhold til dets eksistensberettigelse, da borgere i dag i vid udstrækning er i stand til selv at søge den ønskede information på internettet frem for på biblioteket. Hvad enten man vil lære at strikke eller er interesseret i Danmarks historie, er der et hav af informationer, som kan søges frem på internettet. Derudover oprettes der flere og flere Facebook grupper, hvor man kan få svar på sine spørgsmål kombineret med en socialisering med andre interesserede omkring samme emne. Hertil kommer at folkebibliotekerne er pressede i forhold til de små lokalområder, hvor besparelser konstant truer med at nedlægge services og forkorte den bemandede åbningstid. Her foreslår vi, at folkebiblioteket gennem begrebet Bibliotek 3.0 netop kan være platform for lokal udvikling med fokus på samskabelse.
Velfærdsinstitution
Bibliotek 3.0 er en del af den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor med fx Skanderborg Kommune 3.0 som folkebiblioteket er en del af. Bevægelsen går fra New Public Management mod New Public Governance som ledelsesredskab, der har fokus på nøglebegreberne samskabelse og netværkssamarbejde. Det er med udgangspunkt i disse tendenser, at Brønderslev Bibliotek med deres projekt Brønderslev Bibliotek 3.0 sætter fokus på, hvad et bibliotek er og hvad der skal være i fremtiden.
Dette blev grundstenen i Idas speciale, Folkebiblioteket 3.0 som samarbejdspartner og netværksfacilitator, hvor netop principperne for Bibliotek 3.0 i en dansk kontekst blev udviklet og udformet bl.a. gennem observation af projektets tiltag. Motivationen var, at hvis folkebiblioteket skal være mere end blot afhentningscentral og kopicenter, må det vise, at det har et velfærdsmæssigt og kommunalt udviklingspotentiale. Ved at være en ressource og bindeled mellem forskellige arenaer i de mindre lokalsamfund bidrager biblioteket til en helhed, hvor borgerne tager ansvar frem for at være passive modtagere. Bibliotek 3.0 tager udgangspunkt i en tanke om, at borgeren skal være medskaber af velfærd og dermed sikre bibliotekets position i fremtidens velfærdssamfund, og bygger på fem grundprincipper.
Borger-til-borger
Det er nødvendigt for de ansatte på biblioteket at se brugeren som en ligeværdig medspiller og samarbejdspartner, der har vigtige ressourcer. Dette kan ses som en naturlig forlængelse af Bibliotek 2.0, hvor deltagelse og medbestemmelse er blevet en selvfølge for brugeren, der forventer at blive hørt. Gennem Bibliotek 3.0 udvides dette til, at brugeren bliver mere aktiv i forhold til egne, men også andres kompetencer.
Borgeren i de mindre lokalsamfund kan i dag opleve et reduceret udbud af tilbud, men gennem et ressourcenetværk af andre borgere på det lokale bibliotek, kan den enkelte tilegne sig kundskaber som fx at anvende iPad eller at spille klaver. Ved at det er en anden medborger, der deler ud af sine ressourcer, opnås en anden oplevelse, end hvis det var den uddannede bibliotekar, der afholdt et kursus.
Biblioteksrummet stilles til rådighed som ramme for udvekslingen af kundskaber, hvorved rollen som platform for alternative aktiviteter understreges. Hermed opstår en hybridisering af kulturinstitutionen, hvor både brugere og ikke-brugere kan få et indblik i, hvad biblioteket også kan tilbyde.
I Bibliotek 3.0 begrænser individet sig ikke til passivt at modtage den kulturelle stimuli, men er motiveret til at sætte dets kompetencer i spil. Det handler ikke om at spare medarbejdere, men at udvikle et fysisk rum, der understøtter interaktioner, også når personalet ikke kan være til stede.
Borgerfællesskaber
Borgerfællesskaber er en udvidelse af begrebet frivillige og bruges til at beskrive engagerede borgere, der arbejder sammen i et fællesskab, hvor alle borgere har et medansvar. Kritiske røster vil påpege, at dette gør frivillige organisationer til producenter af offentlig opgaveløsning. Vi mener tværtimod, at Bibliotek 3.0 bidrager til at gøre borgerne mere aktive og tage ansvar for deres eget liv, og med borgerfællesskaber som medspiller styrkes både folkebiblioteket og den enkelte borger i fællesskabet. Det sker ud fra en antagelse om, at borgerne har særlig, kontekstuel viden og ressourcer, der er værdifuld i forbindelse med udviklingen af ny innovativ politik og service.
Det er ikke en spareøvelse, men derimod et forsøg på at gøre biblioteket til et bedre sted at være borger og medarbejder. Derudover føler borgerne et større ejerskab til deres lokale bibliotek, og opnår tilmed en indsigt i, hvad der er realistisk at få implementeret.
