Skrevet af
Per Nyeng
Tegneserier. For dimittender fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), der ønsker at arbejde i folkebibliotekssektoren, og i den forbindelse søger bibliotekariske rollemodeller, er der ikke megen hjælp at hente i skønlitteraturen, især ikke i den anglo-amerikanske. De kvindelige bibliotekarer fremstilles – med få undtagelser – som farveløse, regelfikserede og usensuelle, og dukker der en mandlig bibliotekar op, er han sjældent gjort af det stof, der får kvindelige læsere til at dåne. Men fortvivl ikke. I et par amerikanske tegneserier optræder der bibliotekarer af en helt anden støbning.
I James Thurners 13 numre af Rex Libris (udg. af Slave Labor Graphics) er hovedpersonen faktisk så tussegammel, at han var Det Alexandrinske Biblioteks allerførste bibliotekar, men nu, 2.800 år senere, er han bibliotekschef i Middleton og medlem af Ordo Biblioteca, et hemmeligt selskab af bibliotekarer, der bekæmper mørkets kræfter og alle fjender af bibliotekerne. Det er en humorladet serie, der vender op og ned på de stereotypiske bibliotekarbilleder.
Bibliotekarisk smæk for skillingen er der også i serien med Bat-girl – kreeret af skiftende kunstnere, begyndende med Gardner Fox og Carmine Infantino, og udgivet af DC Comics. I den er hovedpersonen Barbara Gordon ikke bare leder af Gotham’s public library. Som detektiven Batgirl, bekæmper hun med snilde, handlekraft og civilcourage forlenet med bibliotekariske færdigheder alskens kriminalitet, indtil Barbara Gordon alias Batgirl i The Killing Joke bliver skudt af Batmanfamiliens ærkefjende, Jokeren, og afløst af Oracle. Også hun en underskøn superheltinde med en eksamen i library science i cv’et . Forinden når Batgirl dog at blive højt rangeret på Comic Buyer’s Guide over “100 sexiest Women in Comics”.
