Bibliotekerne er ikke for alle – men det kan de blive

Foto: "Kultur for alle, fotobank".

Skrevet af

Amalie Ørum Hansen

12 december, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Bibliotekerne i Danmark har et stærkt selvbillede af at være inkluderende, trygge og dermed demokratiske rum. Det passer bare ikke, påpeger Amalie Ørum Hansen. Hvad gør vi så ved det?

Alle er velkomne, vi har materialer til alle, og vi formidler til alle. Vi er folkebiblioteker for hele folket. Sådan lyder vores fortælling om bibliotekerne. Ofte går vi endda så vidt, at vi kalder os selv neutrale – som rum, formidlere og institutioner – hvad det så end betyder.

En lang række minoritetsgrupper i befolkningen er usynlige i vores samlinger, formidling og huse. De er ikke eksplicit en del af institutionerne, og dermed implicit ikke budt velkommen.

Det kan vi heldigvis gøre noget ved. Hvis vi vil. Hvis vi faktisk ønsker at leve op til de flotte ord. En håndfuld redskaber til at nå et stykke ad vejen er heldigvis lige til at tage fat på.

Vi er ikke for alle
Ser vi nærmere på vores samlinger, er bøgerne skrevet af overvejende hvide forfattere. Romanerne har i ikke-proportionel grad heteroseksuelle, hvide, ciskønnede mennesker i centrum. Vores børnebøger har primært billeder af hvide børn uden nogen former for normbrydende kroppe, og karaktererne lever overvejende i far-mor-og-børn-kernefamilier.

Når vi laver en udstilling med romantiske romaner, hvilken type kærlighed finder man så der? Fremhæver vi stadig bøger til en ‘rigtig mand’? Og kan vi for eksempel overhovedet finde en roman med en troværdig lesbisk kærlighedshistorie, hvis vi bliver bedt om det?

Det samme gør sig gældende for hovedparten af vores aktiviteter og formidling af dem; hvad er underforstået, og hvem er inkluderet, når vi taler om familier i børnebiblioteket?

Hvem viser vi billeder af i vores kommunikation? På hjemmesider, sociale medier, plakater og i programmer? Og hvis man ikke kan se sig selv repræsenteret, hvordan ved man så, at biblioteket er for mig?

Er lykken nær?
Der er udfordringer nok at tage fat på, og de står i kontrast til vores selvbillede af, at vi allerede er inkluderende institutioner.

Forestillingen om den neutrale institution er så stærk og ‘altid lige på hylden’ i enhver argumentation, at vi glemmer at undersøge, om vi faktisk også praktiserer mangfoldighed, åbenhed og inklusion. Passer det? Hvordan ved vi det?

Der er ofte en direkte modvilje imod det granskende og selvevaluerende arbejde. Hvorfor?

Bibliotekernes egenfortælling er i sin historiske selvsikkerhed problematisk, men samtidig også fantastisk, da den om ikke andet kan ses som en intention. Vi vil gerne være åbne, demokratiske institutioner for alle. Hvem vil ikke det?

Der ligger ifølge tænkeren Sara Ahmed et løfte om lykke i det selvbillede, en slags institutionel lykke. Men netop derfor bliver det svært for os som institutioner, når vi kradser i overfladen af selvbilledet og udfordrer det; vores selvforståelse trues.

Nytænkning påkrævet
Det er nyt og måske hårdt, men ikke nødvendigvis svært. Hvis vi først kan komme ud over den modvilje, der for mange udløses per refleks, når vores institutioner og ej at forglemme arbejde og hjerteblod udfordres, er vi nået rigtig langt. Det kræver mod at tage netop det første skridt og hul på arbejdet, men det er det, der skal til, hvis vi faktisk vil føre vores ambitioner og visioner om at være biblioteker for alle ud i livet.

Vi skal turde tale om såkaldt strukturel racisme – den findes, også på vores biblioteker. Vi skal turde tale om homofobi og transfobi. Ligesom vi skal turde tale om ableisme – det at tage udgangspunkt i kroppe uden handicap og diskriminere dem med.

Og selvom det helt sikkert er ubehageligt at få øje på i eget hus, samling, indkøb, formidling eller samtaler i kantinen, så er det her, forandringen begynder, for at vi kan arbejde konstruktivt på at indfri drømmen om at være for flere.

Det kræver måske også, at man lærer en række nye perspektiver og begreber – som “ableisme”, jeg allerede har introduceret her. Ligesom når man skal sætte sig ind i nye funktioner i bibliotekssystemet Cicero, en ny litterær genre eller et nyt CMS-system. Men vi er netop eksperter i at tilegne os og formidle viden. Det kan vi godt.

Konkrete værktøjer lige ved hånden
Der er rigtig meget nyt at tage ind og forstå, men heldigvis kan det også give mening at starte i det små. Det centrale er, at vi vælger at gøre noget. Hvis vi ikke gør noget, så reproducerer vi blot de normer og strukturer, som allerede eksisterer.

