Bibliotekerne i Aarhus

Skrevet af

16. juni, 2014

Til et stort profilinterview med Steen B. andersen, DBs nyvalgte formand (og kulturudvalgsformand i Aarhus), blev formanden fotograferet af Helene Bagger på trappen og på taget af Dokk1, Aarhus Kommunes unikke bud på fremtidens hovedbibliotek. De lokale biblioteker vil dog, mener Steen B. Andersen, også i fremtiden tiltrække borgerne – ikke mindst ældre, der kan have svært ved at komme rundt. “Men rigtig mange fra vores omegnsbyer vil da helt klart også besøge Dokk 1, når de alligevel er i midt-byen. Det byggeri bliver på alle måder noget helt specielt med en kunst- og fantasilegeplads”, fastslår formanden. Ikke mindst i forhold til de unge vil det nye hovedbibliotek rykke og være superattraktivt, tilføjer han. Dokk1 forventes desuden pga. af sit koncept at tiltrække massevis af udenbys og internationale turister, arkitekter, biblioteksfolk, byplanlæg-gere og politikere.

Kort om Dokk1
Dokk1 er et kæmpestort, kommunalt byggeprojekt på havnen i Aarhus. Byggeriet, hvis arbejdstitel er Multimediehuset/ Urban Mediaspace Aarhus, afløser Mølleparken, Aarhus hovedbibliotek siden 1934.

Projektet vil på mange leder og kanter bidrage til at sætte nye standarder for hovedbiblioteksbyggeri i kombination med andre aktiviteter og byplanudvikling.

Det omfatter Aarhus’ nye Hovedbibliotek og Borgerservice men har også plads til andre aktører i selve bygningen. Samtidig indgår pladsen udenom biblioteksbygningen i hele projektets idégrundlag. Et af dets formål er at skabe sammenhæng mellem by og vand. Projektet omfatter desuden et automatisk p-anlæg med cirka 1.000 pladser, frilægning af den sidste del af Aarhus Å, omlægning af trafikken omkring havnen, klimasikring af midtbyen og forberedelser for en kommende letbane. Dokk1 og p-anlægget er efter planen klar til brug i starten af 2015, havnepladserne bliver færdige i løbet af 2015, mens belægningsarbejderne omkring letbanen bliver afsluttet ved udgangen af 2016.

Området ligger centralt i forhold til Aarhus midtby, Domkirken, gågaden og å-miljøet. Det gør Dokk1 og de nye havnepladser til et naturligt mødested og udflugtsmål. Hele projektet vil få stor indflydelse på havneområdet og byens liv i mange år fremover.

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival