Bibliotek på alle platforme: Det hybride bibliotek i praksis

Skrevet af

Svend Larsen

3 juni, 2011

Den digitale benyttelse er i tydelig vækst, men samtidig står det klart, at brugerne ønsker andet og mere – og i øvrigt at de digitale ressourcer skal formidles. Mere digitalt – Større synlighed – Bedre navigation hedder det således i Statsbibliotekets Strategi 2011-2014. I 2014 vil biblioteket helt sikkert være et andet bibliotek, end det er i dag, men det vil fortsat være et hybridt bibliotek. Altså bestående af både et digitalt bibliotek og et fysisk bibliotek – med et godt studiemiljø!

Det hybride bibliotek er en af de betegnelser, der bruges for at beskrive, hvad et bibliotek er i en tid med store forandringer i medier og informationsteknologi. Det er en meningsfuld betegnelse, og det illustrerer den udvikling Statsbiblioteket gennemgår. Statsbiblioteket har netop afsluttet en fireårig kontraktperiode med Kulturministeriet og har i den forbindelse gjort status for udviklingen. Kort fortalt er udviklingen præget af uændret udlån af fysiske materialer, øget brug af det fysiske bibliotek som ramme om studier og en markant stigning i benyttelsen af de digitale materialer. Nøgletal for udviklingen fremgår af nedenstående oversigt.
 
Det digitale bibliotek
Som oversigten viser, er der stor vækst i brugen af det digitale materiale. Det gælder specielt brugen af digitale tidsskrifter, og det gælder brugen af musik via BibZoom. BibZoom drives som bekendt af de tre biblioteker Herning, Odense og Statsbiblioteket. BibZoom er det suverænt mest benyttede digitale tilbud i folkebibliotekerne, og det er opløftende, at et samarbejdsprojekt har den position.
Brugen af e-bøger er også i vækst, men de fylder klart mindre i det store billede. Forklaringen er nok den enkle, at udbuddet af e-bøger endnu ikke er så stort, og at det for brugerne ikke er lige så nemt at bruge e-bøger som at bruge e-tidsskrifter. Statsbiblioteket vil gerne fremme brugen af e-bøger med de fordele, det indebærer for både brugerne og for biblioteket. Vi undersøger derfor mulighederne for at udvikle nye servicetilbud på e-bogsområdet i samarbejde med både danske og udenlandske leverandører.
 
Satsningen på de digitale materialer er sket ved nedprioritering af det fysiske materiale. Der indlemmes mindre fysisk materiale i form af bøger og tidsskrifter, og der er gjort en målrettet indsats for at effektivisere håndteringen af det fysiske materiale. Udgifterne til indlemmelse, registrering og udlån af bøger og tidsskrifter er reduceret med 8 % i perioden 2007-2010, mens udgiften til indkøb og håndtering af digitale materialer i samme periode er steget med 5 %. Samtidig er udgiften til vejledning og formidling øget. Det er nok værd at fremhæve, for selv om digitale materialer er efterspurgte af brugerne, så sælger de ikke sig selv. Derfor afsætter Statsbiblioteket flere ressourcer til at synliggøre bibliotekets informationsressourcer og services. Det sker via markedsføring, og det er et mål, at de forskellige brugersegmenter kender, forstår og anvender de tilbud biblioteket udvikler. Øget synliggørelse sker også via udvikling af systemer. Det gælder søgesystemet, hvor de enkelte artikler i Statsbibliotekets e-tidsskrifter og de enkelte kapitler i e-bøgerne – p.t. ca. 200 mio. enheder – nu er synlige ved søgning. Et andet eksempel er den kulturarvsportal, som Statsbiblioteket lancerer i juni måned under navnet ‘Mediestream’. Formålet er at synliggøre den del af kulturarven, biblioteket har ansvaret for. Rettighedsspørgsmål gør det til en kompliceret sag. I første omgang fokuseres derfor på at tilgængeliggøre 600.000 timers radio og tv samt 45.000 reklamefilm til videregående uddannelse og forskning over hele landet. En del af dette materiale vil også blive tilgængeligt for borgerne via BibZoom.
 
Det fysiske bibliotek
Det fysiske bibliotek har stadig en funktion, ikke som det sted man primært henter bøger og andet fysisk materiale, men som et attraktivt sted for læring, studier og samtale. Det er i hvert fald Statsbibliotekets erfaring. Vi har oplevet stigende besøgstal, og det ser vi som et resultat af en bevidst satsning på udvikling af biblioteksrummet. Der er i 2010 gennemført et større moderniseringsprojekt, som omfattede indretning, men som også omfattede omorganisering af servicen, ny bemanding og systematisk videreudvikling af faglige og personlige kompetencer. Projektet var baseret på viden om brugeradfærd og brugerønsker. Moderniseringsprojektet videreføres i år, og øget markedsføring af det fysiske bibliotek og dets service vil være en integreret del af det.
 
Strategien
Den klassiske opfattelse af strategi er, at det er en “køreplan til fremtiden”. Den slags strategi er svær at praktisere i en kompleks og dynamisk virkelighed. Statsbiblioteket har formuleret en ny strategi for perioden 2011-2014 under overskrifterne: Mere digitalt – Større synlighed – Bedre navigation. Disse ord udpeger en retning, men de er i lige så høj grad en sammenfatning af de erfaringer, vi har gjort i den foregående periode, og som er opgjort i tal i oversigten på side 26. Når vi kommer frem til 2014, vil Statsbiblioteket være et andet bibliotek, end det er i dag. Men det vil fortsat være et hybridt bibliotek, bestående af både et digitalt bibliotek og et fysisk bibliotek i form af studiemiljø.
Det er en konsekvens af, at vi for at imødekomme brugernes forventninger skal være flere steder og på flere platforme. Det er der store udfordringer i, men det skaber en dynamik, som gør det spændende at arbejde med biblioteker!
 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...