Bibliotekerne på EU’s Arbejdsplan for kultur 2023-2026

Foto: colourbox.dk.

Skrevet af

15. februar, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Efter 20 år er bibliotekerne tilbage i EU planlægningen med centralplacering som både gateway til og formidling af kultur og viden – og som væsentlig lokal spiller omkring bæredygtighed og grøn omstilling.

Det er over 20 år siden, at bibliotekerne specifikt blev nævnt i en EU-plan for kulturen, men det bliver de i det nye arbejdsprogram for 2023-2026.

Det er godt nyt for alle de organisationer og interessenter, som arbejder for at fremme bibliotekernes rolle og placering som vigtige og bærende samfundsinstitutioner i en europæisk kontekst.

Udover en række konkrete målsætninger er det ikke mindst anerkendelsen af bibliotekernes funktion som gateway og formidler af kultur, dannelse og europæiske værdier, som giver anledning til en vis begejstring.

Intentioner og målsætning

Målsætningen for kulturprogrammet i forhold til bibliotekerne er at initiere en omfattende debat om, hvordan man promoverer og styrker bibliotekerne og at identificere forskellige dimensioner og områder med vækstpotentiale. Derudover er målsætningen at undersøge nye finansieringsmuligheder i de eksisterende EU-programmer og at bringe politiske beslutningstagere og fagfolk sammen – og sidst, men ikke mindst at undersøge mulighederne for udvikling af (biblioteks-)faget og de fagprofessionelle.

Som bekendt skal man ikke måles på intentioner, men på resultater. Men alt andet lige, må konklusionen være, at vi ser ind i en række ambitiøse mål for de europæiske biblioteker. Mål som forhåbentlig kan sætte deres præg på udviklingen herhjemme når vi taler om biblioteker og kulturpolitik.

Bæredygtighed og grøn omstilling

Det er ikke kun der, hvor bibliotekerne nævnes specifikt i arbejdsprogrammet, at der er stof til eftertanke. Programmet nævner både den grønne omstilling og en bæredygtig digital udvikling, som vigtige hjørnesten for kulturens aktuelle dagsordener – begge er områder, hvor bibliotekerne kan og skal spille sig selv på banen som strategiske partnere i forhold til centrale udviklingstendenser i samfundet. Det er dagsordener, som det danske biblioteksvæsen allerede er fuldt engageret i, og det er glædeligt at se, at dette afspejles i de kommende års EU-kulturagenda.

EBLIDA har, sammen med vores europæiske søsterorganisationer NAPLE og PL2030, talt med og lobbyet medlemmerne af CAC (Cultural Affairs Committee) over sommeren og efteråret med henblik på at sikre, at bibliotekerne blev en del af (kultur)arbejdsprogrammet 2023-2026. Organisationerne kan givetvis ikke tage hele æren, men uden disse stemmer i Europa er jeg ikke sikker på, at bibliotekerne havde fået den centrale placering i arbejdsprogrammet, som de har fået.

“In this regard, the current work plan pays special attention to fostering the development of libraries. Many libraries also provide a
peaceful and safe environment for vulnerable
people, which is currently of specific relevance with regard to the many displaced people from Ukraine and their need for physical and mental shelter”.
Council Resolution on the EU Work Plan for Culture 2023-2026 p.8            

“Who is afraid of library power? Empowering citizens for a democratic and sustainable society”
EBLIDA Årsmøde 2023 i Luxembourg.

EBLIDA Council & Conference 2023 finder sted den 17.-19. april 2023 i Luxembourg. Mange af de emner, som konferencen vil adressere, ligger i direkte forlængelse af det føromtalte EU-arbejdsprogram med fokus på bl.a. bibliotekspolitik i Europa, bæredygtighed i et biblioteksperspektiv og Council of Europe/ EBLIDA Draft recommendation on Library Legislation and Policy in Europe.

Den 19. april samles de tre europæiske biblioteksorganisationer EBLIDA, NAPLE og PL2030 til en fælles workshop, hvor der bl.a. diskuteres det videre arbejde i forhold til det nye EU-kulturarbejdsprogram.

Et tættere samarbejde mellem de tre biblioteksorganisationer blev lanceret sidste år, og det er nu dette, vi høster frugten af. De tre biblioteksorganisationer er ikke store, og derfor er det nødvendigt med et tæt og koordineret samarbejde, hvis der skal være en stærk biblioteksstemme på den europæiske scene.

Jeg håber og opfordrer til, at også danske deltagere vil finde vej til Luxembourg og EBLIDA’s årlige møde denne gang. Dels er programmet særdeles relevant set i forhold til den hjemlige biblioteksdebat, og dels vil det være en oplagt mulighed for at møde og netværke med europæiske bibliotekskollegaer.

Tjek EBLIDA Council & Conference på organisationens hjemmeside eblida.org.


Hent Council Resolution on the EU Work Plan for Culture 2023-2026, der kan læses i sin helhed her: consilium.europa.eu/media/60399/st15381-en22.pdf.

ANDREW CRANFIELD, leder af Biblioteker og Kulturinstitutioner i Tønder Kommune og medlem af EBLIDA Executive Committee.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse