KL's nyligt afholdte Kultur- og Fritidskonference satte fokus på FREMTIDENS FOLKEBIBLIOTEKER.
Egentlig er det lidt pudsigt, at man endnu en gang skulle debattere fremtidens biblioteker, for bibliotekerne er vel om nogen den institution, der har omstillet sig mest og formået at favne fremtiden i en konstant udvikling præget af borgernes ændrede medievaner og samfundets behov. Det synes i hvert fald at være den overordnede konklusion på debatten hos KL.
KL havde i efteråret 2018 debatter om biblioteket med henblik på et evt. loveftersyn sammen med kulturministeren og med et indbudt publikum fire steder i landet. Indtrykkene derfra har siden været drøftet enkelte steder bl.a. på Det Bibliotekspolitiske Topmøde og med udgangspunkt i disse drøftelser har KL nu selv udarbejdet en række pejlemærker for fremtidens folkebiblioteker. De dannede udgangspunkt for en debat på KL-konferencen den 17. maj 2019. “Jeg forstår ikke, hvorfor I bliver ved med at tale om Fremtidens Biblioteker, dem har vi jo skabt ude i kommunerne sammen med borgerne, og vi bruger dem aktivt til mange forskellige ting", indledte Tine Vinther Clausen (V), formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune. Og så tog man ellers fat på flere af de enkelte pejlemærker, som KL opfordrer til, at man bl.a. drøfter, når man lokalt fastlægger bibliotekspolitikken.
Folkebiblioteket version 2019+
KL’s oplæg er på mange måder, som fastslået af Tine Vinther, i fuld overensstemmelse med bibliotekernes udvikling. Bl.a. når man i oplægget siger “- at folkebiblioteket skal have et stærkt digitalt tilbud for at følge med tiden og for at fremtidssikre biblioteket”. Netop det, at favne de digitale formidlingsformer samtidig med at man formår at få folk til at deltage i de fysiske fællesskaber, er bibliotekernes særkende. Der sker nemlig en voldsom vækst i den digitale brug af e-bøger, lydbøger, film og digital vejledning samtidig med, at flere kommer ind ad døren. Biblioteksservicen eReolen.dk har været med til at vænne danskerne til også at læse og opleve digitalt og dermed udvikle markedet gennem frivillige aftaler mellem bibliotekerne og alle landets forlag.
Danmarks bibliotekssektor har en tradition for samarbejde og for at udvikle nye løsninger på tværs kommuner og stat samt at gøre det i samarbejde med private aktører. Det er i hvert fald det, der præger ”det samarbejdende biblioteksvæsen”, og vel derfor vi oplever en så stor brug og tilfredshed fra borgerne. Bibliotekerne har valgt at skabe mange innovative tiltag med digitale løsninger, selvbetjening og adgang for borgerne uden for den betjente åbningstid, fordi de tænker i service for borgerne og i rationelle løsninger frem for bare at beklage sig over diverse nedskæringer. Som KL ganske rigtigt skriver i oplægget: “Den massive digitale udvikling af samfundet gør, at folkebibliotekerne har en vigtig rolle i forhold til digital dannelse.”
I paneldebatten oplevede jeg bred opbakning til at fortsætte denne udvikling. Faktisk så bred, at moderator på et tidspunkt slog fast, at det var svært at skabe uenighed i panelet.
Uklarheder
Et par andre punkter kalder dog på skærpet opmærksomhed, så vi ikke kommer til at begrænse udvikling og samarbejde.
Når KL skriver, at “Folkebiblioteket skal finde sin egen placering i mediebilledet og give plads til markedet og de kommercielle kræfter i kultur- og forlæggerbranchen. Det er hverken muligt eller ønskeligt, at konkurrere med udviklingen af kommercielle e-bogstjenester eller streamingtjenester”, er det væsentligt at understrege, at f.eks. eReolen.dk ikke er en konkurrent til de kommercielle tjenester. Servicen er faktisk en solid samarbejdspartner for branchen med samarbejde med over 300 danske forlag og er også ad den vej en vigtig spiller for danskernes dannelse generelt. I paneldebatten hørte jeg da heller ikke nogen tale for den udlægning, så hvad der specifikt ligger i bemærkningen fra KL, står hen i det uvisse.
KL siger i det skriftlige oplæg desuden, at der er “Faldende udlånstal for fysiske materialer”, og at det medfører et stigende behov for nytænkning af det fysiske bibliotek”. Men den udvikling har været i gang ude i kommunerne i mange år. F.eks. er næsten halvdelen af alle de fysiske biblioteker lukket i de sidste 25 år. Derfor var der også skepsis i panelet over for KL-udsagnet om at “frigøre økonomi og evt. fysiske rammer til andre formål”. For bibliotekerne er borgernes rum, og de bruger dem flittigt, men brugshyppigheden falder, hvis der bliver for langt.
Tag debatten lokalt
Bibliotekerne er faktisk danskernes foretrukne offentlige kultur-institution, hvis man ser på besøgstal og den nylige kulturundersøgelse fra Mandag Morgen. Det skal vi ude i kommunerne holde fast i og bruge aktivt. Derfor er det både godt og vigtigt, at KL nu også sætter fokus på, at vi i kommunerne får lokale debatter om fremtidens biblioteker.