Centralbibliotekerne har under temasporet Kultur for alle over de sidste par år udviklet en række værktøjer, man nemt kan arbejde ud fra:
Diversity audit – en ‘diversitets revision’ – er et generelt værktøj til at gennemgå sin samling for at se, hvad den faktisk indeholder i forhold til at repræsentere forskellige minoritetsgrupper. Særligt for børnebiblioteket tilbyder “Det mangfoldige børnebibliotek” både redskaber til at se på sin samling og praksis og et depot, man kan låne og finde inspiration i.

Også vores delopstillinger trænger til eftersyn: Hvilke ord har vi klistret på vores hylder? Er der stadig nogen som har drenge- og pigebøger – og hvad siger det om, hvordan man er en ‘rigtig’ dreng eller ‘rigtig’ pige? Gør vi brug af nedgørende termer i vores delopstillinger om oprindelige folk? Det er med lidt træning nemt at få øje på og nemt at rette. Man kan også skabe mere bevidste delopstillinger: Det nationale regnbuenetværk for biblioteksansatte har netop udgivet en meget konkret guide til at skabe Regnbuehylder med LGBTQ+litteratur.

Det vigtige er at have øje for problematikken og at gøre noget – og at lade de erfaringer og opdagelser, man gør sig i mangfoldighedsarbejdet, smitte af på andre arbejdsområder.

Det kræver sin leder og målrettet biblioteksstrategi
Arbejdet er så småt i gang flere steder, men som oftest på næsten græsrodsniveau drevet af ildsjæle blandt personalet og meget konkret i mindre projekter og initiativer.

For at vi skal lykkes med mangfoldighedsarbejdet som institutioner og ikke bare enkeltpersoner, kræver det ledelsesmæssig og strategisk prioritering. Dels for at afsætte ressourcerne til arbejdet, dels for at understrege vigtigheden af det. At det er noget, vi gør som biblioteker og i alle dele af institutionen uanset personlige holdninger blandt personalet. At det er en del af vores strategier og visioner. 


Det er værd at huske på, at det altid har været en helt central ledelsesopgave at se til, at vores visioner for biblioteket nås. At ind-øve og understøtte en praksis, hvor vores handlinger matcher vores intentioner. Vi skal altså turde bevæge os ind på mangfoldighedsarbejdet og som ledere tage ansvar for at skabe rammerne. Og vi skal gøre det, fordi vi mener noget med det selvbillede, vi allerede har.

■ Det her er faktisk ikke nyt, ligesom mangfoldighed heller ikke er nyt. Mangfoldigheden er her allerede – vores huse og biblioteksstrategier afspejler det bare ikke helt (endnu). Opgaven var derfor et tema på Strategisk folkebiblioteksmøde 2022 om fri og lige adgang den 27.-28. september for landets bibliotekschefer og andre centrale aktører, arrangeret af centralbibliotekerne i et samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
Bliver der tale om et fremtidigt loveftersyn og en lovopdatering, sådan som Danmarks Biblioteksforening er fortaler for, skal denne vinkel også inddrages.

Redskaber og projekter til mangfoldighedsarbejdet:

Det mangfoldige børnebibliotek
Indkøbsanbefalinger, depotsamling og øvelser, der skaber viden og refleksion.

Guide til regnbuehylder
Værktøj til at skabe delopstillinger med LGBTQ+litteratur.

Samtaler vi skal have om racisme
Samtaleværktøj til at løfte vidensniveauet om strukturel racisme.

https://centralbibliotek.dk/e-l%C3%A6ring-udato/samtaler-vi-skal-have-om-racisme

Det tilgængelige folkebibliotek
Viden om tilgængelighed og værktøj til at gøre institutionen mere tilgængelig for mennesker med funktionsnedsættelser.

Diversity audit
Værktøj til at undersøge repræsentationen af f.eks. køn, etnicitet, familiestrukturer eller handicap i samlingen. Øjenåbner, der kan ændre praksis og vaner i forbindelse med f.eks. materialeindkøb, formidling og katalogisering.

https://centralbibliotek.dk/e-l%C3%A6ring-udato/diversity-audit

Fotobanken
Billeddatabase til fri brug for alle biblioteker. Viser typiske situationer og brugere i bibliotekerne, men med langt større repræsentation ift. eks. etnicitet og handicap.

AMALIE ØRUM HANSEN, chefkonsulent, Gentofte Centralbibliotek, og medstifter af det nationale regnbuenetværk for biblioteksansatte og stifter af Nordic Network for Norm Critical Leadership.

Klimakrisen er konkret, nærværende og højaktuel

LEDER Klimakrisen, den globale opvarmning mv. er almindeligt anerkendt… efterhånden. COP27, klimakonferencen, er netop afsluttet med et magert resultat. En erklæring fra ...

Set fra MIN stol – Vi udvikler boligområder og fællesskaber med kultur

Vi har et højt velfærdsniveau i Gladsaxe Kommune, men vi kan altid blive bedre og arbejder på forskellige måder med styrkelse af kernevelfærden bl.a. ved at medtænke ...