Bibliotek 3.0’s andet princip om borgerfællesskaber gør op med New Public Management og giver folkebiblioteket mulighed for en aktiv inddragelse af borgernes ressourcer og netværk, der især kan være nødvendigt på mindre og lukningstruede lokalbiblioteker. En forudsætning for at være en sådan ressource er, at borgeren er i stand til at mestre livet.
At mestre livet
Dette er det tredje punkt i Bibliotek 3.0 og handler om at tage ansvar for sig selv ved at skabe velfærd og trivsel for både borger og medarbejder. Dette kan folkebiblioteket være med til at udvikle ved at have fokus på, hvordan man kan mestre livet, hvilket styrker det enkelte individ, men også det omgivende lokalsamfund.
Dette bunder i sociologen Aron Atonovsky’s teori om, at en stærk oplevelse af sammenhæng øger menneskets muligheder for at mestre livets udfordringer. At mestre livet handler om, at man formår at opretholde sit eget liv og opnår livskvalitet ved at klare sig selv og være noget for andre, selv når man er syg eller ude i en livskrise.
At fremme den sociale ansvarlighed i lokalsamfundet ligger også i tråd med bibliotekets kerneydelser, der i denne forbindelse ses som redskaber til egenudvikling, større verdensforståelse og dannelse. At skabe noget i fællesskab giver øget empowerment og evnen til at mestre livet. Men den virkelige pointe er, at borgeren ikke får en service serveret, men vokser ved at kunne mestre opgaven selv i samarbejde med andre.
Partnerskaber som mål
Partnerskaber og samskabelse er selve essensen af Bibliotek 3.0 og kan ses som nøglen til vækst. Ved at indgå flere partnerskaber med borgere såvel som kommercielle aktører opnås en synergi, hvor folkebiblioteket markerer sig i lokalsamfundet som en vigtig medspiller. Det kan være medvirkende til at udvikle bibliotekets tilbud og services i retningen af at fremtidssikre sin position i samfundet. Samskabelse kan også være medvirkende til at skabe grundlag for en ny brugergruppe ved, at de møder biblioteket i nye sammenhænge. Tværgående partnerskaber gør biblioteket tidssvarende og aktuelt, men imødekommer også de faldende udlånstal ved at gøre sin eksistens berettiget på anden vis.
Samarbejde er i sig selv ikke nyt for folkebibliotekerne, men gennem Bibliotek 3.0 bliver samarbejdet formaliseret til en netværksskabende relation i øjenhøjde, der ikke blot ser samarbejde som et middel, men også som et mål. Partnerskaber er des-uden i stand til at ophæve en modsætning såsom de frivillige organisationers systemiske uafhængighed med det offentliges ansvar for velfærdssamfundets helhed. Denne form for samskabelse defineres ved, at borgeren både er deltager, modtager og aktør. Gennem partnerskaber og kreative alliancer kan biblioteket nemlig udvide dets rækkevidde og dermed positionere sig i lokalsamfundet som katalysator for udvikling.
Performative handlinger
Som det sidste kriterium for Bibliotek 3.0 finder vi den performative handling. Dette omhandler ikke blot biblioteket samt bibliotekarerne, men også at borgeren bliver en aktiv medproducent af performative handlinger i biblioteksrummet.
En måde for kulturinstitutioner at gøre sig relevante og demonstrere deres værdi er ved at invitere til aktiv deltagelse i stedet for passiv modtagelse, hvormed borgerne gøres ansvarlige for selv at skabe velfærd i deres lokalsamfund.
Kultur har ændret karakter fra at være underholdning til at være en essentiel del af hverdagslivet, hvor borgeren ønsker at være en del af kulturlivet og bidrage med sine egne evner.
Der er ingen tvivl om, at den performative handling er en udvikling som borgerne efterspørger og forventer i stigende grad som en del af den personlige oplevelse. Ved at igangsætte performative aktiviteter i biblioteksrummet såvel som uden for biblioteket opnås et fokus på biblioteket som borgernes sted, hvor de kan udfolde og udvikle sig gennem hele livet. Med dette sigte er det ikke nok blot at imødekomme borgernes forventninger til en moderne kulturinstitution, men også overstige dem ved at facilitere det uventede møde med folkebiblioteket i forskellige kontekster.
- Disse fem principper for Bibliotek 3.0 sætter fokus på en anderledes kulturformidling, hvor borgerne bliver medspillere, og tager ejerskab over deres bibliotek som en gensidig relation. Borgernes ressourcer og liv skal bringes i spil, og tænkes ind i biblioteks hverdag og ydelser ved blandt andet at politikere og biblioteksledere sætter fokus på og støtter op om, at biblioteket får en styrket faciliterende og nærværende rolle.
