Jeg står tilbage efter årets IFLA både opløftet og magtesløs. Opløftet, fordi IFLA gør det, organisationen kan bedst – sætte en verdensomspændende dagsorden. Og magtesløs fordi de mange brud på menneskerettighederne i forbindelse med det IT-tog, som drøner i fuld fart derudaf, synes uden mulighed for reel kontrol.
Først det positive: IFLA vil på FNs Post2015-Agenda. Super, tænker jeg. Er der noget en verdensomspændende interesseorganisation kan, er det vel netop det at sætte sig på bl.a. FN s dagsorden.
IFLA skubber til FN
Bibliotekerne vil, via IFLA, ind på FN 2015-agendaen for udviklingen i verdens lande. Det er en stærk målsætning. Hovedoverskriften for IFLA er, at der for det første skal være fri og lige adgang til information. Og for det andet, at det kan ske under respekt for den enkeltes ret til at være privat, herunder hvordan borgerne via bibliotekerne kan blive opmærksomme på lokale love og retningslinier mm. Det handler om, at mægtig- og myndiggøre de enkelte nationers befolkninger via bibliotekerne. Derfor vedtog IFLA-kongressen i august den såkaldte Lyon Declaration, som også Danmarks Biblioteksforening har valgt at underskrive.
Vi kan, som europæere i demokratiske lande, måske forledes til at tænke, at dette henvender sig til de andre! Dem uden ‘rigtige’ borgerrettigheder og demokratier. Men gør det nu også det?
Hvis jeg kigger på vores lille smørhul Danmark, så har vi allerede adgang til information, og vi har allerede bibliotekarer, som er parate til at hjælpe med at finde og forstå snart sagt alt. Men betyder det så, at vi alle er så myndig- og mægtiggjorte, at vi formår at udnytte og overskue de informationer, vi har til vores rå-dighed? Har vi fortsat i Danmark grupper i befolkningen, som ikke er helt klar over, hvordan vores demokratiske styreform er struktureret? Har vi fortsat borgere, som ikke udøver kildekritik?
Jeg vil mene, at det har vi.
Så Lyon Deklarationen fra IFLA til FN er i høj grad ligeså relevant for danskerne, som den er for nationer med færre borgerrettigheder. Vores fokus skal blot ligge et andet sted. Vi skal sikre adgang til informationer og viden også til de, hvor det at læse og forstå er svært. Det er en opgave, vi endnu ikke har løst. Derfor er IFLAs Lyon Deklarationen i høj grad også væsentlig af nationale hensyn. Jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at deklarationen får en stemme – det skal vi alle bakke op om.
Overvågning – vores allesammens bekymring
Så til bekymringen. Vi bliver desværre i høj grad overvåget! Overvågning har til alle tider været et redskab, som regeringer har anvendt, og det vil de også i fremtiden. Med den stigende grad af digitalisering er det blot blevet meget lettere for andre at følge med på nettet, hvilket så også medfører, at helt almindelige menneskers liv overvåges.
Det er ikke kun staten, men også kommercielle virksomheder, der via vore mobiler og internetbrug, har nem og direkte adgang til at indsamle data om vores gøren og laden. Vores fundamentale FN-menneskerettigheder og ret til privatliv bliver dermed krænket konstant. Netop retten til privatliv er imidlertid fundamental for de øvrige menneskerettigheders betydning f.eks. ytringsfrihed.
En ting er statens kontrollering af befolkningen. En anden, og mindst ligeså bekymrende, er de kommercielle virksomheders indsamling af vores ageren på nettet. Hvilke websites vi ser på, hvor vi handler, alder, bopæl osv. Disse oplysninger handles der med legalt – BIG DATA – og illegalt. Der er med andre ord et reelt marked for salg af personlige oplysninger.
I IFLA og på bibliotekerne bekymrer man sig om denne udvikling. Hvordan kan bibliotekerne sikre borgernes og brugernes fortsatte integritet i deres videnssøgning og netbrug – deres menneskerettigheder og privatliv? Igen i forhold til de websites brugeren besøger, men også i forhold til læsevaner og andre data, som bibliotekerne ligger inde med i deres databank. Det kan ikke stoppes. Spørgsmålet er nok mere, hvordan kan vi styre det og sikre gennemsigtighed? Hvordan kan vi stille krav, og hvilke krav er relevante?
Det er vel rimeligt, at overvågning/systematisk indsamling af data opfylder følgende kriterier:
– der skal være et legitimt formål
– nødvendigheden af overvågningen skal bevises
– overvågningsgraden må være proportionalt med truslen
– der må være gennemsigtighed i kriterierne og udøvelsen
– der må være principper for opsamling af data
– evt. overførsel mellem systemer skal foregå åbent
– der skal vel være et kriminelt sigte, før det overhovedet er rimeligt at data indsamles.
Især gennemsigtigheden er super relevant og essentiel. Er vi som borgere i det hele taget opmærksomme på, at vores data indsamles? Ville det ikke være rimeligt, om vi blev varslet, fik en lille SMS eller mail hver gang?
Information er magt! Såvel i demokratiske som i diktatoriske stater. Så mig bekymrer det faktisk, at gennemsigtigheden er så ringe, og at mine menneskerettigheder i det hele taget så massivt og systematisk krænkes.
IFLA var endnu engang en god oplevelse på godt og ondt. Men også en erkendelse af, at kun ved at forene kræfterne World-wide, kan vi overvinde de kolossale udfordringer, vi står overfor.
Hanne Pigonska er Danmarks Biblioteksforenings 1. næstformand og medlem af Odsherreds byråd for Venstre.