Det er vigtigt, at kommunerne aktivt bruger bibliotekerne til at binde en række indsatser sammen f.eks. i forhold til at skabe nationale og lokale strategier, og bl.a. når det gælder læsning. Som undersøgelser viser, er læsning i skolen ikke nok. Vi skal sammen udarbejde stærke læsestrategier med det formål at fremme læse-lyst hos alle og særligt børn og unge, som, viser det sig, læser væsentlig mindre i deres fritid. “Det gælder også om at skabe en læsekultur i en stadig mere digital verden”, og som Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, lagde stor vægt på – på tværs af sektorerne at stimulere børn og unge til at lystlæse mere. For den enkelte, men også fordi det batter rent samfundsmæssigt bl.a. i form af øget indsigt og empati; det skal selvfølgelig ske i samarbejde med folkeskolen.
“Skolebibliotekerne bliver mindre og mindre og er efterhånden kun et hjørne mange steder, derfor er samarbejdet mellem folkebibliotekerne og skolerne så vigtigt. De unge er faktisk i gang med et modtryk mod alt det digitale og vil gerne bibliotekerne, kan jeg mærke i min dagligdag på ungdomsskolen”, slog Michael Mathiesen (C), næstformand i Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune, fast.
Det var også temaet, da debatten kom ind på livslang læring, hvor Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd præsenterede en opfordring til kommunerne – og KL – om lave fælles planer og lokal videnspolitik.
Konkret opfordres det enkelte bibliotek til at invitere de folkeoplysende skoler og foreninger mv. til udarbejdelse af en fælles samarbejdsplan, så der lokalt sikres et godt udbud af aktiviteter for borgerne, en god ramme for borgernes egne aktiviteter, samtidig med at man bruger ressourcerne fornuftigt. Grænserne for hvordan partnerskaberne dannes, og hvad de skal tage sig af, havde ifølge panelet vide kommunale grænser. Per Paludan fra Dansk Folkeoplysnings Samråd pointerede, “… det er vigtigt, at der ikke bliver for langt for det enkelte menneske til bibliotekerne, fordi bibliotekerne og deres rum er stedet, hvor folk kan opsøge både viden og fællesskabet. Hele idéen med folkeoplysningen er jo netop at skabe deltagende medborgere.”
Hvad skal bibliotekerne ikke?
“Det, bibliotekerne ikke skal, er at begrænse sig”, sagde den konservative Michael Mathiesen fra Helsingør Kommune, “men selvfølgelig skal de ikke lave nøjagtig de samme aktiviteter som aftenskolerne”, men de skal samarbejde.
Generelt var der en opbakning til, at man lokalt sikrer dialogen, og skaber det relevante samarbejde mellem kommunale tiltag, offentligt støttede aktiviteter i aftenskoler og i resten af civilsamfundet. Biblioteket skal i almindelighed facilitere andre aktiviteter og, når der i kommuner er behov for det, selv iværksætte aktiviteter.
“Hvis der i et område er masser af forfatterforedrag i aftenskoleregi, så skal bibliotekerne måske bruge deres ressourcer til noget andet, men i de områder, hvor der ikke er, skal bibliotekerne løbe det i gang. Men det skal ske i samarbejde”, som Tine Vinther Clausen, Lolland, udtrykte det. Mens Michael Mathiesen, Helsingør, understregede, at i Helsingør kommune “- er der ikke ret mange foreninger, som ikke bruger bibliotekerne til deres aktiviteter. F.eks. er vores nystartede ungdomsråd startet på biblioteket. I Helsingør kan vi i hvert fald mærke, at rigtig mange foreninger tænker biblioteket aktivt ind i deres egne aktiviteter. Det skal jo netop ske i samarbejde.” En lokal partnerskabsudvikling, som ikke mindst Dokk1 i Aarhus – ifølge DB-formand Steen Bording Andersen – viser, giver samfundsmæssig god mening og samtidig skaber gode muligheder for borgerne.
Alt sammen noget som viser, som panelet også fandt, at bibliotekerne for længst har indtaget den rolle, som man kan forvente af en moderne kulturinstitution. Dét skal naturligvis ikke blive en sovepude for fortsat udvikling.
■ Egentlig var det som konferencedeltager rigtig opløftende at opleve paneldebattens opfordring til bruge bibliotekerne til at skabe mere fællesskab og samarbejde ude i kommunerne. Danmarks Biblioteksforening sluttede med en opfordring til sammen at skabe fælles debatter for at få endnu flere borgere i tale og give dem lyst til at tage del i både kultur, læsning, livslang læring og i sidste ende i demokratiet. Det er dét, bibliotekerne er der for. Og alt det skal selvfølgelig gøres i samarbejde med lokalsamfundets aktører – både foreninger, de kommercielle og kommunale og ikke mindst alle borgerne. Det er jo dem, det hele handler om.
Hent KL oplægget her: kortlink.dk/y5ft, og en læs en uddybende rapport fra debatten på Biblioteksdebat, Michel Steen-Hansens blog her: kortlink.dk/y5n5
